Restaurant-anmeldelse: Platter, Warszawa

Interrail 063

Efter Berlin kom jeg til Warszawa – altid et dejligt gensyn. Men selv om jeg har boet et lille år i Warszawa har jeg aldrig været på en god restaurant der, fordi jeg altid har spist hjemme, med venner eller familie – altså ligesom man jo ikke hele tiden spiser ude i Danmark 😉 Denne gang derimod var jeg opsat på at besøge restaurant Platter på Intercontinental Hotel. Jeg havde tripadviset det og studeret menuen online og det så virkelig godt ud, stilen var sådan lidt nyfortolkning af det polske køkken med fokus på gode råvarer!

Priserne var virkelig lave i forhold til Danmark og gourmetmad, men høje for Warszawa, så jeg valgte budgetløsningen (også af hensyn til resten af interrailens budget, hehe) og tog en lunchmenu med tre retter og vand til 105 zl, altså 185 kroner.

Det var vildt svært at vælge for menuen var for vild og der var stor valgfrihed – man kunne frit vælge sine tre retter mellem kategorierne: supper, appetizers (kolde retter), varme forretter, hovedretter og desserter. Mine øjne var ved at falde ud af hovedet på mig, fordi jeg bare stirrede på alle de lækre retter. Min tjener var rigtig sød til at forklare mere om retterne, og vejlede i forhold til hvad han synes personligt bedst om – det hjalp med at få valgt, så jeg kunne komme videre med frokosten 😉 Jeg endte med en varm forret, en hovedret og en dessert.

Jeg var temmelig spændt, for har aldrig spist på et sted der havde en stjerne eller en Bib – altså før dette besøg. Også bare det at selve restaurantens dekor var ret eksklusivt og jeg var den eneste “almindelige” person, alle andre var forretningsmænd , gjorde sit til at øge forventningerne. Og den slags forventningspres kan godt skade ens spiseoplevelse lidt, men…

Interrail 062

… Platter levede op til mine forventninger – mere til endda! Jeg fik disse lækre, meget smagfulde ande-ravioli til forret. Det var supergodt, at det var lavet som forret, for and er jo så fed i smagen, så man kan nemt få nok! Ovenpå var lækker parmesan, lidt tomat, ovnbagt løg og, hmm, måske brøndkarse..? Det smagte fantastisk!

Interrail 064

Til hovedret havde jeg valgt en fisk, som jeg desværre ikke har kunnet finde navnet på, men den var fast og hvid, som en torsk, men jeg synes den havde en finere smag end torsk, som kan være lidt blah! Tjeneren havde forklaret mig at de havde et par fisk, der ikke var på kortet og at han synes det var et godt valg, og det fik han ret i. Som tilbehør var der sorte linser, tomat-chilisovs, lyngrillede grøntsager og rucolapesto. Alt ved retten var upåklageligt, specielt smagen på gulerødderne og asparges, de smagte så friskt og rent og gulerødderne var så søde. Men jeg synes altid frugt og grønt er bedre i Polen end hjemme, så det burde måske ikke komme bag på mig 🙂 De grøntsager beviste virkelig at gode råvarer kan stå alene og ikke behøver alt muligt pis. Resten var naturligvis osse dejligt – og servicen var super: min tjener sagde, at jeg måtte sige til, hvis jeg savnede noget og så tillod jeg mig at bede om mere pesto. Og det fik jeg selvfølgelig på nul komma fem.

Til dessert fik jeg denne sommerdessert, en kage med flødeskum og friske bær.

Interrail 066

Desserten var god, men ikke banebrydende. Det bedste var de friske bær, som smagte som sommer på en tallerken. Men dejen, som var let og smagte næsten usynligt, ved jeg ikke helt hvad bidrog med. Derfor tror jeg, at når jeg kommer tilbage til Platter, vil jeg vælge en anden ret istedet for dessert, måske en kold appetizer. Men det er altså virkelig småtingsafdelingen nu, for oplevelsen var virkelig skøn.

