Pasta med ovnbagte grøntsager og parmesan

IMG_1565Endelig! Efter to ugers aktivering har jeg fået min frihed tilbage og det betyder naturligvis masser af madlavning =) En af mine veninder har bedt mig lægge denne ret op, efter jeg begejstret fortalte, hvor nem og billig den er at lave. Retten har som sådan intet navn, for den er toppen af praktisk og hverken hip eller fancy på nogen måde. Det handler mestendels om pasta med grøntsager til og hvis man er til ost (og hvem er ikke det 😉 ) så også det. Retten kan varieres i en uendelighed og er derfor god som restemad. Osten kan varieres mellem parmesan, mozarella og sikkert også andre varianter, jeg ikke har nået at teste endnu. En af de ting jeg elsker ved retten er auberginens bløde smag og så de bagte hvidløg. Det lyder måske voldsomt at spise hele fed hvidløg, men giv det en chance, hvis du ikke har smagt det før – de har en mild og sødlig smag, helt anderledes fra rå hvidløg.

Her får du en opskrift, som blot er inspiration, da retten er svær at ødelægge – så du kan sagtens justere den til din smag og favoritgrøntsager 🙂

Ingredienser (til 2):

Pasta (meget gerne frisk)

1 aubergine

1 squash

1 peberfrugt (evt 2, hvis du lyster)

250 gram cherrytomater

1 stort løg

5 hele fed hvidløg, uden skal og ‘top’

Topping: Frisk basilikum og din cheese of choice 😛

Fremgangsmåde:

1. Skær grøntsagerne ud i passende stykker. Det kan være halve cherrytomater, løgbåde og de andre grøntsager i bidder af ca 3×3 cm. Grøntsagerne svinder meget i ovnen, så tag højde for det. Men det er altså svært at gøre forkert. Det er en meget taknemmelig ret.

2. Fordel det hele i et stort ovnfast fad og hæld lidt olivenolie jævnt over, det skal ikke svømme i olie, men du skal op og bruge i al fald 3-4 spiseskeer mindst.

3. Bag i ovnen ved 175-200 grader i mindst 45 minutter. Rør gerne kort rundt efter en halv time og tjek om der er væde nok, hvis ikke hæld lidt vand eller olivenolie ved. Grøntsagerne skal smatte ud. Det kan være nødvendigt at give dem en hel time, før de er smattede. Igen er det en smagssag, så gør som du har lyst til, men minimum er 45 min ved 200 grader.

4. Når der er fem minutter igen, sæt da pastaen over i meget saltet vand. Så burde de to ting være færdige på samme tid.

5. Server med frisk basilikum og ost. Og husk salt og peber 🙂

IMG_1567Du kan bruge rigtig mange andre grøntsager i retten. Fx rødløg i både, fjerne hvidløg hvis du ikke kan lide det, bruge almindelige tomater, eller champignon.

IMG_1564

Anmeldelse: Café Rawsum, Kbh Ø

IMG_1338Jeg er generelt ikke tilhænger af mærkelige foodtrends, som jeg synes rawfood er, men jeg prøver at have et åbent sind, for synes ikke jeg kan have en holdning til noget, jeg ikke har givet en ærlig chance. Derfor spiste jeg for nyligt frokost på Rawsum, en cafe og takeaway cafe på Østerbro. Og jeg må sige at min frokost var utrolig farverig, inspirerende, frisk, sprød og smagfuld! Jeg var virkelig positivt overrasket, specielt fordi mit første møde med rawfood var på Simple Raw og det smagte ganske forfærdeligt og af ingenting. Men da det sted havde fået 5 stjerner i Politiken tænkte jeg jo “ok, de har fået vildt gode karakterer, så det må være et godt billede af rå mad” – men nej, eftersom der er mange niveauer fra den smagløse mad hos Simple Raw og til den supersprøde frokost hos Rawsum. Bizart bedømt af Politiken – måske blev de forblændet af alle de kendisser der er spottet på Simple Raw.

