Appetitlig Aperol – Drinksmoden anno 2014

IMG_1561 Så blev det sgu 2014 og jeg kan se tilbage på et 2013 med mange nye opdagelser indenfor mad og drikke. Jeg lærte at spise oliven, jeg fik noget rødvin jeg faktisk kunne lide (!) og på højskolens studietur til Italien opdagede jeg vidunderdrinken Aperol Spritz! Aperol Spritz er en drink, der består af hvidvin, danskvand og Aperol, som er en bittersød alkohol fra Norditalien (byen Padova, for de der skulle være interesserede). Opskriften er hemmelig, men smagen er baseret på appelsin, urter og rabarber.

Men det mest fantastiske ved Aperol er at den egner sig til at blive mikset med virkelig mange ting. Aperol Spritz er den perfekte sommerdrink eller velkomstdrink – frisk og ikke så sød, at man er ved at få nok efter en enkelt, som jeg fx synes er tilfældet med de evigt populære cidere. Nej, Aperol er – bilder jeg mig ind – en mere voksen måde at drikke på og da den ikke er hjernedødt stærk kan man få nogle stykker uden at sejle rundt.

I Italien blev jeg ret overrasket over at jeg aldrig før havde smagt denne vidunderlige drinks. Så det må virkelig have været et tegn fra Universet at jeg skulle fortsætte Aperoleriet herhjemme, da Aperol få uger efter vores hjemkomst blev lanceret i bette Danmark. Derfor virkede det som en logisk slutning at Aperol var the drink of choice til at afrunde mit fantastiske madår 🙂 Specielt fordi jeg har fået et par veninder med på vognen, bl.a. P, som jeg spiste middag med. Hun var mildt sagt begejstret for udsigten til diverse Aperol drinks på den festlige aften. Jeg har nævnt Aperol Spritz og det er den bedst kendte Aperol drink, men man kan faktisk mikse Aperol med bl.a. følgende ting (altså en ad tingene og Aperol, ikke en balje med ALT i 😉 ): appelsinjuice, ginger ale, tonic, danskvand, lemon sodavand, appelsin sodavand. Sikkert mere endu, men her er lidt begynder forslag.

IMG_1559P og jeg har testet de fleste blandingsforhold og der er indtil videre intet, der ikke smager godt. Det handler om, hvad du er i humør til – hvor sødt det skal være. Hvis du blander med ginger ale, forsvinder alkoholsmagen fuldstændigt og det er rigtig fint egnet som et alternativ til sodapop, altså til de, der gerne vil have lidt procenter, men faktisk ikke kan lide en skarp eller bitter alkoholsmag. Elsker du Campari og bitter alkohol? Nyd en Aperol on the rocks med ren Aperol, isterninger og en skive appelsin. Som en mellemvariant, alle elsker, er min favorit Spritzen.

Her får du mine to yndlings Aperol drinks!

Aperol Spritz:

3 dele Prosecco fx Cinzano (alternativt tør hvidvin – nationalt fortrækker tyskere og østrigere hvidvin, mens jeg elsker udgaven som italienerne laver den, med boblevand 🙂 )

2 dele Aperol

1 del danskvand

Isterning og appelsinskive til pynt – Server i hvidvinsglas som på billedet ovenover

Orange Aperol:

1/3 del Aperol

2/3 dele appelsinjuice, gerne friskpresset

Isterninger

Pynt med appelsinskive

IMG_1562Orange Aperol 

Orange Aperol egner sig supergodt til… jamen, jeg har lyst til at sige hvad som helst. Den er meget mild og smager af blodappelsinjuice. Fuldstændigt. Så hvis du elsker den syrligesøde smag så skynd dig at mikse en Orange Aperol!

Aperol koster 119 kr for 70 cl, men der er tit gode tilbud, hvor du kan få en flaske for under en hund, så hold godt øje 😛 Alkoholprocenten er 11%.

Farvel Suhrs: Top 10 over madoplevelser på højskolen

maarbjerg konkurrence 001I fredags var der afslutningsfest på Suhrs og det har taget mig nogle dage at forstå at opholdet på madhøjskolen er ovre. Allerede nu er et nyt kursus igang og min skole er fyldt med falske kursister… Og derfor fik jeg en øjeblikkelig trang til at lave en top 9 over de fedeste ting, jeg tager med mig fra opholdet på Suhrs Madakademiet.

Min sentimentale Suhrs top 9:

1. Mikkel Maarbjerg, Markus Grigo, Sashiko Kuramoto… vi har haft besøg af helt fantastiske kokkelærere på skolen. Det har betydet, at vi både har besøgt andre landes madkulturer, men også at vi har fået et indblik i gæstelærernes tilgang til mad og arbejdsgangen i et køkken. Det har været superfedt – og sjovt at se, hvordan nogle elever blev småbange for Markus’ måde at være på, mens jeg selv elskede hans lidt kæft-trit-og-retning-agtige måde at undervise på. Dejligt tysk 😉

april, mad 013En af kagekreationerne, som Grigo lærte os at lave.

