Den mest fleksible stop-madspild-ret: OMELET!

Billede

Jeg bliver altid overrasket over hvor mange gode ting, der kan komme ud af tilsyneladende kedelige rester. Bonussen er, at jeg kan blive hjemme, for hey, hvem ser frem til at stå i kø i Netto. Efter weekendens ossobuco var der således kartofler og selleri til overs. Hvad kan man bruge dem til? Omelet! Ofte har man æg i køkkenet og det gode ved omelet er, at det er en perfekt tøm-køleskabet-ret, specielt hvis der er en lille smule af dit og en bette smule af dat. De fleste ting passer nemlig fint til omelet, som er en lynhurtig ret (seriøst: lynhurtig, ikke hurtig på den der tv-kok-måde, hvor alt tager 15 minutter for dem og 50 minutter for os almindelige mennesker).

Denne opskrift er til en, men den kan nemt fordobles. Og den kan også MEGET nemt justeres efter smag og rester 🙂

Ingredienser:

2 æg

En slat mælk

Rester: i dette tilfælde en kogt, kold kartoffel og en stængel selleri – begge i skiver

Fedtstof at stege i

En smule salt, friskkværnet peber, paprika, muskatnød (eller hvad du nu er glad for. Jeg er begyndt at putte muskatnød i næsten alt)

IMG_1477Overlet omelet. Sorry. Det dårlige ordspil kriblede SÅ meget i fingrene 😉

Sådan gør du:

Pisk æggene sammen i en skål. Tilføj mælk og krydderier og pisk kort igennem.

Put olie/smør på panden, middel til høj varme.

Læg kartofler og selleriskiver på panden og svits kort.

Hæld æggemassen udover. Lad det hele stege, indtil det går fra ‘suppe’ til en slags pandekage. Skru eventuelt ned for varmen, hvis du er i tvivl om hvor meget fut, der er på varmen. Brændt mad er ikke sjovt. Jeg tror, at omeletten fik fem minutter, før jeg forsøgte at vende den….

IMG_1480Hmm, hvis man fortrækker, at ens mad ikke er gået totalt i stykker, kan man sagtens lade være at vende omeletten! Det var et eksperiment jeg havde gang i og det gik tydeligvis ikke helt efter bogen 😉

Hvis man ikke vender omeletten, kan man bare give den små ti minutter på en enkelt side. Men altså, hold øje med den, det er ret tydeligt når den er klar 🙂

Hvad er din yndlingsting at putte i omelet?

Risotto med grøn pesto aka Reste-risotto

risotto og Bertels 009Kender du det, at man er dødtræt på vej hjem fra gud-ved-hvad og man gider ikke handle..? Man vil stadig gerne have lækker mad. Hvad gør man så? Man (det er muligt at ‘man’ betyder jeg i denne sammenhæng) husker lynhurtigt hvad man har derhjemme, og indser at hey, de fleste rester man har kan bruges til risotto -der mangler kun lidt vin og noget lækker italiensk parmesan! Se, det er saftsusemig billigt, nemt, og bæredygtigt!

Derfor får I lige en supernem resterisotto-opskrift, som kan varieres i det uendelige, så lige præcis dit køleskab kan blive tomt og klar til en ny start 🙂

Risotto med forårsløg og grøn pesto

Ingredienser (til tre måltider for en enkelt person):

To små løg

Et lille glas tør hvidvin (brugte en sydafrikansk chardonnay fra Netto)

200 gram Arborio ris (jeg vejer aldrig, men sjusser mig frem)

En stor klat smør

Et bundt forårsløg

Et par liter boullion/fond

En teske hvidløgspasta – et produkt jeg købte i Ferrara, består kun af hvidløg, basilikum og olivenolie (kan helt fint udelades – jeg brugte det, fordi jeg jo ville tømme skabet og denne hvidløgspasta er blevet glemt lidt)

Grøn pesto – 1-4 teskeer alt efter smag (eller et spørgsmål om hvor meget du skal have brugt 😉 )

40-50 gram revet parmesan (jeg er doven og elsker den færdigrevne fra Zanetti. PS. Jeg haaader at rive ting. Hvis jeg havde en rivejerns-slave, så ville jeg konstant lave gulerodskage, men siden jeg selv skal rive gulerødderne til det, sker det ikke særlig ofte. Så måske er det meget godt alligevel)

risotto og Bertels 005

Sådan gør du: 