Hvis du faktisk spiser rawfood for smag og sundhed, så vælg dog for faen bare Rawsum – måske er det ikke lige så fyldt med kendisser, men maden er billigere og ti milliarder gange bedre!

IMG_1340Jeg fik en lækker ‘lasagne’ og to slags salater til. Salat er jo ikke specielt mærkeligt i rawfood sammenhæng, men lasagnen var jeg spændt på. Men den var løst godt, med noget cashewnøddecreme som bechamelsovs og squash tror jeg istedet for pastaplader. Overraskende smagfuld og det mættede dejligt og ret længe. Ja, altså hele retten, ikke kun lasagnen 😉 Jeg har virkelig intet at sige dårligt om stedet. Betjeningen var sød og virkelig opmærksom. Man venter lidt på maden, da det laves fra bunden i baglokalet. Så tro ikke at du ka’ få en lynhurtig frokost her, medmindre du ‘nøjes’ med salater fra montren. Jeg er ikke sikker men mener at min mad beløb sig på omkring 80 kr og det synes jeg er fair nok. Det var jo et stort og lækkert måltid trods alt.

IMG_1342Lokalet er lille og du kan kun sidde ved en slags disk og kigge op på den stille vej som Rawsum bor på. Stille, roligt, måske en aaanelse kedeligt… Men igen, man kommer jo for maden, såh… Stedet havde overraskende mange stamkunder, og det giver da mig et indtryk af, at jeg ikke bare var heldig, men at Rawsum helt generelt er awesome 😉
Lille praktisk ting: Adressen er Rosenvængets Allé, i den ende der vender op mod Trianglen. Og der er ikke sent åbent, så stedet er klart til frokost eller meget tidlig aftensmad.

Chili sin carne – stop spild af mad på en hot måde

IMG_1348

Gengangere på bloggen har muligvis opdaget, at jeg har en heftig auberginefetish. Jeg elsker dens runde, lidt kødagtige smag. Den fungerer i nærmest alt. Således også i den chili sin carne, der har hjulpet mig igennem en isnende kold uge. Chili sin carne er en perfekt tøm-køleskabet ret, hvor du kan få bugt med alt det du har liggende. Der er nemlig tusind varianter og de fleste grøntsager kan bruges. Her får du en opskrift på min, som naturligvis indeholder aubergine, men hvis du ikke er til det lilla vidunder, kan du undlade den eller erstatte den med squash, bladselleri, eller noget andet – som sagt, chili sin carne: den bedste restemad 🙂

PS. Husk at retten handler mere om din personlige smag og tilsmagning, end slavisk at følge en opskrift. Så tag også krydderierne som et foreslag fremfor en køreplan og hvis du fx hader kanel, undlader du bare det. Foretrækker du at søde med honning fremfor sukker, så gør det. I denne ret kan meget lade sig gøre!

Ingredienser, 5-6 portioner:

1 aubergine

2 dåser hakkede tomater

1 lille dåse majs

2 peberfrugter – valgfri farve

2 gulerødder

2 løg

4 fed hvidløg

2 dåser bønner – du kan selv udbløde friske bønner hvis du vil, men jeg så et tilbud på dåsebønner i Netto, så det var nemt =)

Olie til at stege i

Frisk grøn chilipeber

Spidskommen

Sukker

Salt, peber

Kakaopulver / mørk chokolade på 85%

Kanel

Sådan gør du: 

1. Hak alle dine grøntsager, ikke superfint, men så der stadig kan skelnes mellem tingene, når de er kogt sammen. Put olie i en stor gryde. Varm op til middelhøj varme og svits løg og hvidløg.

