Den mest fleksible stop-madspild-ret: OMELET!

Jeg bliver altid overrasket over hvor mange gode ting, der kan komme ud af tilsyneladende kedelige rester. Bonussen er, at jeg kan blive hjemme, for hey, hvem ser frem til at stå i kø i Netto. Efter weekendens ossobuco var der således kartofler og selleri til overs. Hvad kan man bruge dem til? Omelet! Ofte har man æg i køkkenet og det gode ved omelet er, at det er en perfekt tøm-køleskabet-ret, specielt hvis der er en lille smule af dit og en bette smule af dat. De fleste ting passer nemlig fint til omelet, som er en lynhurtig ret (seriøst: lynhurtig, ikke hurtig på den der tv-kok-måde, hvor alt tager 15 minutter for dem og 50 minutter for os almindelige mennesker).

Denne opskrift er til en, men den kan nemt fordobles. Og den kan også MEGET nemt justeres efter smag og rester 🙂

Ingredienser:

2 æg

En slat mælk

Rester: i dette tilfælde en kogt, kold kartoffel og en stængel selleri – begge i skiver

Fedtstof at stege i

En smule salt, friskkværnet peber, paprika, muskatnød (eller hvad du nu er glad for. Jeg er begyndt at putte muskatnød i næsten alt)

Overlet omelet. Sorry. Det dårlige ordspil kriblede SÅ meget i fingrene 😉

Sådan gør du:

Pisk æggene sammen i en skål. Tilføj mælk og krydderier og pisk kort igennem.

Put olie/smør på panden, middel til høj varme.

Læg kartofler og selleriskiver på panden og svits kort.

Hæld æggemassen udover. Lad det hele stege, indtil det går fra ‘suppe’ til en slags pandekage. Skru eventuelt ned for varmen, hvis du er i tvivl om hvor meget fut, der er på varmen. Brændt mad er ikke sjovt. Jeg tror, at omeletten fik fem minutter, før jeg forsøgte at vende den….

Hmm, hvis man fortrækker, at ens mad ikke er gået totalt i stykker, kan man sagtens lade være at vende omeletten! Det var et eksperiment jeg havde gang i og det gik tydeligvis ikke helt efter bogen 😉

Hvis man ikke vender omeletten, kan man bare give den små ti minutter på en enkelt side. Men altså, hold øje med den, det er ret tydeligt når den er klar 🙂

Hvad er din yndlingsting at putte i omelet?

Risotto med grøn pesto aka Reste-risotto

Kender du det, at man er dødtræt på vej hjem fra gud-ved-hvad og man gider ikke handle..? Man vil stadig gerne have lækker mad. Hvad gør man så? Man (det er muligt at ‘man’ betyder jeg i denne sammenhæng) husker lynhurtigt hvad man har derhjemme, og indser at hey, de fleste rester man har kan bruges til risotto -der mangler kun lidt vin og noget lækker italiensk parmesan! Se, det er saftsusemig billigt, nemt, og bæredygtigt!

Derfor får I lige en supernem resterisotto-opskrift, som kan varieres i det uendelige, så lige præcis dit køleskab kan blive tomt og klar til en ny start 🙂

Risotto med forårsløg og grøn pesto

Ingredienser (til tre måltider for en enkelt person):

To små løg

Et lille glas tør hvidvin (brugte en sydafrikansk chardonnay fra Netto)

200 gram Arborio ris (jeg vejer aldrig, men sjusser mig frem)

En stor klat smør

Et bundt forårsløg

Et par liter boullion/fond

En teske hvidløgspasta – et produkt jeg købte i Ferrara, består kun af hvidløg, basilikum og olivenolie (kan helt fint udelades – jeg brugte det, fordi jeg jo ville tømme skabet og denne hvidløgspasta er blevet glemt lidt)

Grøn pesto – 1-4 teskeer alt efter smag (eller et spørgsmål om hvor meget du skal have brugt 😉 )

40-50 gram revet parmesan (jeg er doven og elsker den færdigrevne fra Zanetti. PS. Jeg haaader at rive ting. Hvis jeg havde en rivejerns-slave, så ville jeg konstant lave gulerodskage, men siden jeg selv skal rive gulerødderne til det, sker det ikke særlig ofte. Så måske er det meget godt alligevel)

Sådan gør du: 

1. Hak løg og forårsløg ret fint. Smelt smørret i en stor gryde. Svits løggene et par minutter ved mellemhøj varme.

2. Hæld risene på til at opsuge det sidste fedtstof. Det skal ikke have mere end måske 30-60 sekunder. Hæld din vin på.

3. Skru lidt ned for varmen. Tilsæt lidt fond/boullion ad gangen og rør rundt næsten hele tiden. Tilsæt forårsløg. Når væsken er ved at være fordampet væk, hælder du bare ny boullion ved. Sådan fortsætter du indtil…

5. … risene efter en 30-40 minutter er bløde og risottoen næsten klar. Hvis du har hvidløgspasta tilsætter du bare dette cirka halvvejs.

Når du synes risottoen er næsten-klar, skruer du ned på lavt blus. (Nogle mener jo, at risottoris stadig skal være hårde indeni, når man serverer. Jeg synes det er væmmeligt og derfor er min risotto meget blødere end hvad “reglerne” foreskriver. Smag dig løbende frem til hvad du synes bedst om. Vil du have hårde ris, skal du vist stoppe efter cirka 20 minutter.)

6. Tilsæt pesto. Jeg brugte bare det rest jeg nu havde, som var omkring 3 teskeer. Smag dig frem. jeg tænker, at hvis du er igang med at udrydde rester, så har du vel ikke så vanvittig meget pesto at putte i alligevel..?

7. Sluk for varmen. Tilsæt din revne parmesan. Tilsæt evt friskkværnet peber. (Tilsæt IKKE salt, da pestoen er salt nok). Rør rundt.

8. Nyd din lune risotto med masser af ekstra parmesanost på 😛

Ikke en farvestrålende og smuk ret, men god, lækker og ostet 🙂

Det gode ved denne ret, udover selvfølgelig at det smager godt, er, at den er supereffektiv til at fjerne de der triste rester, man er strandet med. Da jeg var færdig havde jeg kun en næsten fyldt flaske hvidvin til overs og den var ret nem at afsætte blandt venner til Sommerbio under åben himmel 😉 Altså intet spild.

I denne ret kan du erstatte som du har lyst til fx: Forårsløg erstattes af porrer, hvidløgspasta af hvidløg, vesterhavsost kan gøre det ud for parmesan…

… sådan kan man blive ved. Så det er bare med at komme igang med din egen reste-risotto =)