Pasta carbonara – Stop Spild af Mad style

carbonaJeg var carbonarajomfru indtil denne weekend, hvor jeg til min egen overraskelse lavede en vellykket pasta carbonara for første gang. Og en superfed bonus var, at jeg opdagede at carbonara er en rigtig god Stop Spild af Mad ret; du kan sagtens justere på mange af ingredienserne, og derfor er det oplagt restemad. Jeg kastede mig faktisk også kun ud i den, da jeg blev opmærksom på, at jeg kun manglede parmesan. Her kommer en opskrift baseret på mine rester, men nedenunder opskriften vil jeg komme med alternativer til mine råvarer.

Pasta Carbonara – til 2

Ingredienser:

Et løg

Et fed hvidløg

150 gram bacon

30-40 gram parmesan

En slat minimælk (vil tro det var cirka 1 dl)

4 æggeblommer, svarer til 2 bægere

200 gram pasta

Godt med friskkværnet peber

Et nip revet muskatnød

Sådan gør du:

1. Snit løg og hvidløg fint. Skær bacon ud i små stykker, hvis den ikke allerede er sådan.

2. Sæt pasta over.

3. Steg løg, hvidløg og bacon i lidt olivenolie og masser af frisk peber. Tag det af varmen, hvis det bliver færdigt, før pastaen (det gjorde det med mig).

4. Riv parmesan ret fint. Bland æggeblommer, mælk og parmesan og revet muskatnød i en skål.

5. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra, og umiddelbart efter hældes ægge-oste massen direkte ned i gryden til den varme pasta. Rør rundt. Tilføj bacon-løg massen. Rør rundt indtil det hele har samlet sig og det ligner carbonara.

Så er der serveret! Kan det blive nemmere? Eller for den sags skyld hurtigere? Tror det ikke. I forhold til madspild lovede jeg at komme med alternative ingredienser til retten, så du slipper for at handle ind og istedet kan gå direkte i køkkenet 🙂 Nu brugte jeg æggeblommer, men der er mange der sværger til hele æg, og her kan du bytte om i forholdet 4 blommer til 2 æg. Jeg brugte mælk fordi det var det der var, og fordi jeg ofte ender med at have fløderester jeg ikke kan bruge – så i Stop Spild af Mads ånd forsøgte jeg at undgå det, ved at holde mig til mælk. Det smagte dejligt og ikke som en vandet lightudgave. Er du vegetar, kan du droppe baconen og lave retten med champignon – eller du kan selvfølgelig også som kødspiser tilføje svampene, hvis du er til det. En rest persille kan garnere retten flot, hvis du alligevel har det.

Det er bare sådan en hyggelig ret, især til at sidde med i sofaen en fredag aften og se film. Mmm, jeg elsker seriøst carbs – forstår ikke dem, der har bandlyst pasta. Jeg ville få en depression, hvis jeg ikke kunne få et kulhydrat-fiks i al fald hveranden dag 🙂

Anmeldelse: Restaurant Spuntino, Kbh V

spunt3

Var forbi Spuntino for et par uger siden, for at teste deres nye koncept: en masse småretter, mere i stil med Vespa og Scarpetta, fremfor det ‘gamle’ som var, så vidt jeg husker, tre retter for en små 300 kr. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt man stadig kører italiensk mad, for synes mere det var en kloning af dansk, fransk, sådan lidt café-bistro mad..? Nuvel, mad skulle der indtages og man kan vælge mellem a la carte af de mange småretter, eller vælge den lette løsning som er at the staff vælger 10 ting til 275 kr per næse. Jeg vil gøre det kort, da jeg er vildt træt (det er også derfor der ikke sker så meget herinde pt): jeg synes, det fungerede tilfredsstillende. Dyrt kan man i al fald ikke kalde det, maden var helt igennem okay, og serveringen er opmærksom og venlig.

spunt

Går man a la carte vejen, og vælger ti retter, bliver besøget dyrere end jeg vil vurdere at det er værd, måske en plovmand per snude. Af mine ti retter var aftenens højdepunkt – bortset fra deres guddommelige brød og flødeskumssmør som alle får 😉 – krabbesalaten på hvidt brød. Det er den der er i forgrunden på billedet ovenfor.