2. Tilsæt hakket aubergine og giv det hele et par minutter. Husk at røre rundt. Tilsæt mere fedtstof hvis der mangler.

3. Tilsæt en stor teske sukker, tomaterne og de skivede gulerødder (mine var i 2 mm skiver og nogle af dem også halverede), bare for at give en idé om størrelsen)  og skru lidt ned for varmen. Retten skal herfra stå og simre og ikke koge helt vildt. Mange opskrifter siger 15 minutter. Det er noget vås, tilpasset vores stressede hverdag. Ej, man kan godt nå det, men jeg vil nok foreslå 35 min. Husk at røre rundt indimellem.

4. Tilsæt bønnerne. Lad simre videre. Tilsæt cirka en teske kanel – det giver en dejlig varm smag til retten, og neeej, det smager ikke det mindste af risengrød 😉

5. Hak din chili i små stykker. Afhængig af hvor glad du er for stærk mad, kan du tage kernerne med – hot – eller undlade dem – jeg tog de fleste kerner fra, for jeg er svag =)

5. Når der er tre minutter til servering, tilsættes hakket peberfrugt (størrelsen kan fx være 1 x 1 cm) og majs.

IMG_1343

6. Smag til med salt, friskkværnet peber, kakao og spidskommen. Kakao og spidskommen er begge lidt bitre, så lad være med at pøse en kæmpe spiseske i af hver, men smag dig forsigtigt frem. Jeg brugte nok en teske af hver. Måske lidt mere spidskommen.

7. Nu er du færdig! Server med det tilbehør du kan lide: limebåde, ris eller brød, cremefraiche/a38/ymer – brug det du har, i stedet for at købe nyt – i sand stop-madspild stil 😉 Jeg havde noget rugbrød jeg skulle gøre kål på, så det ristede jeg og fik til, ganske godt og meget restemad-venligt, men smagsmæssigt ville hvidt brød have været toppen!

IMG_1351

Alt bliver bedre med cremefraiche!

Jeg brugte Kavli-bønner, en dåse med blandede bønner og en med hvide bønner. Det fungerede fint, og jeg vil tro de fleste slags bønner fungerer i denne ret.

Bon appetit!

Klassisk melanzana alla parmigiana – aubergine og parmesan

BilledeEfterårsmad er ovnmad – der er intet bedre end at proppe noget godt i ovnen, vente spændt og nyde duftene, der breder sig, mens mundvandet stiger… og endelig, når man så åbner ovnen og fx mødes af denne sag – en klassisk italiensk melanzana alla parmigiana – så er der ikke et øje tørt!

Det var mit første forsøg med retten, men hey, aubergine og ost, what can go wrong! Jeg vil næsten love, at følger du opskriften bare nogenlunde, så kan retten ikke blive andet end vellykket – det er jo en simpel, italiensk ret og der er fokus på smagen og ikke én finurlig detalje, der afgør alting, så bare smag dig frem løbende, så skal det nok blive godt. Men vær obs på at retten tager lidt lang tid, så det skal du have. Ovnmad, hyggemad, god-tid-mad 🙂

Og hvis du har rigtig god tid, så læs denne kemi-forsøg-agtige artikel om hvordan man bedst prepper sine auberginer, før man stabler sin melanzana alla parmigiana. Der er åbenbart meget stor forskel på hvad man gør 😉 Eller noget.

Opskriften er til to sultne mennesker og til en gang frokost dagen efter.

Indkøb:

2 auberginer

Revet parmesan – man kan bruge mellem 80 og 160 gram (jeg ville ønske jeg havde købt færdigrevet. Jeg KAN IKKE SMAGE FORSKEL og den man selv river, arhmen jeg hader det der rive-arbejde så meget, der ikke er ord for det)

1 liter øko hakkede tomater / pasata

10-20 friske basilikumblade

140 gram revet øko mozarella – kan undlades, men så skal der bruges 160 gram parmesan for at få nok ostesmag. Mozarellaen giver den der lækre klistrede ostefornemmelse, når man spiser, og er mere for teksturens skyld, hvor parmesan er mere for smagen.