2. At udbene kylling. Ahh, Frankensteins kylling. At sprætte en fugl op, tage indvolde og knogler ud af en den og derefter fylde den med mad, sy den sammen igen, ovnstege den og så spise den – det må være en af de mest ydmygende måder at blive spist på. Da udbeningen fandt sted, var jeg freaked out og syntes det var overvældende. Men bagefter var det fandme sjovt at tænke tilbage på 🙂

Jeg har desværre ingen billeder, da jeg var albuedyb i død fugl under hele sceancen, men det er nok ret godt, da min fugl blev maltrakteret på det groveste. What can I say, jeg er ikke god til at sy.

Her er dog et link til de skønne Price brødre og deres udbenede kylling – det er faktisk en okay forklaring de har strikket sammen! Og hey, du skal ikke blive ked, hvis du synes det går helt ad helvede til. Jeg brugte nok en halv time på at udbene min kylling. Hastværk er lastværk, så tag dig god tid.

3. At opdage madvarer, jeg ikke kendte eller ikke kunne lide før. Jeg har aldrig kunnet lide oliven. Hvert år har jeg smagt en oliven, kun for at konstatere, at jeg syntes, de var klamme og smagte ad sure tæer. Det ændrede sig fra en måned til en anden. Pludselig på studieturen i Italien fik jeg en oliven, der smagte fint. Jeg prøvede derefter alle oliven jeg kunne finde og jeg kunne lide dem alle! Lidt samme oplevelse har jeg haft med vin – vin og mig har et anspændt forhold, men efter at virkelig have arbejdet på at kunne lide det, bl.a. hos Clou, er der faktisk meget dessertvin jeg kan lide (fx Kabir), en del hvidvin, en smule rose og… nåja, stadig ikke rødvin overhovedet 😉

Så er der ting jeg ikke vidste fandtes. Kålrabi fx. Jeg vidste ikke hvad det var, men på Suhrs smagte jeg det, og det smager fantastisk!

4. Ferrara – jeg elsker italiensk madkultur og spiste som en konge på studieturen, specielt i byen Ferrara. Byen er ydermere Slow Food by, et koncept der handler om, at mad fortjener god tid, særligt når man nyder den – mad skal ikke sluges i bilen på vej til arbejde.

I byen fandt jeg bl.a. denne utroligt gode Bib Gourmand restaurant. Derudover opdagede jeg den fantastiske drik Aperol Spritz, som kom til Danmark bare få uger efter jeg kom hjem fra Italien. Klart et tegn på, at jeg skal fortsætte min Aperol-obsession.

Tjek forøvrigt lige madbladet Gastros miniguide til Aperol-drinks her!

aperol 007All you need is love Aperol.

5. Stop spild af mad. Fuck, man kan spare mange penge og skåne miljøet og redde verden 😉 , hvis man lige tænker sig om og bruger den der lidt rynkede peberfrugt eller sit tørre rugbrød. Det er da også blevet til et par sparetips herinde, fx billigere pesto eller lækkert hjemmelavet ymerdrys.

6. Chokoladekage med blå ost. (I’ll just let that one sink in.)

På skolen havde jeg et fag der hed “Kemien i maden”. En af de sidste gange, skulle vi lave mad-forsøg. Der var en elev, der lavede chokoladefondant med blå ost i. Jeps. Kage med blå ost. Det smagte F-A-N-T-A-S-T-I-S-K. Jeg er lige pt i udviklingsfasen med selv at fremstille dette vidunder og vender tilbage med opskriften så snart den sidder i skabet!

7. At lære at lave sovser! Jeg har aldrig kunnet lave sovs, i den der brune, gængse forstand. Men på Suhrs lykkedes det mig faktisk at lave ikke en, men to velsmagende sovser. Det lyder som en lille bitte ting, men fuck jeg var stolt.

8. Desserthimlen. Vi har fået utrolig meget lækker dessert på skolen, og det har næsten været ligeså sjovt at lave det, som at spise det. Særligt de ting, som jeg skulle lave for første gang og som lykkedes, er noget jeg er glad for. Fx mørdej, fragilite eller macarons. Der er nu stadig ting jeg ikke rigtig forstår. Husblas fx. Jeg har altid lidt haft en angst for husblas, og naturligvis – den ene gang på skolen jeg skal lave en dessert med husblas, bliver den totalt fejlslagen. Men hey, så var der så meget andet dessert man kunne fråde 😉

smushi dessertNuttet dessert fra smushi-temadagen.

9. Mindre kød, mere økologi. Jeg har virkelig fået et nyt syn på den måde vi spiser i Danmark. Det bliver nok en anelse for langhåret til en top 9, men long story short: jeg spiser en del mindre kød nu end før Suhrs, og jeg savner det faktisk ikke. Derudover er der skruet op for økologien – og det behøver ikke være særlig dyrt. Hvis man køber mindre kød, så udligner budgettet sig sgu nok alligevel.

Hmm… Det føles altså lidt fattigt at opsummere hele sit liv i flere uger til et blogindlæg, men det var i al fald et forsøg =) Hvis du sidder derude og er i tvivl om Suhrs er det rette for dig, er du velkommen til at skrive – så skal jeg forsøge at besvare spørgsmål og hjælpe så godt jeg kan.