Der var andre dejlige forretter på vejen – fersk, lækker laksetatar; bløde, søde rødbeder; jomfruhummer og andet godt – mod hovedretten, som var aftenens lavpunkt. Retten var svinekød i en slags rulle – jeg er generelt ikke glad for svin, og denne udskæring var heller ikke mig… meget fed og klassisk grålig (igen, min optik med svin, andre synes sikkert det er fint).  Tilbehør af tomater som var ok, men ikke mere. Dertil en bønnesovs jeg ikke brød mig om. Jeg spiste ikke op, men ok, det var næstsidste serveringen og var relativt mæt.

spunt4

Jeg tog ikke et foto af svinet, da det var, for mig, grimt og gråt. Her er tomaterne, som kom til. Jeg havde forresten drukket prosecco til min mad og jeg var positivt overrasket over hvor berusende dejlig den var, let og frisk og  boblende – 40 kr for et glas.

spunt is

Dagens planlagte dessert var is med brombær – brombær kan jeg ikke fordrage, så jeg fik lov at få noget andet, men desværre ikke at vælge helt selv (det eneste af kortets ti desserter jeg virkelig brændte for var chokolade og kastanjer i kombination). Min dessert var derfor vanilleis med nøddekrokant og amaretto, og selvom jeg værdsatte at jeg måtte slippe for brombær, så syntes jeg heller ikke min dessert var så vellykket. Den var dårligt tilsmagt så der var for meget amaretto og det overdøvede desserten i en sprutagtig tåge.

Nu ser det lidt ud som om at medspiser P og jeg havde en dårlig aften, men det er faktisk ikke tilfældet. Maden op til hovedretsserveringen var glimrende og lokalerne rare. Vinen var helt fin og tjenerne var rigtig søde til at fylde op med brød, i modsætning til hvordan det er på Scarpetta (til min store fortrydelse) så det skal Spuntino have stor ros for! Ville jeg gøre det igen? Njahh, ikke i den mørke tid, hvor der skal noget seriøs mad-motivation til, for at jeg har lyst til at cykle helt til Vesterbro. Men til foråret, der ses Spuntino og jeg nok igen.

Klassisk melanzana alla parmigiana – aubergine og parmesan

BilledeEfterårsmad er ovnmad – der er intet bedre end at proppe noget godt i ovnen, vente spændt og nyde duftene, der breder sig, mens mundvandet stiger… og endelig, når man så åbner ovnen og fx mødes af denne sag – en klassisk italiensk melanzana alla parmigiana – så er der ikke et øje tørt!

Det var mit første forsøg med retten, men hey, aubergine og ost, what can go wrong! Jeg vil næsten love, at følger du opskriften bare nogenlunde, så kan retten ikke blive andet end vellykket – det er jo en simpel, italiensk ret og der er fokus på smagen og ikke én finurlig detalje, der afgør alting, så bare smag dig frem løbende, så skal det nok blive godt. Men vær obs på at retten tager lidt lang tid, så det skal du have. Ovnmad, hyggemad, god-tid-mad 🙂

Og hvis du har rigtig god tid, så læs denne kemi-forsøg-agtige artikel om hvordan man bedst prepper sine auberginer, før man stabler sin melanzana alla parmigiana. Der er åbenbart meget stor forskel på hvad man gør 😉 Eller noget.

Opskriften er til to sultne mennesker og til en gang frokost dagen efter.