3 fed hvidløg

Olivenolie

Rasp, en lille håndfuld – medmindre man er hysterisk omkring kulhydrat

Sukker

Tørret oregano (undlades, hvis man ikke er til det)

Salt og peber (jeg bruger også soyasovs til at salte, men det er op til en selv)

Sådan gør du:

1. Dine auberginer skal saltes og vandet skal trække ud af dem. Jeg skar mine i ciiirka 1 cm tykke skiver og dryssede alle generøst med salt. Lad dem hvile i 30 min.

2. Imens kan du starte din tomatsovs. Varm olivenolie op til middelhøj varme. Pres hvidløg ud på panden og svits kort. Hæld tomaterne ved. Skru lidt ned og lad simre. (Har du en slat god vin, så tilsæt den og lad den simre med).

3. Smag til med en lille spiseske sukker, salt, peber og tørret oregano. Jeg vil ikke udstikke de syge retningslinier – du ved, hvordan du kan lide din tomatsovs. Gør det du plejer. Men husk oregano, da det er en oprindelig del af retten. Lad stå på lavt blus og hygge, så længe der er tid til.

4. Efter 30 min bør der ligge vanddråber på auberginerne, hvilket betyder, at de er klar til videre madlavning. Gå ikke i panik hvis du glemmer dem, de tager ikke skade af at stå længere. Tør dem af for salt og vand med et rent viskestykke. Tænd ovnen på 180 grader.

5. Nu skal auberginerne have lidt varme for sig selv, så de ikke er undertilberedte og bitre i den færdige ret. Ved ikke, om du læste The Guardians aubergine-afhandling, men jeg forsøgte to ting og anbefaler den klart bedste: ovnbagning. Put dine skiver i ovnfaste fad, de må gerne overlappe, men helst ikke ligge i kæmpe stakke. Dryp olivenolie udover og giv dem en 15-20 min i ovnen og tag så ud. Ovnen skal du snart bruge igen, så lad bare den køre.

6. Nu kan du stable retten – det gør du i et stort ovnfast fad. Start med lidt tomatsovs i bunden. Dernæst aubergineskiver. Så ost (en slags eller begge). Sovs. Auberginer. Ost. Fortsæt indtil toppen er auberginer, dækket af ost og -hvis man vil- rasp!

7. Bag ved 180 grader uden låg i en halv time. Lad hvile et kvarters tid før servering. Hvis du da kan vente 😛 Server med frisk basilikum på toppen.

italiensk mad 008

…. og det var bare virkelig yummy. Jeg synes godt, den kunne tåle mere rasp, så det gør jeg næste gang, for det giver et ret lækkert crunch til en ret smattet ret. Mere parmesan ville heller ikke decideret skade, jeg gad bare ikke rive mere end 80 gram på den givne aften.

For lige kort at vende tilbage til auberginerne og de forskellige prep-metoder: jeg testede to i processen, ovnbagning – min favorit – og blanchering. Er man på kur og undgår olie, kan man fint blanchere alle skiverne en fire minutters tid, som jeg også prøvede. Men nogle af skiverne, måske de tykkeste, blev ikke helt så bløde, som jeg synes de burde. Auberginerne skal falde fra hinanden i den færdige ret og det gjorde ikke alle de blancherede, mens de ovnbagte var idiotsikre og DELICIOUS!

