Påskefornøjelser fra Konnerup Chokolade

IMG_1766For nogle dage siden fik jeg en vidunderlig påske-pakke af fynske Konnerup, som laver fantastisk chokolade med kvalitetsråvarer. Anledningen er naturligvis påskens komme, og helt ærligt – jeg aner ikke, hvorfor vi er begyndt at associere Påsken med chokolade, men jeg er ligeglad! Alle undskyldninger for chokolade, specielt på Konnerups niveau, tager jeg imod med åbne arme, eller en meget åben mund i dette tilfælde. Øverst kan du se hvilke påskeprodukter, jeg blev begavet med: 8 små ganasheæg, 4 store marcipanæg,  et fuglehus med choko-overtrukne mandler og en plade mælkechokolade af højeste kvalitet.

Det var nu ikke fryd og gammen til at begynde med, for jeg var helt tilstoppet og syg, da jeg modtog pakken og derfor stod al det lækre guf bare og stirrede på mig i flere dage (!), indtil jeg endelig blev rask og kunne begynde at dufte og smage på varerne. Og ååh, det var ventetiden værd.

meget lysMarcipanen i de store æg var helt tydelig af en god kvalitet – og af mandler, og ikke abrikoskerner som billig marcipan sommetider er. Og vi ved jo alle, hvordan gode råvarer smager af mere og derfor mætter mere, så et enkelt æg er rigeligt ad gangen – jeg tager i al fald hatten af for alle, der kan klare mere end et af disse! 😉 Derfor kan æsken med sine fire æg sagtens bruges som en slags petit fours til kaffen, hvis du fx har mor og far til middag. Og nu i påsketiden er det jo bare endnu mere passende at servere et lækkert påskeæg for sine gæster. Min favorit er den med mørk chokolade, da det giver den søde marcipan et godt og bittert modspil. Det synes jeg, marcipan har brug for, da det ellers godt kan overtage med al sin sødme.

De små ganasheæg var i den mere kuriøse smagsafdeling med spændende smagsnuancer og indtryk jeg ikke har forbundet med påskeæg før. Der var igen masser af smag og gods i chokoladeæggene, såvel store som små. Favoritten var dette lille lyse æg, som havde en fin, frugtig syrlighed, der afbalancerede den fede, hvide chokolade. Alle ganacheæggenes fyld var forresten blødt som smør og føltes smooth og lækkert på tungen.

IMG_1781Min mor er ikke solgt på hvid chokolades kvaliteter og synes derfor, det var for sødt, men altså, smag og behag og alt det der 🙂 Jeg synes altid, det er spændende, hvordan folk har forskellige præferencer. Min mor kunne bedst lide ganacheægget i mælkechokolade og mandlerne med choko-overtræk. De var også supergode med en brændt overflade under selve chokoladen (I ved, ligesom de der brændte mandler alle gadesælgerne laver), og det lille extra element gav et pift, som jeg var begejstret for. Min mor sagde ikke så meget om mandlerne; hun spiste bare alle dem, jeg havde hældt op i skålen, så jeg tror de var en succes 😉 Jeg sluttede en ganske fænomenal dag af med at smage på pladechokoladen, som var mælkechokolade på 40% med et hint af rose. Det havde en meget særlig smag – meget fin og distinkt – milevidt fra plade Marabou, man bare kører ned, fordi den ikke rigtig smager af så meget.

Kort sagt er Konnerups produkter fyldt med smag. Du skal og kan ikke spise særlig meget på en gang, fordi dine sanser bliver så stimuleret af de fyldige smage. Jeg har overvejet, hvor god en idé, de her slags æsker er til værtindegaver! Hvorfor give en blomst som bare rådner, når man kan give lækker chokolade for under en hund..? Hvis du er fristet, så tjek Konnerup her. De har også en webshop.

Nu er der kun at sige god påske til alle! Jeg jeg glæder mig helt utroligt meget; først skal jeg på landet og siden hen skal jeg se min far og faster. Take care og vi ses snart igen.

