Restaurant-anmeldelse: Scarpetta, København N

BilledeI weekenden var jeg på  Scarpetta for måske 8. gang. Jeg har et eller andet med den cofoco-restaurant. Synes, den præsterer lidt over de andre. Der er så hyggeligt og selv om det ikke er gourmet cuisine, så synes jeg det er rigtig fornuftigt til prisen. Og så elsker-elsker-elsker jeg det italienske køkken, som jo er det Scarpetta sigter efter!

Til dem der ikke kender stedet, er konceptet, at man sammensætter sin egen menu ud fra kortets mange mindre retter, som koster mellem 59 og 99 kr. Hvis man ikke orker valgmulighederne, kan man også tage en fastsat menu med 5 retter og så bliver man rigtig, rigtig mæt – til gengæld sparer man penge, da de 5 retter fås for 250 kr, mens en enkelt, selvvalgt menu af 3 retter koster cirka det samme. Og vi danskere elsker jo at spare 😉

Mig og min medspiser, foodieveninden M, havde nu ikke lyst til 5 retter, så vi valgte præcis det vi ville, omend vi “kun” fik 3 retter for lidt under 250 kr hver. Til at begynde med fik vi begge pasta med tomat og kammusling, som du kan se øverst – den var rigtig lækker og kammuslingen havde fået præcis nok og var hverken smattet eller gummiagtig. Pastaen var til den lidt hårde side, men fair nok, autentisk italiensk pasta skal vist have det der al dente bid 🙂

Billede

Til anden ret havde M bestilt denne fine minipizza, som jo dybest set var en margarita – men til forskel fra en fedtet pizzaria-pizza, var denne lavet af reelle råvarer. (Forresten kortets billigste ret og den eneste til 59 kr)

Imens nød jeg denne gulerodsravioli med kanin og salvie:

Billede
En afsindigt lækker ret, måske bare lidt lille. Gulerødderne var søde og delikate, salvien var fyldt med smag og kaninen saftig og helt perfekt. Til dem, der ikke har fået kanin, kan man sige det smager lidt af… kylling. I know, total kliche, men jeg ved ikke hvad det ellers kan sammenlignes med.

Min tredie ret var en pizza, men M ville hellere have dessert som afslutning, så hun nød en tiramisu (til 69 kroner. Jeg forstår ikke cofocos dessertpriser!), mens jeg nød min sidste ret, pizza med masser af god ost, kartoffel og rosmarin.

scarpetta & aperol 006

Pizzaen var godt saltet og det ELSKER JEG. For nogle vil det dog være for voldsomt, men for mig var det mums med mums på 🙂 Til maden havde jeg drukket vand (ad libitum til 20 kr) og M fik et glas ripasso; og jeg er nødt til at kommentere på at vi har nogle afsindige vin-priser i Danmark. I Italien koster et almindeligt glas vin på restauranter sjældent over 50 kr – hos Scarpetta tager de 90 kroner for et glas og det er uden en smagsprøve! Nærigt… Heldigvis kunne M godt lide sin rødvin.

Efter maden nuppede jeg en dessert i form af en cappuccino, som smagte godt igennem af kaffe. Jeg cyklede hjem både glad og mæt – og knap 300 kr fattigere. Jeg tror nu ikke man ville være mæt efter tre retter, hvis man ikke gik til brødkurven med stor entusiasme. Men det gjorde M og jeg, så vi fik nok mad 😉 Ej, de har virkelig lækkert brød hos Scarpetta, så det er synd, de ikke er så gode til at fylde brødkurven op.  Bortset fra det, synes jeg, der var god service, som sædvanligt. Tjenerne er smilende, selv om de har travlt og man får et indtryk af, at de hygger sig.

Scarpetta har alle mulighederne for at gå fra rigtig fint til supergodt. Jeg vil foreslå bedre vin-service, gratis/billigere vand og mere obs på brødkurvene – just a suggestion 🙂

Café-anmeldelse: Fougaz, Torvehallerne

Billede

Igår var jeg i Torvehallerne og dandere den med min (eks-roommate) veninde A. Vi havde sat hele formiddagen af til at tulle rundt derinde og derfor havde vi også planlagt at få lidt morgenmad sammen først. Valget faldt på bageriet Fougaz, som ligger i hal 2 – dels fordi deres altid-lækre-smagsprøver, har sat sig fast i min bevidsthed, dels fordi der simpelthen er utroligt få steder, der havde åbent klokken ni i weekenden. (Hvad sker der for det? Det synes jeg er vildt mærkeligt – men den tager vi en anden gang.)

Vi havde egentlig ikke lyst til en gigantisk morgenmad og derfor var det nok rigtig fint, at vi endte hos Fougaz. Jeg synes nemlig deres udvalg var temmelig begrænset – det er ikke en café, men en bager, som så har valgt at peppe udvalget en anelse op, så du også kan få lidt tapas og sådan. Men vi var der jo altså klokken ni, og jeg havde mest bare lyst til en lille og lækker morgenmad. Fougaz oser af kvalitet over kvantitet og derfor nøjedes jeg med en youghurt med frugt og hjemmelavet musli – det smagte rigtig godt! Jeg kunne ikke smage noget tilsat sukker eller sirup, men der var dejlig sødme fra hindbærrene, der var proppet i youghurten og tilmed gav en smuk farve. Og så hev Fougaz et es ud af ærmet: de serverede min morgenmad med en lille mini chokolademuffin – det var en dejlig overraskelse!

Dertil fik jeg en cappuccino. Jeg hører til den slags kaffedrikker, der foragter sukker i kaffen, men har stærkt behov for mælk i. Nogen vil måske påstå, jeg i virkeligheden drikker mælk med kaffe i. Oh well – min cappuccino var i al fald både smuk og velsmagende lækker!

Billede

Min morgenmad stod mig i 60 kroner – 30 for maden, 30 for kaffen. Det ligger fint op ad det øvrige Københavns bageri og cafépriser, men til den pris synes jeg godt betjeningen kunne være mere venlig – den unge ekspedient virkede utroligt træt af at være der. Ikke uforskammet, bare tvær – ikke lige det man gerne vil stå op til. Derudover er der vildt koldt hos Fougaz, men det er nok ikke deres skyld så meget som noget generelt for Torvehallerne. Men hvis du beholder overtøjet på, er det helt hæderligt at indtage morgenmaden hos Fougaz!

Opdatering, august 2013: Det ser ud til at Fougaz er nedlagt og erstattet af en dyr juicebar (fordi dem manglede man virkelig flere af i indre by 😉 )