Retten har en fyldig og rund smag, næsten som om der er kød i, hvilket også gør det til en god efterårsret for vegetarer 🙂

God appetit derude!

italiensk mad 010

Anmeldelse: Soupanatural, Kbh N

BilledeEfteråret er vist desværre ved at bide sig fast, men det gode ved det faktum er: SUPPE! Stærk, varm, god suppe, som varmer helt ind i sjælen. Og det gør ligesom efterårets komme lidt mere spiseligt (… get it?) for mig 😀

Igår fik jeg frokost på Soupanatural på Guldbergsgade, hvor jeg i en periode kom rigtig meget. Er aldrig blevet skuffet og det blev jeg heller ikke igår, hvor jeg fik en kraftig chicken gumbo. Gumbo er en slags suppe, der stammer fra USAs sydstater. Jeg har faktisk lavet den selv engang, da jeg tog et cajun kogekursus på aftenskole. Tingen er bare, at det er en smule besværligt, specielt når man er single, på grund af de mange råvarer man skal bruge – det kan være svært at få kål på de mange rester bagefter. Så set i lyset af det, var jeg extra glad for gumbo-gensynet, for det er en skøn suppe, som er totalt undervurderet her i landet. Den mørke farve kommer fra suppens base, som er en roux, altså en mel- og fedtstofblanding, der nuancerer suppens smag og gør suppen ret mørk.

Selv om vi geografisk er langt fra cajunkøkkenet, synes jeg, Soupanaturals bud på gumbo var autentisk og vellykket! Den var rygende varm og med masser af lækkert fyld. Kylling og gulerod, og jeg havde sagt ja tak til frisk persille på toppen. Soupanatural vægter økologi højt og derfor havde jeg ikke kvabbabelser over at få en suppe med kød, for kyllingen i suppen var øko. Mums! Kyllingen gjorde mig også mæt på en rigtig rar måde; jeg forstår faktisk ikke, at nogen kan spise en stor portion suppe hos Soupanatural, hvor man også får to generøse skiver brød gratis med til sin mad. Derudover kommer diverse tilvalg, som fx cremefraiche, alt sammen til en femmer. Min lille model uden tilvalg kostede 61 kroner, hvilket var meget rimeligt, for jeg var glad og mæt i nogle timer – omend jeg synes, deres priser er steget kraftigt i forhold til hvor de var for to år siden. Der var det nemt at få en lille suppe til under en halvtreller, mens det næsten er umuligt nu.

Det gør nu ikke så meget – jeg vil stadig altid gerne spise på Soupanatural, for kvaliteten er bare altid i orden og smagen er i højsædet. Og så er betjeningen skidesød og personlig; min servitrice igår fx forbarmede sig over mig, da jeg manglede en krone til betaling. Så hvis du trænger til noget at lune dig på, så afsted afsted afsted mod Soupanaturals suppe-hule!

diverse 036

Anmeldelse: Café N, Kbh N

BilledeJeg elsker, elsker, elsker Café N på Blågårdsgade. Opdagede stedet for et par år siden og nu er det blevet et fast indslag i mit café-repetoire, særligt efter at jeg i år er blevet meget gladere for vegetarmad. Servicen er fantastisk (engang glemte de min brunch bestilling og da de opdagede det, kom den på 4 minutter med en gratis juice til som undskyldning), priserne rimelige, maden frisk og hjemmelavet, indretningen hyggelig og endelig synes jeg, det er skønt med et rent vegetarisk sted. Dem er der baaare ikke mange af i Kbh!

For ikke så længe siden var jeg der så igen, og fik en brunch til 79 kroner – dejlig mættende, men på den der rare måde! Der var omelet, salat, frugt, bolle med ost, humus og tzatziki. Frugten var sød, salaten var crunchy og jah… der er bare ikke noget at sætte på cafe N – efter måske 7 besøg har jeg stadig ikke oplevet, at noget var slattent, koldt når det skulle være varmt eller andet usmageligt. Jeg var der denne gang med to veninder, og selv om stedet er lidt lille og det kunne være blevet presset, så er der sådan en rar dagligstuestemning at det går alligevel =) Og musikken er tilpas lav, så alle stadig kan snakke sammen uden at skulle råbe.