Indkøb:

2 auberginer

Revet parmesan – man kan bruge mellem 80 og 160 gram (jeg ville ønske jeg havde købt færdigrevet. Jeg KAN IKKE SMAGE FORSKEL og den man selv river, arhmen jeg hader det der rive-arbejde så meget, der ikke er ord for det)

1 liter øko hakkede tomater / pasata

10-20 friske basilikumblade

140 gram revet øko mozarella – kan undlades, men så skal der bruges 160 gram parmesan for at få nok ostesmag. Mozarellaen giver den der lækre klistrede ostefornemmelse, når man spiser, og er mere for teksturens skyld, hvor parmesan er mere for smagen.

3 fed hvidløg

Olivenolie

Rasp, en lille håndfuld – medmindre man er hysterisk omkring kulhydrat

Sukker

Tørret oregano (undlades, hvis man ikke er til det)

Salt og peber (jeg bruger også soyasovs til at salte, men det er op til en selv)

Sådan gør du:

1. Dine auberginer skal saltes og vandet skal trække ud af dem. Jeg skar mine i ciiirka 1 cm tykke skiver og dryssede alle generøst med salt. Lad dem hvile i 30 min.

2. Imens kan du starte din tomatsovs. Varm olivenolie op til middelhøj varme. Pres hvidløg ud på panden og svits kort. Hæld tomaterne ved. Skru lidt ned og lad simre. (Har du en slat god vin, så tilsæt den og lad den simre med).

3. Smag til med en lille spiseske sukker, salt, peber og tørret oregano. Jeg vil ikke udstikke de syge retningslinier – du ved, hvordan du kan lide din tomatsovs. Gør det du plejer. Men husk oregano, da det er en oprindelig del af retten. Lad stå på lavt blus og hygge, så længe der er tid til.

4. Efter 30 min bør der ligge vanddråber på auberginerne, hvilket betyder, at de er klar til videre madlavning. Gå ikke i panik hvis du glemmer dem, de tager ikke skade af at stå længere. Tør dem af for salt og vand med et rent viskestykke. Tænd ovnen på 180 grader.

5. Nu skal auberginerne have lidt varme for sig selv, så de ikke er undertilberedte og bitre i den færdige ret. Ved ikke, om du læste The Guardians aubergine-afhandling, men jeg forsøgte to ting og anbefaler den klart bedste: ovnbagning. Put dine skiver i ovnfaste fad, de må gerne overlappe, men helst ikke ligge i kæmpe stakke. Dryp olivenolie udover og giv dem en 15-20 min i ovnen og tag så ud. Ovnen skal du snart bruge igen, så lad bare den køre.

6. Nu kan du stable retten – det gør du i et stort ovnfast fad. Start med lidt tomatsovs i bunden. Dernæst aubergineskiver. Så ost (en slags eller begge). Sovs. Auberginer. Ost. Fortsæt indtil toppen er auberginer, dækket af ost og -hvis man vil- rasp!

7. Bag ved 180 grader uden låg i en halv time. Lad hvile et kvarters tid før servering. Hvis du da kan vente 😛 Server med frisk basilikum på toppen.

italiensk mad 008

…. og det var bare virkelig yummy. Jeg synes godt, den kunne tåle mere rasp, så det gør jeg næste gang, for det giver et ret lækkert crunch til en ret smattet ret. Mere parmesan ville heller ikke decideret skade, jeg gad bare ikke rive mere end 80 gram på den givne aften.

For lige kort at vende tilbage til auberginerne og de forskellige prep-metoder: jeg testede to i processen, ovnbagning – min favorit – og blanchering. Er man på kur og undgår olie, kan man fint blanchere alle skiverne en fire minutters tid, som jeg også prøvede. Men nogle af skiverne, måske de tykkeste, blev ikke helt så bløde, som jeg synes de burde. Auberginerne skal falde fra hinanden i den færdige ret og det gjorde ikke alle de blancherede, mens de ovnbagte var idiotsikre og DELICIOUS!