1. Hak løg og forårsløg ret fint. Smelt smørret i en stor gryde. Svits løggene et par minutter ved mellemhøj varme.

2. Hæld risene på til at opsuge det sidste fedtstof. Det skal ikke have mere end måske 30-60 sekunder. Hæld din vin på.

3. Skru lidt ned for varmen. Tilsæt lidt fond/boullion ad gangen og rør rundt næsten hele tiden. Tilsæt forårsløg. Når væsken er ved at være fordampet væk, hælder du bare ny boullion ved. Sådan fortsætter du indtil…

5. … risene efter en 30-40 minutter er bløde og risottoen næsten klar. Hvis du har hvidløgspasta tilsætter du bare dette cirka halvvejs.

Når du synes risottoen er næsten-klar, skruer du ned på lavt blus. (Nogle mener jo, at risottoris stadig skal være hårde indeni, når man serverer. Jeg synes det er væmmeligt og derfor er min risotto meget blødere end hvad “reglerne” foreskriver. Smag dig løbende frem til hvad du synes bedst om. Vil du have hårde ris, skal du vist stoppe efter cirka 20 minutter.)

6. Tilsæt pesto. Jeg brugte bare det rest jeg nu havde, som var omkring 3 teskeer. Smag dig frem. jeg tænker, at hvis du er igang med at udrydde rester, så har du vel ikke så vanvittig meget pesto at putte i alligevel..?

7. Sluk for varmen. Tilsæt din revne parmesan. Tilsæt evt friskkværnet peber. (Tilsæt IKKE salt, da pestoen er salt nok). Rør rundt.

8. Nyd din lune risotto med masser af ekstra parmesanost på 😛

risotto og Bertels 010Ikke en farvestrålende og smuk ret, men god, lækker og ostet 🙂

Det gode ved denne ret, udover selvfølgelig at det smager godt, er, at den er supereffektiv til at fjerne de der triste rester, man er strandet med. Da jeg var færdig havde jeg kun en næsten fyldt flaske hvidvin til overs og den var ret nem at afsætte blandt venner til Sommerbio under åben himmel 😉 Altså intet spild.

I denne ret kan du erstatte som du har lyst til fx: Forårsløg erstattes af porrer, hvidløgspasta af hvidløg, vesterhavsost kan gøre det ud for parmesan…

… sådan kan man blive ved. Så det er bare med at komme igang med din egen reste-risotto =)

Hyggelige klatkager – i bedste Stop Madspild stil!

BilledeNu hvor jeg ikke går på Suhrs mere, skal jeg selv lave morgenmad. Og havregrød HVER dag, er ikke über spændende. Derfor lavede jeg i ugens løb en morgenmad fra gamle dage: klatkager! Klatkager er kort sagt en grødrest, pisket med æg, mælk, eller hvad du nu lige har liggende og stegt på panden, som, ja, pandekager. De har maaange fordele, hvoraf de vigtigste er at de: smager godt, er billige, nemme at variere OG minimerer madspild! Hvorfor jeg ikke har kendt til denne ret før, vides ikke, men det er måske fordi jeg flyttede hjemmefra og lærte at lave mad under opsvinget – dengang var grød og/eller rester bare ikke særlig hipt 😉

BilledeHer er en opskrift på de klatkager jeg lavede – men husk på, at du sagtens kan variere dine klatkager efter humør og hvad du craver den pågældende morgen.

Ca 8 klatkager (kun til en – de mætter ikke i så lang tid):

Havregrødsrest, kold – jeg havde en rest på omkring 1 dl finvalsede havregryn

1 økologisk æg

1 teske (med top) sukker

1/2 teske kanel

1/3 teske salt (mindre for de saltforskrækkede)

Lille håndfuld rosiner (måske 12 stk)

NB: Du kan putte alt muligt i, så længe det er i den der hygge-morgenmad-pandekage-æbleskive familien. Fx mælk, hvis du har en slat, der bare skal bruges – jeg skulle vel egentlig også have haft mel i mine, da der så var blevet flere, men what the hell =)

Sådan gør du:

Tag din restegrød, put den i en røreskål, tilsæt de andre ingredienser, pånær rosiner. Pisk. Tilsæt rosiner og rør lidt rundt, så de fordeles.

