Klassisk melanzana alla parmigiana – aubergine og parmesan

BilledeEfterårsmad er ovnmad – der er intet bedre end at proppe noget godt i ovnen, vente spændt og nyde duftene, der breder sig, mens mundvandet stiger… og endelig, når man så åbner ovnen og fx mødes af denne sag – en klassisk italiensk melanzana alla parmigiana – så er der ikke et øje tørt!

Det var mit første forsøg med retten, men hey, aubergine og ost, what can go wrong! Jeg vil næsten love, at følger du opskriften bare nogenlunde, så kan retten ikke blive andet end vellykket – det er jo en simpel, italiensk ret og der er fokus på smagen og ikke én finurlig detalje, der afgør alting, så bare smag dig frem løbende, så skal det nok blive godt. Men vær obs på at retten tager lidt lang tid, så det skal du have. Ovnmad, hyggemad, god-tid-mad 🙂

Og hvis du har rigtig god tid, så læs denne kemi-forsøg-agtige artikel om hvordan man bedst prepper sine auberginer, før man stabler sin melanzana alla parmigiana. Der er åbenbart meget stor forskel på hvad man gør 😉 Eller noget.

Opskriften er til to sultne mennesker og til en gang frokost dagen efter.

Indkøb:

2 auberginer

Revet parmesan – man kan bruge mellem 80 og 160 gram (jeg ville ønske jeg havde købt færdigrevet. Jeg KAN IKKE SMAGE FORSKEL og den man selv river, arhmen jeg hader det der rive-arbejde så meget, der ikke er ord for det)

1 liter øko hakkede tomater / pasata

10-20 friske basilikumblade

140 gram revet øko mozarella – kan undlades, men så skal der bruges 160 gram parmesan for at få nok ostesmag. Mozarellaen giver den der lækre klistrede ostefornemmelse, når man spiser, og er mere for teksturens skyld, hvor parmesan er mere for smagen.

3 fed hvidløg

Olivenolie

Rasp, en lille håndfuld – medmindre man er hysterisk omkring kulhydrat

Sukker

Tørret oregano (undlades, hvis man ikke er til det)

Salt og peber (jeg bruger også soyasovs til at salte, men det er op til en selv)

Sådan gør du:

1. Dine auberginer skal saltes og vandet skal trække ud af dem. Jeg skar mine i ciiirka 1 cm tykke skiver og dryssede alle generøst med salt. Lad dem hvile i 30 min.

2. Imens kan du starte din tomatsovs. Varm olivenolie op til middelhøj varme. Pres hvidløg ud på panden og svits kort. Hæld tomaterne ved. Skru lidt ned og lad simre. (Har du en slat god vin, så tilsæt den og lad den simre med).

3. Smag til med en lille spiseske sukker, salt, peber og tørret oregano. Jeg vil ikke udstikke de syge retningslinier – du ved, hvordan du kan lide din tomatsovs. Gør det du plejer. Men husk oregano, da det er en oprindelig del af retten. Lad stå på lavt blus og hygge, så længe der er tid til.

4. Efter 30 min bør der ligge vanddråber på auberginerne, hvilket betyder, at de er klar til videre madlavning. Gå ikke i panik hvis du glemmer dem, de tager ikke skade af at stå længere. Tør dem af for salt og vand med et rent viskestykke. Tænd ovnen på 180 grader.

5. Nu skal auberginerne have lidt varme for sig selv, så de ikke er undertilberedte og bitre i den færdige ret. Ved ikke, om du læste The Guardians aubergine-afhandling, men jeg forsøgte to ting og anbefaler den klart bedste: ovnbagning. Put dine skiver i ovnfaste fad, de må gerne overlappe, men helst ikke ligge i kæmpe stakke. Dryp olivenolie udover og giv dem en 15-20 min i ovnen og tag så ud. Ovnen skal du snart bruge igen, så lad bare den køre.

6. Nu kan du stable retten – det gør du i et stort ovnfast fad. Start med lidt tomatsovs i bunden. Dernæst aubergineskiver. Så ost (en slags eller begge). Sovs. Auberginer. Ost. Fortsæt indtil toppen er auberginer, dækket af ost og -hvis man vil- rasp!

