Restaurant-anmeldelse: Restaurant Cofoco, Kbh V

Billede

Denne anmeldelse indeholder en metalsplint i min mad og en “gratis kop kaffe” som kompensation. Og med det på plads, kan vi starte fra begyndelsen.

Min dygtige veninde P er lige blevet kandidat – yay! – og havde inviteret mig til middag for at fejre det. Vi valgte at fejre på Restaurant Cofoco – nok mest fordi jeg har været der en gang før og bagefter havde ævlet løs om stedet i meget rosende vendinger.

Til dem, der ikke kender stedet, går det ud på at man vælger så mange små retter, som man føler for. Det var svært at vælge, men vi endte med:

1. Stenbiderrogn med kartofler og cremet rygeost, som er retten på øverste billede.

2. Håndskåret tatar af okseindelår (den tog vi begge, så vi fik fire retter hver).

3. Kyllingenuggets af Gråsten haner, sennepsmayo og grove fritter.

4. Svinebryst, solbær og rødbede – kunstfærdigt arrangeret, som man kan se på billedet her.

Billede

5. Oksebov med kartoffelmos, trøffel og chips (ja, du læser og ser rigtigt).

Billede

6. Banankage med chokolade-toffee creme og banan-olivenolie-is.

7. Passionsorbet med hvidt chokoladeskum og lakrids.

Billede

Det var en fortræffelig aften – og maden var rigtig fin overordnet set, men desværre blev alt det fine overskygget af en helt bestemt og virkelig bizar hændelse – en metalsplint i min tatar, som jeg fik i munden og nær havde slugt. Jeg havde begejstret spist næsten hele min tatar, som jeg synes var en lækker og frisk start, da det er en kold og ikke krydret ret – den er vel nærmest let, hvis man kan sige det om en ret, der indeholder oksekød..? Men da sidste bid tygges, mærker jeg noget hårdt – og ud spytter jeg et ubestemmeligt stykke metal!

Det var ret ubehageligt og tjeneren spurgte køkkenet, hvad det var, men ingen kunne svare på, hvor metallet kom fra. Tjeneren virkede ikke særlig oprørt da hun undskyldte. Jeg godtog dog undskyldningen, mest fordi jeg ikke ville ødelægge min venindes aften og måske fordi jeg var lidt (meget) paf?!

Resten af retterne ankom da også uden fremmedlegemer, så jeg nød resten af min mad, omend jeg var lidt forsigtig med at tygge! Mine højdepunkter var tataren (pre-metal) og mine nuggets: sprøde og saftige, præcis som lækker kylling skal være! Min veninde syntes stenbiderrognene med rygeostcremen var lækker – og det måtte jeg tage hendes ord for, da jeg selv hader rygeost. Min ragout var også god, men jeg havde lidt svært ved at smage den trøffel retten skulle indeholde. Og chipsene irriterede mig lidt.

Ved desserten var jeg ved at nå bristepunktet og jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg synes ikke, jeg kan give en fair bedømmelse af desserterne, for jeg var SÅ MÆT på daværende tidspunkt! Men begge to blev spist op, med hjælp fra P, så det tager vi som et gedigent kvalitetsstempel! Men olivenolie-banan-is er ikke noget jeg vil gentage. Det er sjovt nok at prøve, men lad os leave it at that. Men lige så freaky, som jeg synes den is var, ligeså delikat synes jeg passionsfrugtisen var; i det hele taget var den dessert rigtig lækker.

Restauranten selv anbefaler tre til fem retter – men som en pige med en sund appetit vil jeg dog mene, at det er tæt på umuligt at spise mere end fire retter derinde. Jeg var der i januar og blev dejlig mæt af tre retter, som jeg ikke engang kunne spise op. Denne gang fik jeg som sagt fire retter og ikke nok med at jeg levnede, jeg var ved at eksplodere i et par timer efter besøget!