Kan kun anbefale det til alle, der vil opleve gourmetmad til en billig penge! 🙂 Tjek selv menuen ud her!

Restaurant-anmeldelse: Scarpetta, København N

BilledeI weekenden var jeg på  Scarpetta for måske 8. gang. Jeg har et eller andet med den cofoco-restaurant. Synes, den præsterer lidt over de andre. Der er så hyggeligt og selv om det ikke er gourmet cuisine, så synes jeg det er rigtig fornuftigt til prisen. Og så elsker-elsker-elsker jeg det italienske køkken, som jo er det Scarpetta sigter efter!

Til dem der ikke kender stedet, er konceptet, at man sammensætter sin egen menu ud fra kortets mange mindre retter, som koster mellem 59 og 99 kr. Hvis man ikke orker valgmulighederne, kan man også tage en fastsat menu med 5 retter og så bliver man rigtig, rigtig mæt – til gengæld sparer man penge, da de 5 retter fås for 250 kr, mens en enkelt, selvvalgt menu af 3 retter koster cirka det samme. Og vi danskere elsker jo at spare 😉

Mig og min medspiser, foodieveninden M, havde nu ikke lyst til 5 retter, så vi valgte præcis det vi ville, omend vi “kun” fik 3 retter for lidt under 250 kr hver. Til at begynde med fik vi begge pasta med tomat og kammusling, som du kan se øverst – den var rigtig lækker og kammuslingen havde fået præcis nok og var hverken smattet eller gummiagtig. Pastaen var til den lidt hårde side, men fair nok, autentisk italiensk pasta skal vist have det der al dente bid 🙂

Billede

Til anden ret havde M bestilt denne fine minipizza, som jo dybest set var en margarita – men til forskel fra en fedtet pizzaria-pizza, var denne lavet af reelle råvarer. (Forresten kortets billigste ret og den eneste til 59 kr)

Imens nød jeg denne gulerodsravioli med kanin og salvie:

Billede
En afsindigt lækker ret, måske bare lidt lille. Gulerødderne var søde og delikate, salvien var fyldt med smag og kaninen saftig og helt perfekt. Til dem, der ikke har fået kanin, kan man sige det smager lidt af… kylling. I know, total kliche, men jeg ved ikke hvad det ellers kan sammenlignes med.

Min tredie ret var en pizza, men M ville hellere have dessert som afslutning, så hun nød en tiramisu (til 69 kroner. Jeg forstår ikke cofocos dessertpriser!), mens jeg nød min sidste ret, pizza med masser af god ost, kartoffel og rosmarin.

scarpetta & aperol 006

Pizzaen var godt saltet og det ELSKER JEG. For nogle vil det dog være for voldsomt, men for mig var det mums med mums på 🙂 Til maden havde jeg drukket vand (ad libitum til 20 kr) og M fik et glas ripasso; og jeg er nødt til at kommentere på at vi har nogle afsindige vin-priser i Danmark. I Italien koster et almindeligt glas vin på restauranter sjældent over 50 kr – hos Scarpetta tager de 90 kroner for et glas og det er uden en smagsprøve! Nærigt… Heldigvis kunne M godt lide sin rødvin.

Efter maden nuppede jeg en dessert i form af en cappuccino, som smagte godt igennem af kaffe. Jeg cyklede hjem både glad og mæt – og knap 300 kr fattigere. Jeg tror nu ikke man ville være mæt efter tre retter, hvis man ikke gik til brødkurven med stor entusiasme. Men det gjorde M og jeg, så vi fik nok mad 😉 Ej, de har virkelig lækkert brød hos Scarpetta, så det er synd, de ikke er så gode til at fylde brødkurven op.  Bortset fra det, synes jeg, der var god service, som sædvanligt. Tjenerne er smilende, selv om de har travlt og man får et indtryk af, at de hygger sig.

Scarpetta har alle mulighederne for at gå fra rigtig fint til supergodt. Jeg vil foreslå bedre vin-service, gratis/billigere vand og mere obs på brødkurvene – just a suggestion 🙂