Hyggedag med Cravings mini cupcakes

IMG_1467

Det har seriøst været en episk weekend, madmæssigt. Som om der ikke var nok at smovse i ossobuco og Summerbird fredag, så holdt jeg tøsehygge med et væld af nuttede minimuffins lørdag! (Og senere var jeg til Suhrs middag på Bryggen med fantastisk Beouf Stroganoff og chokoladefondant, men det er en heeeel anden historie). Jeg har jo en “lille” forkærlighed for all things sweet og er ret begejstret for cupcake stedet Cravings på Guldbergsgade. Så da jeg så en downtown deal med 16 minimuffins fordelt på 4 smagsvarianter, måtte jeg slå til. Vi var 4 piger om kagerne og det var passende – omend P, der havde været til brunch, synes der var rigeligt, mens jeg selv synes de var liiige til den mindste side..! Det kommer nok an på, hvor slikken man er 😉

Vi gik temmelig skematisk til værks og spiste hver smag for sig, så vi rigtig kunne bedømme i detaljer 😀 Og kagerne var generelt virkelig lækre – specielt Cravings frosting har en helt fantastisk silkeblød konsistens, som smelter i munden. Der var lidt forskellige favoritter ud af de fire varianter, som var: red velvet, choko/hindbær, gulerodskage og blåbær/hvid choko.

IMG_1465Her kan I se en yndig blåbærmuffin med hvid chokolade frosting. Den var populær, selv om vi godt kunne blive enige om, at man ikke kan skovle megen af den søde frosting indenbords, så her er den lille størrelse perfekt. Der er blåbær i kagen, som I måske kan skimte og det gav et dejligt syrligt pift. Jeg tror muligvis denne kage var min yndlings, måske gulerodskagen (i forgrunden på øverste billede), eller måske uafgjort 😉 Min veninde A var hooked på blåbær/hvid choko og udnævnte den som sin vinder.

Gulerodskagen var populær hele vejen rundt, men ikke specielt nyskabende. Jeg kunne som sagt VIRKELIG godt lide den, men jeg kan også bare virkelig godt lide en god gulerodskage… De andre tre tøser virkede hverken begejstrede eller skuffede. Vi hoppede videre til choko-cupcake med hindbærfrosting og den kage delte vandene!

IMG_1468Bedårende ser den jo ud, men udseende er som bekendt ikke alt, og jeg synes den var for søøøøøøød, alt for sød. Det sjove er faktisk at frostingen, som jeg netop fandt sød, synes B rigtig godt om: “den giver et syrligt pift”… hmm, ja, smag og behag er virkelig individuelt, kan vi konkludere 😉 Hindbærkagen var i al fald B’s favorit.

IMG_1470Den sidste kage var klassikeren Red Velvet, som dybest set bare er en kakaokage proppet med faretruende mængder rød farve – givetvis opfundet før spelt-øko-raw-helvedet brød løs 😉 Den er toppet med en fantastisk frosting som, i al fald når jeg laver den, består af flødeost, smør og flormelis. Cravings var lykkedes rigtig fint med deres Red Velvet, men igen, den spredte hverken forargelse eller begejstring og går måske hurtigt lidt i glemmebogen. Jeg kan lave noget lignende selv, så jah, blæst væk var jeg ikke – men gad godt vide, hvordan Cravings altid får deres frostings SÅ FORBANDET FLØJSBLØD 🙂 Det er superlækkert.

