Perfekt pink vin: Beringer Sparkling Rosé

rose

Okay, tordenvejr og voldsom regn skriger måske ikke på pink picnic vin MEN! På et tidspunkt kommer sommeren tilbage og så er der simpelthen ingen lækrere, blødere og mere festlig vin end denne her smukke sag. Jeg fik den sidste forår til Ps kandidatfest og har været besat af den siden. Jeg har aldrig fået så lækker en vin in. my. life. Nu er jeg også en slikmund, så fair warning; denne vin er ikke til dig, der mest nyder en knastør vin. Denne her rosé er ret sød, men den er slet ikke sød på en kvalm Asti måde, men mere på en frisk og frugtig måde. Jeg kunne snildt drikke en flaske alene 🙂

Vinen er ikke nem at skaffe i butikkerne, men fås sommetider i fx Superbest – ellers er det nemt at finde den online, når man ved hvad man går efter.

Du kan fx shoppe vinen online her

Cin cin og skål !

Foto: Vildmedvin.dk

Ismarathon part II: Iskold nydelse hos Ismageriet

IMG_1833Har I nydt weekenden og det gode vejr? Jeg har været ude og cykle – til Amager og Dyrehaven – og nød på begge destinationer en gigantisk is. Jeg synes jo næsten, at isspisning er min pligt, når vejret er godt! 😉

Søndag tog Maria mig med ud til Ismageriet, som jeg efterhånden har hørt så meget om, at det næsten var blevet en legende. ‘De må godt nok have noget vild is, siden så mange valfarter ud til midten-af-ingenting-Amager’ har jeg tænkt om Ismejeriet, så nu var det på tide med handling fremfor spekulationer. Ismageriet har en vildt hyggelig og retro-læks butik på Kongelundsvej, og det var meget nemt at finde, dels på grund af deres isbil, der holder ude foran, og dels på grund af menneskemylderet (som Maria endda forklarede mig, ikke var voldsomt denne søndag!). Men iihhh, jeg elsker altså deres stil: lys turkis, uniformer og klinker transporterede mig tilbage til 50’erne!

IMG_1831

IMG_1824Jeg fik frk. ModeMedMere til at posere foran Ismageriets flotte isbil. Yndige, begge to, ikke?

Nuvel, vi var her jo ikke kun for at nyde det flotte retro look – nej, der skulle jo indtages is, gerne i upassende mængder! Maria havde lagt sig i selen ved at droppe frokosten – selv havde jeg mere filosofien at man lægger en bund med lidt kedelig frokost, for på den måde at ‘klargøre’ mavsen til en kæmpe portion dejlig is 😉 Vi valgte begge to kugler (du kan vælge mellem bæger og vaffel) til den meget almindelige pris af 29 kroner – en kugle koster en tyver. Maria tog kirsebær og Ismageriets ret specielle publikumsfavorit: hvid chokolade, lakrids og citron. Jeg fik en smagsprøve og kirsebærisen synes jeg var dejlig, mens den anden var alt for lakridset til min smag (jeg kan jo ikke så godt lide lakrids…). Synes det var en stærk salmiaksmag, der overdøvede alt andet, men som sagt er denne is en af deres all time klassikere og den har mange fans. Jeg synes til gengæld der var rigtig mange andre lækre smage i køledisken og det var næsten umuligt at skulle nøjes med to!

IMG_1826Som du kan ane her… maaaaange lækre varianter! Jeg endte med karamel-chokolade-jordnød, altså en slags Snickers is, og så nutella-kiks. Begge to smagte rigtig lækkert og teksturen var helt rigtig og cremet – ingen iskrystaller her. Nutella-kiks isen var dog ikke helt så mindeværdig som Snickers isen. Den var god, men det var ikke helt tydeligt for mig at det var Nutella, der skulle have inspireret den.

Jeg synes størrelsen på isen var rigtig god, ikke for nærigt, men heller ikke et bjerg af is. Ismageriet har forresten en hel del siddepladser, hvilket er superfedt, da området er roligt og sparsomt trafikeret. Det er sgu lækkert at man kan sætte sig ned og nyde sin is i solen 🙂 Jeg skal helt sikkert tilbage, for hvordan kan jeg komme igennem sommeren uden at teste deres karamel-nougat eller deres hasselnød?