Hvis du en dag kommer forbi, men synes at det er for hippieagtigt med al den kaninføde 😉 så hop bare lige kort ind og test den friskpressede rødbede-appelsin-ingefær-juice til omkring 30 kroner – så bliver du nok osse snart fan af café N! 🙂

BilledeMenukortet, der spænder over kaffe og kage, suppe eller en kæmpe vege-brunch til den store sult – til meget rimelige 79 kroner.

Risotto med grøn pesto aka Reste-risotto

risotto og Bertels 009Kender du det, at man er dødtræt på vej hjem fra gud-ved-hvad og man gider ikke handle..? Man vil stadig gerne have lækker mad. Hvad gør man så? Man (det er muligt at ‘man’ betyder jeg i denne sammenhæng) husker lynhurtigt hvad man har derhjemme, og indser at hey, de fleste rester man har kan bruges til risotto -der mangler kun lidt vin og noget lækker italiensk parmesan! Se, det er saftsusemig billigt, nemt, og bæredygtigt!

Derfor får I lige en supernem resterisotto-opskrift, som kan varieres i det uendelige, så lige præcis dit køleskab kan blive tomt og klar til en ny start 🙂

Risotto med forårsløg og grøn pesto

Ingredienser (til tre måltider for en enkelt person):

To små løg

Et lille glas tør hvidvin (brugte en sydafrikansk chardonnay fra Netto)

200 gram Arborio ris (jeg vejer aldrig, men sjusser mig frem)

En stor klat smør

Et bundt forårsløg

Et par liter boullion/fond

En teske hvidløgspasta – et produkt jeg købte i Ferrara, består kun af hvidløg, basilikum og olivenolie (kan helt fint udelades – jeg brugte det, fordi jeg jo ville tømme skabet og denne hvidløgspasta er blevet glemt lidt)

Grøn pesto – 1-4 teskeer alt efter smag (eller et spørgsmål om hvor meget du skal have brugt 😉 )

40-50 gram revet parmesan (jeg er doven og elsker den færdigrevne fra Zanetti. PS. Jeg haaader at rive ting. Hvis jeg havde en rivejerns-slave, så ville jeg konstant lave gulerodskage, men siden jeg selv skal rive gulerødderne til det, sker det ikke særlig ofte. Så måske er det meget godt alligevel)

risotto og Bertels 005

Sådan gør du: 

1. Hak løg og forårsløg ret fint. Smelt smørret i en stor gryde. Svits løggene et par minutter ved mellemhøj varme.

2. Hæld risene på til at opsuge det sidste fedtstof. Det skal ikke have mere end måske 30-60 sekunder. Hæld din vin på.

3. Skru lidt ned for varmen. Tilsæt lidt fond/boullion ad gangen og rør rundt næsten hele tiden. Tilsæt forårsløg. Når væsken er ved at være fordampet væk, hælder du bare ny boullion ved. Sådan fortsætter du indtil…

5. … risene efter en 30-40 minutter er bløde og risottoen næsten klar. Hvis du har hvidløgspasta tilsætter du bare dette cirka halvvejs.

Når du synes risottoen er næsten-klar, skruer du ned på lavt blus. (Nogle mener jo, at risottoris stadig skal være hårde indeni, når man serverer. Jeg synes det er væmmeligt og derfor er min risotto meget blødere end hvad “reglerne” foreskriver. Smag dig løbende frem til hvad du synes bedst om. Vil du have hårde ris, skal du vist stoppe efter cirka 20 minutter.)

6. Tilsæt pesto. Jeg brugte bare det rest jeg nu havde, som var omkring 3 teskeer. Smag dig frem. jeg tænker, at hvis du er igang med at udrydde rester, så har du vel ikke så vanvittig meget pesto at putte i alligevel..?

7. Sluk for varmen. Tilsæt din revne parmesan. Tilsæt evt friskkværnet peber. (Tilsæt IKKE salt, da pestoen er salt nok). Rør rundt.