Steg i smør på en varm pande. Jeg gav dem en del varme (7 ud af 9 på mit komfur), da de ellers ikke får en lækker gyldebrun overflade. Og jeg havde det også som om de ikke hang sammen, medmindre de fik godt med varme. Fx som det første forsøg, herunder til venstre. Den smattede ud og gik totalt i stykker.

Billede

Du kan spise dine klatkager med hvad du har lyst til, jeg spiste mine med rørsukker og hybenmarmelade og det var yum yum. Jeg tænker lidt, at næste gang jeg laver dem, vil jeg erstatte kanel og rosiner med mel og vanillesukker – så kan de nok spises med vanilleis. HAPS!

Og så en lille afsluttende bemærkning, som intet har at gøre med klatkager. Bloggen bliver til en rejse-madblog i nogle uger, da jeg skal spise mig vej gennem Europa snart. Jeg vil forsøge at opdatere fra alle landene, men måske bliver der lidt stille. Men er du syg i hovedet, hvor jeg glæder mig.

Nåja, et stort tillykke til Sabrina, som vandt konkurrencen om Maarbjergs lækre kogebog! Nu vil jeg ud og nyde vejret. Ses 🙂

 

Farvel Suhrs: Top 10 over madoplevelser på højskolen

maarbjerg konkurrence 001I fredags var der afslutningsfest på Suhrs og det har taget mig nogle dage at forstå at opholdet på madhøjskolen er ovre. Allerede nu er et nyt kursus igang og min skole er fyldt med falske kursister… Og derfor fik jeg en øjeblikkelig trang til at lave en top 9 over de fedeste ting, jeg tager med mig fra opholdet på Suhrs Madakademiet.

Min sentimentale Suhrs top 9:

1. Mikkel Maarbjerg, Markus Grigo, Sashiko Kuramoto… vi har haft besøg af helt fantastiske kokkelærere på skolen. Det har betydet, at vi både har besøgt andre landes madkulturer, men også at vi har fået et indblik i gæstelærernes tilgang til mad og arbejdsgangen i et køkken. Det har været superfedt – og sjovt at se, hvordan nogle elever blev småbange for Markus’ måde at være på, mens jeg selv elskede hans lidt kæft-trit-og-retning-agtige måde at undervise på. Dejligt tysk 😉

april, mad 013En af kagekreationerne, som Grigo lærte os at lave.

2. At udbene kylling. Ahh, Frankensteins kylling. At sprætte en fugl op, tage indvolde og knogler ud af en den og derefter fylde den med mad, sy den sammen igen, ovnstege den og så spise den – det må være en af de mest ydmygende måder at blive spist på. Da udbeningen fandt sted, var jeg freaked out og syntes det var overvældende. Men bagefter var det fandme sjovt at tænke tilbage på 🙂

Jeg har desværre ingen billeder, da jeg var albuedyb i død fugl under hele sceancen, men det er nok ret godt, da min fugl blev maltrakteret på det groveste. What can I say, jeg er ikke god til at sy.

Her er dog et link til de skønne Price brødre og deres udbenede kylling – det er faktisk en okay forklaring de har strikket sammen! Og hey, du skal ikke blive ked, hvis du synes det går helt ad helvede til. Jeg brugte nok en halv time på at udbene min kylling. Hastværk er lastværk, så tag dig god tid.

3. At opdage madvarer, jeg ikke kendte eller ikke kunne lide før. Jeg har aldrig kunnet lide oliven. Hvert år har jeg smagt en oliven, kun for at konstatere, at jeg syntes, de var klamme og smagte ad sure tæer. Det ændrede sig fra en måned til en anden. Pludselig på studieturen i Italien fik jeg en oliven, der smagte fint. Jeg prøvede derefter alle oliven jeg kunne finde og jeg kunne lide dem alle! Lidt samme oplevelse har jeg haft med vin – vin og mig har et anspændt forhold, men efter at virkelig have arbejdet på at kunne lide det, bl.a. hos Clou, er der faktisk meget dessertvin jeg kan lide (fx Kabir), en del hvidvin, en smule rose og… nåja, stadig ikke rødvin overhovedet 😉

Så er der ting jeg ikke vidste fandtes. Kålrabi fx. Jeg vidste ikke hvad det var, men på Suhrs smagte jeg det, og det smager fantastisk!