IMG_1463Jeg synes (som sædvanlig) Cravings cupcakes er kvalitet og håndværk på et højt plan – det værste jeg har at sige er, at jeg synes deres ministørrelser er lige minimale nok 😉

Chili sin carne – stop spild af mad på en hot måde

IMG_1348

Gengangere på bloggen har muligvis opdaget, at jeg har en heftig auberginefetish. Jeg elsker dens runde, lidt kødagtige smag. Den fungerer i nærmest alt. Således også i den chili sin carne, der har hjulpet mig igennem en isnende kold uge. Chili sin carne er en perfekt tøm-køleskabet ret, hvor du kan få bugt med alt det du har liggende. Der er nemlig tusind varianter og de fleste grøntsager kan bruges. Her får du en opskrift på min, som naturligvis indeholder aubergine, men hvis du ikke er til det lilla vidunder, kan du undlade den eller erstatte den med squash, bladselleri, eller noget andet – som sagt, chili sin carne: den bedste restemad 🙂

PS. Husk at retten handler mere om din personlige smag og tilsmagning, end slavisk at følge en opskrift. Så tag også krydderierne som et foreslag fremfor en køreplan og hvis du fx hader kanel, undlader du bare det. Foretrækker du at søde med honning fremfor sukker, så gør det. I denne ret kan meget lade sig gøre!

Ingredienser, 5-6 portioner:

1 aubergine

2 dåser hakkede tomater

1 lille dåse majs

2 peberfrugter – valgfri farve

2 gulerødder

2 løg

4 fed hvidløg

2 dåser bønner – du kan selv udbløde friske bønner hvis du vil, men jeg så et tilbud på dåsebønner i Netto, så det var nemt =)

Olie til at stege i

Frisk grøn chilipeber

Spidskommen

Sukker

Salt, peber

Kakaopulver / mørk chokolade på 85%

Kanel

Sådan gør du: 

1. Hak alle dine grøntsager, ikke superfint, men så der stadig kan skelnes mellem tingene, når de er kogt sammen. Put olie i en stor gryde. Varm op til middelhøj varme og svits løg og hvidløg.

2. Tilsæt hakket aubergine og giv det hele et par minutter. Husk at røre rundt. Tilsæt mere fedtstof hvis der mangler.

3. Tilsæt en stor teske sukker, tomaterne og de skivede gulerødder (mine var i 2 mm skiver og nogle af dem også halverede), bare for at give en idé om størrelsen)  og skru lidt ned for varmen. Retten skal herfra stå og simre og ikke koge helt vildt. Mange opskrifter siger 15 minutter. Det er noget vås, tilpasset vores stressede hverdag. Ej, man kan godt nå det, men jeg vil nok foreslå 35 min. Husk at røre rundt indimellem.

4. Tilsæt bønnerne. Lad simre videre. Tilsæt cirka en teske kanel – det giver en dejlig varm smag til retten, og neeej, det smager ikke det mindste af risengrød 😉

5. Hak din chili i små stykker. Afhængig af hvor glad du er for stærk mad, kan du tage kernerne med – hot – eller undlade dem – jeg tog de fleste kerner fra, for jeg er svag =)

5. Når der er tre minutter til servering, tilsættes hakket peberfrugt (størrelsen kan fx være 1 x 1 cm) og majs.

IMG_1343

6. Smag til med salt, friskkværnet peber, kakao og spidskommen. Kakao og spidskommen er begge lidt bitre, så lad være med at pøse en kæmpe spiseske i af hver, men smag dig forsigtigt frem. Jeg brugte nok en teske af hver. Måske lidt mere spidskommen.

7. Nu er du færdig! Server med det tilbehør du kan lide: limebåde, ris eller brød, cremefraiche/a38/ymer – brug det du har, i stedet for at købe nyt – i sand stop-madspild stil 😉 Jeg havde noget rugbrød jeg skulle gøre kål på, så det ristede jeg og fik til, ganske godt og meget restemad-venligt, men smagsmæssigt ville hvidt brød have været toppen!

IMG_1351

Alt bliver bedre med cremefraiche!

Jeg brugte Kavli-bønner, en dåse med blandede bønner og en med hvide bønner. Det fungerede fint, og jeg vil tro de fleste slags bønner fungerer i denne ret.

Bon appetit!