8. Nyd din lune risotto med masser af ekstra parmesanost på 😛

risotto og Bertels 010Ikke en farvestrålende og smuk ret, men god, lækker og ostet 🙂

Det gode ved denne ret, udover selvfølgelig at det smager godt, er, at den er supereffektiv til at fjerne de der triste rester, man er strandet med. Da jeg var færdig havde jeg kun en næsten fyldt flaske hvidvin til overs og den var ret nem at afsætte blandt venner til Sommerbio under åben himmel 😉 Altså intet spild.

I denne ret kan du erstatte som du har lyst til fx: Forårsløg erstattes af porrer, hvidløgspasta af hvidløg, vesterhavsost kan gøre det ud for parmesan…

… sådan kan man blive ved. Så det er bare med at komme igang med din egen reste-risotto =)

Friske sommersalater – let og billigt

Billede

Den sidste tid har jeg haft vildt meget lyst til salat og frugt, så derfor får I lige et par opskrifter på lækker sommermad, som både er godt for pengepungen, kroppen og dyrene 😉 Før i tiden har jeg været temmelig must-have-meat-now-agtig, men under mit ophold på Suhrs er jeg blevet meget mere pro-vegetar og veganermad. Både fordi jeg har lært, hvor alsidig og god mad man kan lave uden kød (og tilmed uden æg, ost osv.), men også fordi det faktisk er vanvittigt billigt at leve vegetarisk. Jeg handlede ind for under 80 kroner og det har givet mig mad til over 5 måltider!

I tirsdags skulle veninden P og jeg spise hos mig og vi købte ind til to salater: en melon-myntesalat og en kartoffelsalat med avocado. Dem kan du se øverst. De blev rigtig gode, så her kommer lige opskrifterne:

Lun kartoffelsalat til 2 (plus rester):

En avocado

250 g nye kartofler

Tre forårsløg (brug det hele og undgå madspild)

Olivenolie, citronsaft, salt og peber

Kog kartoflerne i letsaltet vand. Lad dem køle lidt ned. Skær dem i mundrette stykker. Skær avocadoen i stykker. Bland det hele og smag til som du selv kan lide det – jeg bruger en del salt!

Melonsalat med mynte til 2 (ingen rester):

En hjertesalat

1/3 pakke Domyati feta ost

En halv galiamelon

Et bundt mynte (gerne økologisk)

Skyl hvad skylles skal. Skær det hele ud og anret – velbekomme =) Hvis man ville flotte sig, kunne man lave en lime-chili-dressing, men det glemte P og jeg at handle ind til i ulvetimen!

sommersalater 004
Dagene efter lavede jeg salater af de rester, der var fra indkøbene. Fetaen, en halv melon og en hjertesalat var til overs, sammen med kogte kartofler og tre forårsløg. Det resulterede i en ny melonsalat, omend den blev med tørret og ikke frisk mynte. (Det er selvfølgelig lækrere med frisk, men jeg havde også lidt taget sparehatten på, så jeg ville lige se, om jeg kunne leve af og udrydde alle mine rester, uden at købe nyt.)

Derudover lavede jeg en ny kartoffelsalat, og da der ikke var mere avocado, men rigeligt feta, blev det til en kartoffel-feta-salat. Den blev utroligt lækker!

sommersalater 006

Husk, at i denne variant skal du kun tilsmage med olivenolie, peber og – hvis du har lyst – citronsaft. Der skal IKKE salt i, da fetaen giver rigelig med saltsmag!

Nu er det søndag og jeg har kun kogte kartofler tilbage. Alt andet er spist, intet er smidt ud og det synes jeg sgu er meget godt gået =) Tror, jeg laver noget ægge-kartoffelkage af de sidste kartofler – så kan det ikke blive mere fuldendt stop-madspild agtigt 😉

Hav en dejlig søndag derude!

PS. For én til nem, frisk og frugtig sommersalat, så se her! 

Sri Lanka, Sri lækkert!