4. Ferrara – jeg elsker italiensk madkultur og spiste som en konge på studieturen, specielt i byen Ferrara. Byen er ydermere Slow Food by, et koncept der handler om, at mad fortjener god tid, særligt når man nyder den – mad skal ikke sluges i bilen på vej til arbejde.

I byen fandt jeg bl.a. denne utroligt gode Bib Gourmand restaurant. Derudover opdagede jeg den fantastiske drik Aperol Spritz, som kom til Danmark bare få uger efter jeg kom hjem fra Italien. Klart et tegn på, at jeg skal fortsætte min Aperol-obsession.

Tjek forøvrigt lige madbladet Gastros miniguide til Aperol-drinks her!

aperol 007All you need is love Aperol.

5. Stop spild af mad. Fuck, man kan spare mange penge og skåne miljøet og redde verden 😉 , hvis man lige tænker sig om og bruger den der lidt rynkede peberfrugt eller sit tørre rugbrød. Det er da også blevet til et par sparetips herinde, fx billigere pesto eller lækkert hjemmelavet ymerdrys.

6. Chokoladekage med blå ost. (I’ll just let that one sink in.)

På skolen havde jeg et fag der hed “Kemien i maden”. En af de sidste gange, skulle vi lave mad-forsøg. Der var en elev, der lavede chokoladefondant med blå ost i. Jeps. Kage med blå ost. Det smagte F-A-N-T-A-S-T-I-S-K. Jeg er lige pt i udviklingsfasen med selv at fremstille dette vidunder og vender tilbage med opskriften så snart den sidder i skabet!

7. At lære at lave sovser! Jeg har aldrig kunnet lave sovs, i den der brune, gængse forstand. Men på Suhrs lykkedes det mig faktisk at lave ikke en, men to velsmagende sovser. Det lyder som en lille bitte ting, men fuck jeg var stolt.

8. Desserthimlen. Vi har fået utrolig meget lækker dessert på skolen, og det har næsten været ligeså sjovt at lave det, som at spise det. Særligt de ting, som jeg skulle lave for første gang og som lykkedes, er noget jeg er glad for. Fx mørdej, fragilite eller macarons. Der er nu stadig ting jeg ikke rigtig forstår. Husblas fx. Jeg har altid lidt haft en angst for husblas, og naturligvis – den ene gang på skolen jeg skal lave en dessert med husblas, bliver den totalt fejlslagen. Men hey, så var der så meget andet dessert man kunne fråde 😉

smushi dessertNuttet dessert fra smushi-temadagen.

9. Mindre kød, mere økologi. Jeg har virkelig fået et nyt syn på den måde vi spiser i Danmark. Det bliver nok en anelse for langhåret til en top 9, men long story short: jeg spiser en del mindre kød nu end før Suhrs, og jeg savner det faktisk ikke. Derudover er der skruet op for økologien – og det behøver ikke være særlig dyrt. Hvis man køber mindre kød, så udligner budgettet sig sgu nok alligevel.

Hmm… Det føles altså lidt fattigt at opsummere hele sit liv i flere uger til et blogindlæg, men det var i al fald et forsøg =) Hvis du sidder derude og er i tvivl om Suhrs er det rette for dig, er du velkommen til at skrive – så skal jeg forsøge at besvare spørgsmål og hjælpe så godt jeg kan.

Friske sommersalater – let og billigt

Billede

Den sidste tid har jeg haft vildt meget lyst til salat og frugt, så derfor får I lige et par opskrifter på lækker sommermad, som både er godt for pengepungen, kroppen og dyrene 😉 Før i tiden har jeg været temmelig must-have-meat-now-agtig, men under mit ophold på Suhrs er jeg blevet meget mere pro-vegetar og veganermad. Både fordi jeg har lært, hvor alsidig og god mad man kan lave uden kød (og tilmed uden æg, ost osv.), men også fordi det faktisk er vanvittigt billigt at leve vegetarisk. Jeg handlede ind for under 80 kroner og det har givet mig mad til over 5 måltider!