Kærlighed til cupcakes hos Cravings, Kbh N

Billede

På vej hjem fra Suhrs idag blev jeg ramt af en akut trang til kage. Ikke mindst fordi jeg passerede den nuttede kagecafé/butik Cravings på Guldbergsgade (en af de hyggeligste gader for øvrigt!). Den har jeg længe sukket efter at besøge, men jeg kommer tilfældigvis altid uden for åbningstiden – men ikke idag! Så jeg skyndte mig at købe en sød cupcake, det var svært at vælge, men valget faldt på et cravemonster, stedets signaturkage – det er den der er på billedet oven over. En chokoladekage, toppet med fløjsblød chokoladefrosting, chokokrymmel og et ansigt af chokoladeknapper og hjemmelavet minicookie. Er den ikke totalt sød? Jeg kan ikke STÅ for kager med ansigter på! En af de bedste dage i mit liv, var da jeg fik adgang til Kajkager i lagkagestørrelse (og så snakker vi ikke om, at den kage i den størrelse i realiteten bliver for voldsom smagsmæssigt).

Nå, skulle jeg prøve at holde mig til dagens emne 🙂 Min cravemonster-cupcake var superlækker – den virkede helt klart friskbagt, og frosting og minicookien var uovertruffen. Til en pris på 24 kroner synes jeg, man bør støtte Cravings og Nørrebro-miljøet, fremfor Agnes Cupcakes!

Billede

Udvalget af kager på denne højhellige onsdag var fint, måske cirka otte varianter og så lidt cheesecake, minicupcakes, brownie og sådan. Du behøver ikke tage din kage med hjem, du kan også sætte dig ved et af cafeens to borde og hygge med kaffe, chai eller hvad du nu lyster – og naturligvis din kage til 😉

Og så en lille Nørrebro-opfordring: Cravings fylder et år i weekenden og hvis du er i nærheden er det jo en oplagt mulighed for at tjekke stedet ud:

Billede

Tak for lån af billeder til Cravings – jeg havde glemt mit kamera hjemme.

Dessert-marathon på Suhrs med Markus Grigo

Billede

Undskyld ventetiden, først og fremmest! Det har været en vildt spændende uge – har glædet mig til at fortælle om den, men har først nu haft tid til at fikse min computer. Det er jo svært at blogge uden strøm 😉 Nu hvor jeg er på igen, er jeg glad for at kunne vise jer billederne fra sidste uge på Suhrs Madakademi – en uge der stod i dessertens tegn! Vi lavede kage og dessert i tre dejlige dage, anført af gæstelærer og dessertekspert Markus Grigo. Sidst på finaledagen blev alle kagerne fortæret af hundrede heldige gæster, som havde fået billet til et dessertorgie de forhåbentlig sent vil glemme 🙂 Det var tre fantastiske dage, og jeg elsker elsker elsker jo det søde køkken, så temaet var virkelig up my alley!

Billede

En kort gennemgang af hvad vi lavede: På det øverste billede er det en kokoskage med appelsincreme og jordbær på. Lige ovenover er det en chocolate mud cake. Nedenunder ses de smukkeste små vandbakkelser, også kaldet eclairs, fyldt med kagecreme og solbærmarmelade.Billede Jeg synes virkelig, de var gode – og pæne, ikke mindst, og det skal man ikke undervurdere. Det betyder jo faktisk meget, at den mad vi spiser, ser appetitlig ud. Derudover lavede vi chokolademousse med passionsfrugtssirup (jeg tror snart, jeg laver et sirupindlæg, for hjemmelavet sirup er nemt og lækkert!), hindbærmousse, karamelkurve med ananaskompot, kanelæblekage, lakridskage med estragon-lime-creme… og panne cotta med jordbærcoulis – her er den:Billede

Det var super lærerigt at have sådan en dessert-lover som Markus inde på skolen og jeg skal helt sikkert eksperimentere videre derhjemme med nogle af opskrifterne! En egentlig favorit er svær at vælge, for der var bare så meget godt. Men chokolademousse har altid stået mit hjerte nært og det har de tre dage bestemt ikke pillet ved 😉

Nåh, jeg skal til pandekage-fødselsdag (mit favorit-pandekage-tilbehør? NUTELLA!), så må hellere løbe. Jeg synes vi skal lukke med lidt fine billeder fra kagedagene 🙂

Billede

Masser af lime skulle der i lime-estragoncremen, der kom ovenpå en lakridskagebund.