Der er mange der siger, at Ismageriet er det bedste is der findes i København og omegn. Jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også virkelig at Bryggen 11 har noget yummy is og nogle vilde smagsvarianter – det har de to steder lidt tilfælles, de lidt funky, unikke slags is. Måske jeg bare kan have to favoritsteder 🙂

IMG_1836Se hvor nuttede Ismageriets bægre er!

 

Påskefornøjelser fra Konnerup Chokolade

IMG_1766For nogle dage siden fik jeg en vidunderlig påske-pakke af fynske Konnerup, som laver fantastisk chokolade med kvalitetsråvarer. Anledningen er naturligvis påskens komme, og helt ærligt – jeg aner ikke, hvorfor vi er begyndt at associere Påsken med chokolade, men jeg er ligeglad! Alle undskyldninger for chokolade, specielt på Konnerups niveau, tager jeg imod med åbne arme, eller en meget åben mund i dette tilfælde. Øverst kan du se hvilke påskeprodukter, jeg blev begavet med: 8 små ganasheæg, 4 store marcipanæg,  et fuglehus med choko-overtrukne mandler og en plade mælkechokolade af højeste kvalitet.

Det var nu ikke fryd og gammen til at begynde med, for jeg var helt tilstoppet og syg, da jeg modtog pakken og derfor stod al det lækre guf bare og stirrede på mig i flere dage (!), indtil jeg endelig blev rask og kunne begynde at dufte og smage på varerne. Og ååh, det var ventetiden værd.

meget lysMarcipanen i de store æg var helt tydelig af en god kvalitet – og af mandler, og ikke abrikoskerner som billig marcipan sommetider er. Og vi ved jo alle, hvordan gode råvarer smager af mere og derfor mætter mere, så et enkelt æg er rigeligt ad gangen – jeg tager i al fald hatten af for alle, der kan klare mere end et af disse! 😉 Derfor kan æsken med sine fire æg sagtens bruges som en slags petit fours til kaffen, hvis du fx har mor og far til middag. Og nu i påsketiden er det jo bare endnu mere passende at servere et lækkert påskeæg for sine gæster. Min favorit er den med mørk chokolade, da det giver den søde marcipan et godt og bittert modspil. Det synes jeg, marcipan har brug for, da det ellers godt kan overtage med al sin sødme.

De små ganasheæg var i den mere kuriøse smagsafdeling med spændende smagsnuancer og indtryk jeg ikke har forbundet med påskeæg før. Der var igen masser af smag og gods i chokoladeæggene, såvel store som små. Favoritten var dette lille lyse æg, som havde en fin, frugtig syrlighed, der afbalancerede den fede, hvide chokolade. Alle ganacheæggenes fyld var forresten blødt som smør og føltes smooth og lækkert på tungen.

IMG_1781Min mor er ikke solgt på hvid chokolades kvaliteter og synes derfor, det var for sødt, men altså, smag og behag og alt det der 🙂 Jeg synes altid, det er spændende, hvordan folk har forskellige præferencer. Min mor kunne bedst lide ganacheægget i mælkechokolade og mandlerne med choko-overtræk. De var også supergode med en brændt overflade under selve chokoladen (I ved, ligesom de der brændte mandler alle gadesælgerne laver), og det lille extra element gav et pift, som jeg var begejstret for. Min mor sagde ikke så meget om mandlerne; hun spiste bare alle dem, jeg havde hældt op i skålen, så jeg tror de var en succes 😉 Jeg sluttede en ganske fænomenal dag af med at smage på pladechokoladen, som var mælkechokolade på 40% med et hint af rose. Det havde en meget særlig smag – meget fin og distinkt – milevidt fra plade Marabou, man bare kører ned, fordi den ikke rigtig smager af så meget.