I tirsdags skulle veninden P og jeg spise hos mig og vi købte ind til to salater: en melon-myntesalat og en kartoffelsalat med avocado. Dem kan du se øverst. De blev rigtig gode, så her kommer lige opskrifterne:

Lun kartoffelsalat til 2 (plus rester):

En avocado

250 g nye kartofler

Tre forårsløg (brug det hele og undgå madspild)

Olivenolie, citronsaft, salt og peber

Kog kartoflerne i letsaltet vand. Lad dem køle lidt ned. Skær dem i mundrette stykker. Skær avocadoen i stykker. Bland det hele og smag til som du selv kan lide det – jeg bruger en del salt!

Melonsalat med mynte til 2 (ingen rester):

En hjertesalat

1/3 pakke Domyati feta ost

En halv galiamelon

Et bundt mynte (gerne økologisk)

Skyl hvad skylles skal. Skær det hele ud og anret – velbekomme =) Hvis man ville flotte sig, kunne man lave en lime-chili-dressing, men det glemte P og jeg at handle ind til i ulvetimen!

sommersalater 004
Dagene efter lavede jeg salater af de rester, der var fra indkøbene. Fetaen, en halv melon og en hjertesalat var til overs, sammen med kogte kartofler og tre forårsløg. Det resulterede i en ny melonsalat, omend den blev med tørret og ikke frisk mynte. (Det er selvfølgelig lækrere med frisk, men jeg havde også lidt taget sparehatten på, så jeg ville lige se, om jeg kunne leve af og udrydde alle mine rester, uden at købe nyt.)

Derudover lavede jeg en ny kartoffelsalat, og da der ikke var mere avocado, men rigeligt feta, blev det til en kartoffel-feta-salat. Den blev utroligt lækker!

sommersalater 006

Husk, at i denne variant skal du kun tilsmage med olivenolie, peber og – hvis du har lyst – citronsaft. Der skal IKKE salt i, da fetaen giver rigelig med saltsmag!

Nu er det søndag og jeg har kun kogte kartofler tilbage. Alt andet er spist, intet er smidt ud og det synes jeg sgu er meget godt gået =) Tror, jeg laver noget ægge-kartoffelkage af de sidste kartofler – så kan det ikke blive mere fuldendt stop-madspild agtigt 😉

Hav en dejlig søndag derude!

PS. For én til nem, frisk og frugtig sommersalat, så se her! 

Hjemmelavet ymerdrys – en lækker måde at undgå madspild!

Billede

Jeg lyder som en plade med hak i men undskyld ventetiden! Denne gang havde pcen fået virus. Lidt surt, når jeg var totalt klar til at dele mit nyopdagede yndlingstip mod madspild: ymerdrys! For et par uger siden stod jeg i Netto og jeg havde SÅDAN lyst til en god fuldfed ymer og masser af drys. Men så så jeg deres ymerdrys. En gigantisk pakke (til over 20 kroner!), der på ingen måde kan spises op i et hjem med under 4 personer. Den slags pisser mig seriøst af. Særligt når man tænker på hvor få “rigtige familier” der er i dagens Danmark og hvor meget mad, der går til spilde, fordi det sælges i kæmpepakker. Oh well – gigapakken med drys fik mig til at tænke: “det kan jeg fandme gøre bedre og billigere selv” – det er jo dybest set bare rugbrød og farin. Som sagt, så gjort.

Og det var så vanvittigt nemt at jeg måtte lave en hurtigguide til drys for dummies. Seriøst – en abe med bind for øjnene kan lave en supernem og god ymerdrys:

Ingredienser:

Rugbrød, der ellers var på vej i skraldespanden (eller friskt. Det må man helt selv om)

Farin

Salt, hvis du er et saltsvin som jeg

Fremgangsmåde:

I den ymerdrys man kan købe, er forholdet typisk 75% brød og 25% farin – det gode ved at gøre det selv er, at du totalt selv bestemmer, hvor sød din drys skal være. Jeg lavede en ret u-sød version, men det var mest for eksperimentets skyld. 