Hvis Cofoco ikke havde lavet metal-brøleren, ville jeg naturligvis ikke tøve med at komme igen, men efter at have klaget for over en uge siden og ikke have fået andet svar, end at blive sendt videre blandt ansatte i kæden, må jeg nok sige at min tålmodighed er sluppet op. Pisseærgerligt Cofoco.

Anmeldelse: Restaurant Spuntino, Kbh V

spunt3

Var forbi Spuntino for et par uger siden, for at teste deres nye koncept: en masse småretter, mere i stil med Vespa og Scarpetta, fremfor det ‘gamle’ som var, så vidt jeg husker, tre retter for en små 300 kr. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt man stadig kører italiensk mad, for synes mere det var en kloning af dansk, fransk, sådan lidt café-bistro mad..? Nuvel, mad skulle der indtages og man kan vælge mellem a la carte af de mange småretter, eller vælge den lette løsning som er at the staff vælger 10 ting til 275 kr per næse. Jeg vil gøre det kort, da jeg er vildt træt (det er også derfor der ikke sker så meget herinde pt): jeg synes, det fungerede tilfredsstillende. Dyrt kan man i al fald ikke kalde det, maden var helt igennem okay, og serveringen er opmærksom og venlig.

spunt

Går man a la carte vejen, og vælger ti retter, bliver besøget dyrere end jeg vil vurdere at det er værd, måske en plovmand per snude. Af mine ti retter var aftenens højdepunkt – bortset fra deres guddommelige brød og flødeskumssmør som alle får 😉 – krabbesalaten på hvidt brød. Det er den der er i forgrunden på billedet ovenfor.

Der var andre dejlige forretter på vejen – fersk, lækker laksetatar; bløde, søde rødbeder; jomfruhummer og andet godt – mod hovedretten, som var aftenens lavpunkt. Retten var svinekød i en slags rulle – jeg er generelt ikke glad for svin, og denne udskæring var heller ikke mig… meget fed og klassisk grålig (igen, min optik med svin, andre synes sikkert det er fint).  Tilbehør af tomater som var ok, men ikke mere. Dertil en bønnesovs jeg ikke brød mig om. Jeg spiste ikke op, men ok, det var næstsidste serveringen og var relativt mæt.

spunt4

Jeg tog ikke et foto af svinet, da det var, for mig, grimt og gråt. Her er tomaterne, som kom til. Jeg havde forresten drukket prosecco til min mad og jeg var positivt overrasket over hvor berusende dejlig den var, let og frisk og  boblende – 40 kr for et glas.

spunt is

Dagens planlagte dessert var is med brombær – brombær kan jeg ikke fordrage, så jeg fik lov at få noget andet, men desværre ikke at vælge helt selv (det eneste af kortets ti desserter jeg virkelig brændte for var chokolade og kastanjer i kombination). Min dessert var derfor vanilleis med nøddekrokant og amaretto, og selvom jeg værdsatte at jeg måtte slippe for brombær, så syntes jeg heller ikke min dessert var så vellykket. Den var dårligt tilsmagt så der var for meget amaretto og det overdøvede desserten i en sprutagtig tåge.

Nu ser det lidt ud som om at medspiser P og jeg havde en dårlig aften, men det er faktisk ikke tilfældet. Maden op til hovedretsserveringen var glimrende og lokalerne rare. Vinen var helt fin og tjenerne var rigtig søde til at fylde op med brød, i modsætning til hvordan det er på Scarpetta (til min store fortrydelse) så det skal Spuntino have stor ros for! Ville jeg gøre det igen? Njahh, ikke i den mørke tid, hvor der skal noget seriøs mad-motivation til, for at jeg har lyst til at cykle helt til Vesterbro. Men til foråret, der ses Spuntino og jeg nok igen.

Restaurant-anmeldelse: Scarpetta, København N

BilledeI weekenden var jeg på  Scarpetta for måske 8. gang. Jeg har et eller andet med den cofoco-restaurant. Synes, den præsterer lidt over de andre. Der er så hyggeligt og selv om det ikke er gourmet cuisine, så synes jeg det er rigtig fornuftigt til prisen. Og så elsker-elsker-elsker jeg det italienske køkken, som jo er det Scarpetta sigter efter!