7. Bag ved 180 grader uden låg i en halv time. Lad hvile et kvarters tid før servering. Hvis du da kan vente 😛 Server med frisk basilikum på toppen.

italiensk mad 008

…. og det var bare virkelig yummy. Jeg synes godt, den kunne tåle mere rasp, så det gør jeg næste gang, for det giver et ret lækkert crunch til en ret smattet ret. Mere parmesan ville heller ikke decideret skade, jeg gad bare ikke rive mere end 80 gram på den givne aften.

For lige kort at vende tilbage til auberginerne og de forskellige prep-metoder: jeg testede to i processen, ovnbagning – min favorit – og blanchering. Er man på kur og undgår olie, kan man fint blanchere alle skiverne en fire minutters tid, som jeg også prøvede. Men nogle af skiverne, måske de tykkeste, blev ikke helt så bløde, som jeg synes de burde. Auberginerne skal falde fra hinanden i den færdige ret og det gjorde ikke alle de blancherede, mens de ovnbagte var idiotsikre og DELICIOUS!

Retten har en fyldig og rund smag, næsten som om der er kød i, hvilket også gør det til en god efterårsret for vegetarer 🙂

God appetit derude!

italiensk mad 010

Anmeldelse: Soupanatural, Kbh N

BilledeEfteråret er vist desværre ved at bide sig fast, men det gode ved det faktum er: SUPPE! Stærk, varm, god suppe, som varmer helt ind i sjælen. Og det gør ligesom efterårets komme lidt mere spiseligt (… get it?) for mig 😀

Igår fik jeg frokost på Soupanatural på Guldbergsgade, hvor jeg i en periode kom rigtig meget. Er aldrig blevet skuffet og det blev jeg heller ikke igår, hvor jeg fik en kraftig chicken gumbo. Gumbo er en slags suppe, der stammer fra USAs sydstater. Jeg har faktisk lavet den selv engang, da jeg tog et cajun kogekursus på aftenskole. Tingen er bare, at det er en smule besværligt, specielt når man er single, på grund af de mange råvarer man skal bruge – det kan være svært at få kål på de mange rester bagefter. Så set i lyset af det, var jeg extra glad for gumbo-gensynet, for det er en skøn suppe, som er totalt undervurderet her i landet. Den mørke farve kommer fra suppens base, som er en roux, altså en mel- og fedtstofblanding, der nuancerer suppens smag og gør suppen ret mørk.

Selv om vi geografisk er langt fra cajunkøkkenet, synes jeg, Soupanaturals bud på gumbo var autentisk og vellykket! Den var rygende varm og med masser af lækkert fyld. Kylling og gulerod, og jeg havde sagt ja tak til frisk persille på toppen. Soupanatural vægter økologi højt og derfor havde jeg ikke kvabbabelser over at få en suppe med kød, for kyllingen i suppen var øko. Mums! Kyllingen gjorde mig også mæt på en rigtig rar måde; jeg forstår faktisk ikke, at nogen kan spise en stor portion suppe hos Soupanatural, hvor man også får to generøse skiver brød gratis med til sin mad. Derudover kommer diverse tilvalg, som fx cremefraiche, alt sammen til en femmer. Min lille model uden tilvalg kostede 61 kroner, hvilket var meget rimeligt, for jeg var glad og mæt i nogle timer – omend jeg synes, deres priser er steget kraftigt i forhold til hvor de var for to år siden. Der var det nemt at få en lille suppe til under en halvtreller, mens det næsten er umuligt nu.

Det gør nu ikke så meget – jeg vil stadig altid gerne spise på Soupanatural, for kvaliteten er bare altid i orden og smagen er i højsædet. Og så er betjeningen skidesød og personlig; min servitrice igår fx forbarmede sig over mig, da jeg manglede en krone til betaling. Så hvis du trænger til noget at lune dig på, så afsted afsted afsted mod Soupanaturals suppe-hule!

diverse 036