Billede

Jeg kogte passionsfrugtsirup og skulle løbende smage til. Sikket hårdt arbejde 😉

Billede

Den færdige lakridskage, delikat pyntet med chokolade og ananaskirsebær.

Mine yndlingscookies – med chokolade, farin og havsalt

Så er påsken slut… Jeg håber, I har nydt den ligeså meget som mig? Jeg har godt nok slet ikke “påsket” med gækkebreve og påskeæg, men mere bare nydt at have fri – ikke mindst fordi dagene har været fyldt med lækker mad, fest og søde venner! Alligevel er jeg ret glad for at ferien er slut for så kan jeg komme videre med mit madlavnings-højskoleophold og jeg er rigtig tændt på at lære mere! Elsker simpelthen at lære nye retter, men det er også godt at have nogle ting i baghovedet, som man ved, man allerede mestrer: og sådan en favorit fra “gamle dage” ville jeg lige dele med jer her til aften 🙂

Min bagefortid fornægter sig ikke – I får nemlig min bedste opskrift på chokoladecookies! De er så forbandet lækre 😉

Billede

Kvadratisk, praktisk, god 🙂

Der er en grund til deres måske ukonventionelle form; den får I nederst.

Indkøbsliste (ca 18 cookies):

130 gram mel

En stor teske bagepulver

En halv teske groft salt

140 gram smør

125 gram brun farin

Et æg

En teske vanilleekstrakt (kan undlades)

100 gram hakket 70% chokolade

110 gram sukker

Flagesalt

Nu er du klar til at lave disse himmelske treats!

1. Hak chokoladen og stil den væk. Rør mel sammen med bagepulver i en skål. Tilsæt groft salt.

2. I en anden skål pisker du smør, sukker og brun farin sammen. Det skal være let og luftigt.

3. Tilsæt vanille, hvis du har valgt at bruge det. Ellers tilsætter du bare ægget til smør-sukker-massen. Pisk.

4. Tilsæt melblandingen lidt ad gangen – rør løbende sammen så dejen bliver fin og lind. Smag evt på dejen – hvis den ikke smager godt på nuværende tidspunkt, er der noget heeelt galt.

5. Vend den hakkede chokolade i.

6. Dæk en bradepande med bagepapir. Lav kugler af dejen – golfboldstørrelse er perfekt. Placer dem på papiret. Nu til det lille pift, som gør disse cookies SÅ AFSINDIGT LÆKRE! Det salte. Jeg bruger lækker flagesalt fra Maldon og knuser det lidt mellem fingrene. Der skal et lille drys på hver golfbold. NB: Gå ikke amok. Det ER superlækkert med det salte og det søde sammen, men det er bedre, at der er lidt for lidt salt end for meget, så hvis du er i tvivl om der skal mere på en kage, så ville jeg sige “stop” 😉

7. Nu er du klar til at bage! Jeg kan kun køre 9 kugler ad gangen i min ovn, da jeg kun har plads til en bageplade. Det ser ud som om, der er god plads på pladen, men det er der ikke, kagerne splatter nemlig totalt ud når de får varme! Hvis du har plads i din ovn, burde der ikke være et problem i at køre to plader på en gang, men det har jeg ikke selv erfaring med.

8. Bag i et kvarters tid ved 175 grader. Mange ovne har totalt forskellig bagetid, så hold øje med dine kager! Mine er dejlig halvbagte, som jeg foretrækker, efter et kvarter, men hvis jeg ville have dem supersprøde, skulle de have lidt mere. Men hey, er der noget bedre end sådan en mushy-stadig-lidt-dejet-smeltet-chokolade-cookie!?