Retten har en fyldig og rund smag, næsten som om der er kød i, hvilket også gør det til en god efterårsret for vegetarer 🙂

God appetit derude!

italiensk mad 010

Restaurant-anmeldelse: Scarpetta, København N

BilledeI weekenden var jeg på  Scarpetta for måske 8. gang. Jeg har et eller andet med den cofoco-restaurant. Synes, den præsterer lidt over de andre. Der er så hyggeligt og selv om det ikke er gourmet cuisine, så synes jeg det er rigtig fornuftigt til prisen. Og så elsker-elsker-elsker jeg det italienske køkken, som jo er det Scarpetta sigter efter!

Til dem der ikke kender stedet, er konceptet, at man sammensætter sin egen menu ud fra kortets mange mindre retter, som koster mellem 59 og 99 kr. Hvis man ikke orker valgmulighederne, kan man også tage en fastsat menu med 5 retter og så bliver man rigtig, rigtig mæt – til gengæld sparer man penge, da de 5 retter fås for 250 kr, mens en enkelt, selvvalgt menu af 3 retter koster cirka det samme. Og vi danskere elsker jo at spare 😉

Mig og min medspiser, foodieveninden M, havde nu ikke lyst til 5 retter, så vi valgte præcis det vi ville, omend vi “kun” fik 3 retter for lidt under 250 kr hver. Til at begynde med fik vi begge pasta med tomat og kammusling, som du kan se øverst – den var rigtig lækker og kammuslingen havde fået præcis nok og var hverken smattet eller gummiagtig. Pastaen var til den lidt hårde side, men fair nok, autentisk italiensk pasta skal vist have det der al dente bid 🙂

Billede

Til anden ret havde M bestilt denne fine minipizza, som jo dybest set var en margarita – men til forskel fra en fedtet pizzaria-pizza, var denne lavet af reelle råvarer. (Forresten kortets billigste ret og den eneste til 59 kr)

Imens nød jeg denne gulerodsravioli med kanin og salvie:

Billede
En afsindigt lækker ret, måske bare lidt lille. Gulerødderne var søde og delikate, salvien var fyldt med smag og kaninen saftig og helt perfekt. Til dem, der ikke har fået kanin, kan man sige det smager lidt af… kylling. I know, total kliche, men jeg ved ikke hvad det ellers kan sammenlignes med.

Min tredie ret var en pizza, men M ville hellere have dessert som afslutning, så hun nød en tiramisu (til 69 kroner. Jeg forstår ikke cofocos dessertpriser!), mens jeg nød min sidste ret, pizza med masser af god ost, kartoffel og rosmarin.

scarpetta & aperol 006

Pizzaen var godt saltet og det ELSKER JEG. For nogle vil det dog være for voldsomt, men for mig var det mums med mums på 🙂 Til maden havde jeg drukket vand (ad libitum til 20 kr) og M fik et glas ripasso; og jeg er nødt til at kommentere på at vi har nogle afsindige vin-priser i Danmark. I Italien koster et almindeligt glas vin på restauranter sjældent over 50 kr – hos Scarpetta tager de 90 kroner for et glas og det er uden en smagsprøve! Nærigt… Heldigvis kunne M godt lide sin rødvin.

Efter maden nuppede jeg en dessert i form af en cappuccino, som smagte godt igennem af kaffe. Jeg cyklede hjem både glad og mæt – og knap 300 kr fattigere. Jeg tror nu ikke man ville være mæt efter tre retter, hvis man ikke gik til brødkurven med stor entusiasme. Men det gjorde M og jeg, så vi fik nok mad 😉 Ej, de har virkelig lækkert brød hos Scarpetta, så det er synd, de ikke er så gode til at fylde brødkurven op.  Bortset fra det, synes jeg, der var god service, som sædvanligt. Tjenerne er smilende, selv om de har travlt og man får et indtryk af, at de hygger sig.

Scarpetta har alle mulighederne for at gå fra rigtig fint til supergodt. Jeg vil foreslå bedre vin-service, gratis/billigere vand og mere obs på brødkurvene – just a suggestion 🙂