Appetitlig Aperol – Drinksmoden anno 2014

IMG_1561 Så blev det sgu 2014 og jeg kan se tilbage på et 2013 med mange nye opdagelser indenfor mad og drikke. Jeg lærte at spise oliven, jeg fik noget rødvin jeg faktisk kunne lide (!) og på højskolens studietur til Italien opdagede jeg vidunderdrinken Aperol Spritz! Aperol Spritz er en drink, der består af hvidvin, danskvand og Aperol, som er en bittersød alkohol fra Norditalien (byen Padova, for de der skulle være interesserede). Opskriften er hemmelig, men smagen er baseret på appelsin, urter og rabarber.

Men det mest fantastiske ved Aperol er at den egner sig til at blive mikset med virkelig mange ting. Aperol Spritz er den perfekte sommerdrink eller velkomstdrink – frisk og ikke så sød, at man er ved at få nok efter en enkelt, som jeg fx synes er tilfældet med de evigt populære cidere. Nej, Aperol er – bilder jeg mig ind – en mere voksen måde at drikke på og da den ikke er hjernedødt stærk kan man få nogle stykker uden at sejle rundt.

I Italien blev jeg ret overrasket over at jeg aldrig før havde smagt denne vidunderlige drinks. Så det må virkelig have været et tegn fra Universet at jeg skulle fortsætte Aperoleriet herhjemme, da Aperol få uger efter vores hjemkomst blev lanceret i bette Danmark. Derfor virkede det som en logisk slutning at Aperol var the drink of choice til at afrunde mit fantastiske madår 🙂 Specielt fordi jeg har fået et par veninder med på vognen, bl.a. P, som jeg spiste middag med. Hun var mildt sagt begejstret for udsigten til diverse Aperol drinks på den festlige aften. Jeg har nævnt Aperol Spritz og det er den bedst kendte Aperol drink, men man kan faktisk mikse Aperol med bl.a. følgende ting (altså en ad tingene og Aperol, ikke en balje med ALT i 😉 ): appelsinjuice, ginger ale, tonic, danskvand, lemon sodavand, appelsin sodavand. Sikkert mere endu, men her er lidt begynder forslag.

IMG_1559P og jeg har testet de fleste blandingsforhold og der er indtil videre intet, der ikke smager godt. Det handler om, hvad du er i humør til – hvor sødt det skal være. Hvis du blander med ginger ale, forsvinder alkoholsmagen fuldstændigt og det er rigtig fint egnet som et alternativ til sodapop, altså til de, der gerne vil have lidt procenter, men faktisk ikke kan lide en skarp eller bitter alkoholsmag. Elsker du Campari og bitter alkohol? Nyd en Aperol on the rocks med ren Aperol, isterninger og en skive appelsin. Som en mellemvariant, alle elsker, er min favorit Spritzen.

Her får du mine to yndlings Aperol drinks!

Aperol Spritz:

3 dele Prosecco fx Cinzano (alternativt tør hvidvin – nationalt fortrækker tyskere og østrigere hvidvin, mens jeg elsker udgaven som italienerne laver den, med boblevand 🙂 )

2 dele Aperol

1 del danskvand

Isterning og appelsinskive til pynt – Server i hvidvinsglas som på billedet ovenover

Orange Aperol:

1/3 del Aperol

2/3 dele appelsinjuice, gerne friskpresset

Isterninger

Pynt med appelsinskive

IMG_1562Orange Aperol 

Orange Aperol egner sig supergodt til… jamen, jeg har lyst til at sige hvad som helst. Den er meget mild og smager af blodappelsinjuice. Fuldstændigt. Så hvis du elsker den syrligesøde smag så skynd dig at mikse en Orange Aperol!

Aperol koster 119 kr for 70 cl, men der er tit gode tilbud, hvor du kan få en flaske for under en hund, så hold godt øje 😛 Alkoholprocenten er 11%.

Anmeldelse: Restaurant Spuntino, Kbh V

spunt3

Var forbi Spuntino for et par uger siden, for at teste deres nye koncept: en masse småretter, mere i stil med Vespa og Scarpetta, fremfor det ‘gamle’ som var, så vidt jeg husker, tre retter for en små 300 kr. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt man stadig kører italiensk mad, for synes mere det var en kloning af dansk, fransk, sådan lidt café-bistro mad..? Nuvel, mad skulle der indtages og man kan vælge mellem a la carte af de mange småretter, eller vælge den lette løsning som er at the staff vælger 10 ting til 275 kr per næse. Jeg vil gøre det kort, da jeg er vildt træt (det er også derfor der ikke sker så meget herinde pt): jeg synes, det fungerede tilfredsstillende. Dyrt kan man i al fald ikke kalde det, maden var helt igennem okay, og serveringen er opmærksom og venlig.

spunt

Går man a la carte vejen, og vælger ti retter, bliver besøget dyrere end jeg vil vurdere at det er værd, måske en plovmand per snude. Af mine ti retter var aftenens højdepunkt – bortset fra deres guddommelige brød og flødeskumssmør som alle får 😉 – krabbesalaten på hvidt brød. Det er den der er i forgrunden på billedet ovenfor.

Der var andre dejlige forretter på vejen – fersk, lækker laksetatar; bløde, søde rødbeder; jomfruhummer og andet godt – mod hovedretten, som var aftenens lavpunkt. Retten var svinekød i en slags rulle – jeg er generelt ikke glad for svin, og denne udskæring var heller ikke mig… meget fed og klassisk grålig (igen, min optik med svin, andre synes sikkert det er fint).  Tilbehør af tomater som var ok, men ikke mere. Dertil en bønnesovs jeg ikke brød mig om. Jeg spiste ikke op, men ok, det var næstsidste serveringen og var relativt mæt.

spunt4

Jeg tog ikke et foto af svinet, da det var, for mig, grimt og gråt. Her er tomaterne, som kom til. Jeg havde forresten drukket prosecco til min mad og jeg var positivt overrasket over hvor berusende dejlig den var, let og frisk og  boblende – 40 kr for et glas.

spunt is

Dagens planlagte dessert var is med brombær – brombær kan jeg ikke fordrage, så jeg fik lov at få noget andet, men desværre ikke at vælge helt selv (det eneste af kortets ti desserter jeg virkelig brændte for var chokolade og kastanjer i kombination). Min dessert var derfor vanilleis med nøddekrokant og amaretto, og selvom jeg værdsatte at jeg måtte slippe for brombær, så syntes jeg heller ikke min dessert var så vellykket. Den var dårligt tilsmagt så der var for meget amaretto og det overdøvede desserten i en sprutagtig tåge.

Nu ser det lidt ud som om at medspiser P og jeg havde en dårlig aften, men det er faktisk ikke tilfældet. Maden op til hovedretsserveringen var glimrende og lokalerne rare. Vinen var helt fin og tjenerne var rigtig søde til at fylde op med brød, i modsætning til hvordan det er på Scarpetta (til min store fortrydelse) så det skal Spuntino have stor ros for! Ville jeg gøre det igen? Njahh, ikke i den mørke tid, hvor der skal noget seriøs mad-motivation til, for at jeg har lyst til at cykle helt til Vesterbro. Men til foråret, der ses Spuntino og jeg nok igen.