1. Tag den mængde brød du vil lave ymerdrys af. Jeg brugte to skiver og havde til 5 dage til en person.

2. Put det i en blender. Tilføj den ønskede mængde farin. Jeg har hørt at op til 50% er lækkert, men selv puttede jeg kun 3 spiseskeer i og det var max 10% – og ikke sødt nok 😉

3. Blend. Tilføj lidt salt hvis du har lyst.

4. Bred smulder-blandingen ud på en bageplade dækket med bagepapir. Sæt i ovnen i et lille kvarters tid ved 150-175 grader. Det er altså nærmest umuligt at ødelægge det. Det handler bare om at tørre rugbrødet lidt ud og det kan du jo gøre som du vil: jo højere varme, jo kortere tid skal det have, men du risikerer også at branke smulderet. Så jeg fortrækker lavere varme i længere tid.

5. Tag det ud når du synes det er tørt nok. Lad det afkøle. Nu er du klar til at spise dejlig, fed ymer med mega stop-madspild-venligt drys! Selv elsker jeg at spise det med lidt syrligt æble til 🙂Billede

 

 

Projekt Popcake!

Billede

Der gik fuldstændig tylskørt i den i weekenden, hvor min veninde P og jeg havde planlagt, at vi skulle lave popcakes og hygge med perleplader. Perlepladerne har vi ikke haft gang i siden vi gik i klub i folkeskolen – og popcakes er jo et relativt nyt fænomen herhjemme, så det var vi begge totalt nybegyndere i. Kort sagt er en popcake en kage(rest) blandet med flødeost, rullet rund og pyntet på en kreativ måde, hvorefter den grovædes fra den pind, den sidder på (deraf navnet popcake – “popsicle” er slikkepind på engelsk).

Jeg tænkte, det måske var rart for nogen at se en popcakes tilblivelse – det er ikke sværere end man gør det til! Og så er det en milliard gange mere hyggeligt end man tror!

Min veninde P havde bagt en brownie, mens jeg var ude og købe perleplader – derudover havde hun købt ting, vi kunne pynte kagerne med. Når det kommer til udsmykning af popcakes kan man sgu gøre nærmest præcis hvad man vil, og vi havde lys og mørk chokolade, kokosmel, krymmel, bolscher osv. – som I kan se her. (NB: Sprutten i baggrunden har ikke noget at gøre med kagerne, hæhæ)

Billede

Når man først har en kage eller en kagerest som smager godt, går resten ganske nemt. Der er et par pligt-ting, man skal gøre, før man kommer til det sjove, nemlig at pynte sine popcakes.

1. Smuldr din kage godt.

2. Bland den med flødeost (for guds skyld ikke light! det skal jo smage af noget) – der findes sikkert mål, men vi gjorde det altså bare sådan på øjemål, indtil det var en god, solid masse. Stil på køl et par timer.

3. Tril til kugler og pas på de ikke bliver for store – det har noget at gøre med at dine pinde skal bære vægten af popcake, og jo større kugler, jo tungere og så risikerer du bare, at kagen falder af pinden!

4. Vi blandede en tyk glasur, som vi brugte som lim mellem pind og kage. Altså, vi dyppede en pind i glasur og stak den i en kugle (bare lidt ind, ikke hele vejen igennem), og da alle kagekuglerne havde en pind i røven, røg de på køl igen!

5. Mens kagerne får lidt tid på køl, kan man slappe af og gøre sit pynt klar. Vi knuste bolscher og smeltede chokolade. Men det er jo her du skal være kreativ og bare gøre det du har lyst til 🙂

6. Du er klar til at pynte fuldstændig overdrevent!

Billede

Hjemme i vores popcake-laboratorium var parolen vidst at MORE IS MORE. Det var nærmest som om det galdt om at få mest pynt på, hvad billedet også demonstrerer. Jeg synes faktisk, vi var gode til at finde på nye kombier og der var ikke to ens popcakes.

I forhold til smagen, som jo er vigtigere end udseendet, synes jeg at det blev liiidt for sødt med den hvide chokolade. Der var det klart lækrere med mørk, lidt bitter chokolade – og så havde jeg virkelig en forkærlighed for kokosmelet!

Et helt gennemgående, klokkeklart råd er dog: SPIS DEM KOLDE! Vi lavede en rookie mistake, og begyndte at smovse løs lige efter fremstilling. Det var sgu en anelse vammelt med sådan en gang lun kage med stuelunken chokolade på – dagen efter spiste jeg mine rester og de smagte MEGET bedre efter en nat i køleskabet.

Men hold nu kæft, hvor var det dog hyggeligt at pynte. Jeg glæder mig til næste gang jeg skal lave popcakes 🙂