Billede

Nu ser det endelig ud til at verdens længste vinter slipper – og jeg tror ikke, jeg var kommet igennem de mange forbistrede frostnætter, hvis jeg ikke havde varmet mig ved minderne om hot mad og hot vejr på Sri Lanka, som jeg besøgte i 2012. Der er så mange gode ting at sige om den smukke ø, men den mest relevante for denne blog, er – surprise – deres fantastiske madkultur! Madkulturen på mine feriedestinationer betyder så meget for mig og jeg tager gerne mad med i mine overvejelser, når jeg skal vælge feriested. Og  Sri Lanka overraskede utroligt positivt!

Hvorfor er det så fantastisk, det srilankanske køkken? Det er jo mega svært at forklare blot med ord og lidt billeder; duftene mangler, larmen, stemningen – men det skal ikke stoppe mig fra at gøre forsøget 😉 Sri Lanka har en særlig respekt for mad, som jeg sommetider savner herhjemme. I supermarkederne har vi vænnet os til at se en masse emballage og færdigretter, men det er totalt ukendt i det srilankanske køkken. Billede

Grønthandler i den sydlige badeby Unawatuna

De bruger masser af lækre råvarer, særligt grøntsager og så er de bestemt ikke bange for at krydre maden – indrømmet, lige præcis deres spicyness kan godt tage overhånd for min sarte mave 😉 Men jeg synes, det er så lækkert, at man pludselig tygger et helt hvidløg i sin mad på en restaurant – så ved man sgu da, at de bruger rigtige grøntsager og krydderier og ikke bare pulver 🙂

De krydderier jeg stødte oftest på var chili, ingefær og hvidløg. Men jeg fandt også en dag en rulle af kanel i min middag – og der er helt sikkert flere bunker af krydderier jeg slet ikke kunne genkende eller navngive i deres smagfulde retter.

Sri Lanka har nogle forskellige nationalretter og de har haft så mange kolonimagter, der har været inde og styre dem gennem tiderne, at deres mad har en stor og skøn diversitet. For overskuelighedens skyld vil jeg nu holde mig til mine personlige favoritter: “Roti” og “Rice & Curry”. Roti er en slags madpandekage, som man både kan fylde med “rigtig” mad og med søde sager – min rejsemakker og jeg fik en del Roti med banan, når vi ikke kunne klare mere chili og trængte til et måltid uden medfølgende hedetur 🙂 Rotien minder lidt om en chapati, men er tykkere og mere bastant, den har f.eks. ikke de der lidt tynde kanter og den knækker ikke bare sådan.

Rice & Curry er et utroligt bredt begreb på Sri Lanka, men består kort sagt af ris med en masse småretter til. Vi mødte et utal af variationer og der er nok en forskellig Rice & Curry for hver restaurant du besøger. Den på fotoet øverst, var superlækker, omend en af retterne simpelthen var umulig at indtage, da den var så A-F-S-I-N-D-I-G-T stærk! Fælles for R&C er, at du ofte vil møde en kødret, en linseret og derudover spisestedets egne varianter – man ender for det meste op med 5-6 retter. De er gode til at lave minimum et par retter, der er milde og altså spiselige for alle os sarte vesterlændinge.

Det er nu langt fra altid, at du overhovedet får kød i din mad på Sri Lanka. Landet har religionsfrihed og det er f.eks. ikke en regel at man kører rent muslimsk “intet svin” eller hinduistisk “ingen ko” – men der er bare rigtig mange srilankanere, der er vegetarer, så derfor er de drøngode til at lave vegetarmad! Det er en længere afregning om kulturen at gå i detaljerne om deres vegetariske køkken, så jeg vil nøjes med at sige: det er fandenfløjtemig lækkert!

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til Sri Lanka igen, men når jeg kommer tilbage, skal jeg mæske mig i Roti, Rice & Curry og ikke mindst have det cooking course jeg – som en idiot – valgte fra sidste gang. Sri Lanka, I’ll be back!