9. Det er jo her de kloge siger, at kager skal afkøle på en rist. Det gør mine kager langt fra altid og jeg kan seriøst ikke se problemet – jeg synes de bliver fine, uanset hvad de afkøler på!

10. Bed til at du har dej til overs (jeg har altid en del tilbage, fordi min ovn jo er så bette). Pak det klar til at komme i fryseren. Denne dej er den bedste snack at hive ud af fryseren! Jeg gemmer altid med intentionen om at bage resten, men ender altid med at spise restdejen med en ske direkte ud af fryseposen, som en slags is.

Jeg havde jo lovet en forklaring på mine kagers alternative udseende: Det der sker, hvis man vil have perfekt cirkulære cookies er (i min ovn i al fald), at hvis dejen får nok plads at flyde ud på, bliver dejen også tyndere og så bliver kagerne helt gennembagt. Det er jeg ikke så vild med, for jeg elsker når cookies har et lidt dejagtigt centrum – og det får jeg ved at sætte mine dejkugler så tæt ved hinanden, at kagerne ikke kan flyde helt ud, men bliver bremset af hinanden 🙂 Og det går altså som en leg lige at brække ens nybagte cookies fra hinanden, så man ikke skal spise en hel sammenhængende kæmpecookie, hæhæ.

God appetit!

Hjemmelavet Bounty – lækkert og sindssygt nemt!

Hjemmelavet Bounty - lækkert og sindssygt nemt!

Er der noget som en god Bounty? Ja, der er! Der er hjemmelavede bountyer – de er nemme at lave, billige og fri for bizarre ingredienser.

De indeholder kun tre ting – og selv om jeg ikke er en fanatisk palæotype, der kun vil spise dit og dat og kun “rene” eller “naturlige” fødevarer, så synes jeg alligevel det er lækkert, at jeg ved præcis hvad der er i disse lækre choko-treats. (Og bagefter er det umuligt ikke at tænke over, hvorfor der er så meget mere end tre ingredienser i købe-Bountyer!)

Det er så skræmmende nemt at lave dine egne, yummy Bountyer:

1) Der skal handles. Du skal have en pose kokosmel, en dåse kondenseret mælk og mørk chokolade (circa 100 gram er fint). Chokoladen skal du skal smelte og overtrække med, så måske skal du lige gå udenom de allerbilligste skodchokolader 😉 Kondenseret mælk kan efterhånden fås alle steder, men der er større chance for at finde det i Irma end i Fakta. Jeg har hørt fra kondenseret-mælk-afhængige at Rema 1000 har den mest stabile lagerbeholdning 😉

2) Du blander kondenseret mælk og kokosmel i en skål. Jeg gør det på øje/føle-mål. Massen skal hænge sammen – du skal bare bruge fornuften og prøve dig frem til du rammer en bountyagtig konsistens, som kan rulles til kugler (det er min dovenskab der sætter ind her, det er nemmere at lave ens kugler, end at lave de der aflange fiduser).
Jeg kan ikke bruge hele dåsen af kondenseret mælk. Og så husk at gemme en smule kokosmel til at drysse på de færdige bountyer.

3) Smid kuglerne på køl.

4) Smelt chokolade. Lad chokoladen afkøle en anelse.

5) Overtræk kuglerne med den mørke chokolade. Jeg tog en teske til hjælp – prøv dig frem og se hvad der virker for dig. Drys med resten af dit kokosmel og sæt på køl igen.
NB: Her kan det være en idé at lægge dem på bagepapir. Jeg lavede i første forsøg den fejl at lægge dem direkte på tallerkener (faktisk kan man se det på billedet) og så tørrer de og sidder så fast på tallerkenen, så når man vil løfte dem, går de i stykker.

6) Efter et par timer er du klar til at gå ombord i et orgie af lækre, hjemmelavede bountyer! Det er bare meeega godt!