Til dem der ikke kender stedet, er konceptet, at man sammensætter sin egen menu ud fra kortets mange mindre retter, som koster mellem 59 og 99 kr. Hvis man ikke orker valgmulighederne, kan man også tage en fastsat menu med 5 retter og så bliver man rigtig, rigtig mæt – til gengæld sparer man penge, da de 5 retter fås for 250 kr, mens en enkelt, selvvalgt menu af 3 retter koster cirka det samme. Og vi danskere elsker jo at spare 😉

Mig og min medspiser, foodieveninden M, havde nu ikke lyst til 5 retter, så vi valgte præcis det vi ville, omend vi “kun” fik 3 retter for lidt under 250 kr hver. Til at begynde med fik vi begge pasta med tomat og kammusling, som du kan se øverst – den var rigtig lækker og kammuslingen havde fået præcis nok og var hverken smattet eller gummiagtig. Pastaen var til den lidt hårde side, men fair nok, autentisk italiensk pasta skal vist have det der al dente bid 🙂

Billede

Til anden ret havde M bestilt denne fine minipizza, som jo dybest set var en margarita – men til forskel fra en fedtet pizzaria-pizza, var denne lavet af reelle råvarer. (Forresten kortets billigste ret og den eneste til 59 kr)

Imens nød jeg denne gulerodsravioli med kanin og salvie:

Billede
En afsindigt lækker ret, måske bare lidt lille. Gulerødderne var søde og delikate, salvien var fyldt med smag og kaninen saftig og helt perfekt. Til dem, der ikke har fået kanin, kan man sige det smager lidt af… kylling. I know, total kliche, men jeg ved ikke hvad det ellers kan sammenlignes med.

Min tredie ret var en pizza, men M ville hellere have dessert som afslutning, så hun nød en tiramisu (til 69 kroner. Jeg forstår ikke cofocos dessertpriser!), mens jeg nød min sidste ret, pizza med masser af god ost, kartoffel og rosmarin.

scarpetta & aperol 006

Pizzaen var godt saltet og det ELSKER JEG. For nogle vil det dog være for voldsomt, men for mig var det mums med mums på 🙂 Til maden havde jeg drukket vand (ad libitum til 20 kr) og M fik et glas ripasso; og jeg er nødt til at kommentere på at vi har nogle afsindige vin-priser i Danmark. I Italien koster et almindeligt glas vin på restauranter sjældent over 50 kr – hos Scarpetta tager de 90 kroner for et glas og det er uden en smagsprøve! Nærigt… Heldigvis kunne M godt lide sin rødvin.

Efter maden nuppede jeg en dessert i form af en cappuccino, som smagte godt igennem af kaffe. Jeg cyklede hjem både glad og mæt – og knap 300 kr fattigere. Jeg tror nu ikke man ville være mæt efter tre retter, hvis man ikke gik til brødkurven med stor entusiasme. Men det gjorde M og jeg, så vi fik nok mad 😉 Ej, de har virkelig lækkert brød hos Scarpetta, så det er synd, de ikke er så gode til at fylde brødkurven op.  Bortset fra det, synes jeg, der var god service, som sædvanligt. Tjenerne er smilende, selv om de har travlt og man får et indtryk af, at de hygger sig.

Scarpetta har alle mulighederne for at gå fra rigtig fint til supergodt. Jeg vil foreslå bedre vin-service, gratis/billigere vand og mere obs på brødkurvene – just a suggestion 🙂

Anmeldelse: Restaurant Cofoco, Kbh V

Billede

Min anden tur på Restaurant Cofoco blev en meget blandet fornøjelse med – heldigvis – flest opture, men også en enkelt bizar nedtur. Men for at begynde ved begyndelsen:

Min dygtige veninde P er lige blevet kandidat – yay! – og havde inviteret mig til middag for at fejre det. Vi valgte at fejre på Restaurant Cofoco – nok mest fordi jeg har været der en gang før og bagefter havde ævlet løs om stedet i meget rosende vendinger.

Til dem, der ikke kender stedet, går det ud på at man vælger så mange små retter, som man føler for. Det var svært at vælge, men vi endte med:

1. Stenbiderrogn med kartofler og cremet rygeost, som er retten på øverste billede.

2. Håndskåret tatar af okseindelår (den tog vi begge, så vi fik fire retter hver).

3. Kyllingenuggets af Gråsten haner, sennepsmayo og grove fritter.

4. Svinebryst, solbær og rødbede – kunstfærdigt arrangeret, som man kan se på billedet her.

Billede

5. Oksebov med kartoffelmos, trøffel og chips (ja, du læser og ser rigtigt).

Billede

6. Banankage med chokolade-toffee creme og banan-olivenolie-is.

7. Passionsorbet med hvidt chokoladeskum og lakrids.

Billede

Det var en fortræffelig aften – og maden var rigtig fin overordnet set, men desværre blev alt det fine overskygget af en helt bestemt og virkelig bizar hændelse: en metalsplint i min tatar, som jeg fik i munden og nær havde slugt. Jeg havde begejstret spist næsten hele min tatar, som jeg synes var en lækker og frisk start, da det er en kold og ikke krydret ret; den er vel nærmest let, hvis man kan sige det om en ret, der indeholder oksekød..? Men da sidste bid tygges, mærker jeg noget hårdt – og ud spytter jeg et ubestemmeligt stykke metal!

Det var ret ubehageligt og tjeneren spurgte køkkenet, hvad det var, men ingen kunne svare på, hvor metallet kom fra. Tjeneren virkede ikke særlig oprørt da hun undskyldte. Jeg godtog dog undskyldningen, mest fordi jeg ikke ville ødelægge min venindes aften og måske fordi jeg var lidt (meget) paf?!

Resten af retterne ankom da også uden fremmedlegemer, så jeg nød resten af min mad, omend jeg var lidt forsigtig med at tygge! Mine højdepunkter var tataren (pre-metal) og mine nuggets: sprøde og saftige, præcis som lækker kylling skal være! Min veninde syntes stenbiderrognene med rygeostcremen var lækker – og det måtte jeg tage hendes ord for, da jeg selv hader rygeost. Min ragout var også god, men jeg havde lidt svært ved at smage den trøffel retten skulle indeholde. Og chipsene irriterede mig lidt.

Ved desserten var jeg ved at nå bristepunktet og jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg synes ikke, jeg kan give en fair bedømmelse af desserterne, for jeg var SÅ MÆT på daværende tidspunkt! Men begge to blev spist op, med hjælp fra P, så det tager vi som et gedigent kvalitetsstempel! Men olivenolie-banan-is er ikke noget jeg vil gentage. Det er sjovt nok at prøve, men lad os leave it at that. Men lige så freaky, som jeg synes den is var, ligeså delikat synes jeg passionsfrugtisen var; i det hele taget var passionsfrugtdesserten rigtig lækker.

Restauranten selv anbefaler tre til fem retter – men som en pige med en sund appetit vil jeg dog mene, at det er tæt på umuligt at spise mere end fire retter derinde. Jeg var der i januar og blev dejlig mæt af tre retter, som jeg ikke engang kunne spise op. Denne gang fik jeg som sagt fire retter og ikke nok med at jeg levnede, jeg var ved at eksplodere i et par timer efter besøget!

Hvis Cofoco ikke havde lavet metal-brøleren, ville jeg naturligvis ikke tøve med at komme igen, men efter at have klaget for over en uge siden og ikke have fået andet svar, end at blive sendt videre blandt ansatte i kæden, må jeg nok sige at min tålmodighed er sluppet op. Pisseærgerligt Cofoco.

OPDATERING: Jeg har nu hørt tilbage fra Cofoco, som har spurgt deres slagter hvor metallet kom fra. Der er stadig ingen der ved det, men jeg synes det var fint at de forsøgte. Derudover fik jeg en undskyldning, som virkede oprigtig, så jeg er alt i alt ikke så sur mere 😉