Kort sagt er Konnerups produkter fyldt med smag. Du skal og kan ikke spise særlig meget på en gang, fordi dine sanser bliver så stimuleret af de fyldige smage. Jeg har overvejet, hvor god en idé, de her slags æsker er til værtindegaver! Hvorfor give en blomst som bare rådner, når man kan give lækker chokolade for under en hund..? Hvis du er fristet, så tjek Konnerup her. De har også en webshop.

Nu er der kun at sige god påske til alle! Jeg jeg glæder mig helt utroligt meget; først skal jeg på landet og siden hen skal jeg se min far og faster. Take care og vi ses snart igen.

Hasselnøddelikør! Mit tiramisu-tip

tiramisu2Jeg vil lige videregive et tiramisu-tip til de, der trænger til sød weekendinspiration 🙂 I sidste uge lavede jeg, i anledning af mit italiensk-holds afslutning en omgang tiramisu, som vi kunne nyde sammen med forårets sidste italienske verber.

Det var tilmed min første tiramisu, så the pressure was on, men den blev heldigvis spiselig – eller mere end spiselig, nu skal det hele ikke gå op i jantelov og ydmyghed! Billedet stammer dog ikke fra min tiramisu, som blev temmelig kvæstet på cykelturen fra Nordvest til indre Frederiksberg.

Men tippet er i al sin enkelhed at være lidt opfindsom i hvilken type alkohol man blander i sin kaffe, som derefter skal fugte ladyfingers. I de fleste opskrifter står der, at man skal bruge kaffelikør, fx marsala. Imidlertid kan det føles voldsomt at købe en hel flaske, når man nu kun skal bruge 1 dl til en 10-portioners tiramisu. Sådan havde jeg det også selv, og var ved at droppe hele projektet (det er lidt uhensigtmæssigt for min økonomi at købe en flaske sprut, jeg ikke helt skal bruge) – indtil jeg opdagede en slat hasselnøddelikør, også kaldet Frangelico, jeg havde haft stående siden Suhrs. Hmmm, begyndte min Stop-spild-af-mad-hjerne at tænke, hasselnødder, er det ikke meget godt i samspil med kaffe og sår’n… Hermed var problemet løst og jeg kunne få bugt med min frangelico slat OG lave en dejlig omgang tiramisu! Bum. Udnyttelse af alkoholresourcer som kun en polak kan gøre det 😉 Jeg tænker, at andre slags lignende likører også kunne have fungeret – hvad tænker I derude; har du erstattet kaffelikøren i din tiramisu med noget andet, som var ligeså lækkert?

Frangelico passer rigtig fint ind i tiramisu, men hvis du er bekymret for om der bliver for lidt kaffesmag, så ja, det gør der muligvis. Jeg synes personligt min tiramisu blev god, men lad mig være ærlig og sige at den manglede lidt kaffesmag og faktisk måske også lidt sprutsmag..? Jeg tror dog problemet kan løses ved at lave stærkere kaffe – simpelthen.

Et andet godt og nemt tip er at putte lidt sukker i din kaffe. (Altså kaffe, sukker og sprut sammen, istedet for den gængse kaffe-sprut blanding). Det forbedrer kraftigt kaffens smag og bare rolig, det bliver ikke overdrevent sødt. Bare put et par teskeer i kaffen, smag eventuelt gerne på den, så du ved det smager godt.

Jeg smagte tiramisuen over tre dage og ligesom at en brownie bliver bedre af at stå, så synes jeg også tiramisuen var bedre torsdag end onsdag, hvor den blev lavet. Til gengæld synes jeg den havde sat sig for meget fredag og ikke var smattet nok. Men bestemt stadig lækker.

Du kan se mere om likøren her, hvor der også er et link til en forhandler. Personligt tænker jeg dog, at der er mange penge at spare, hvis man handler næste gang man selv eller en ven er i Italien…

frangelicoEt pudsigt aber dabei til Frangelicos historie er, at det for nyligt blev opkøbt af Camparigruppen, som også ejer Aperol. Åhhh Camparigruppe, I ❤ you!

Appetitlig Aperol – Drinksmoden anno 2014

IMG_1561 Så blev det sgu 2014 og jeg kan se tilbage på et 2013 med mange nye opdagelser indenfor mad og drikke. Jeg lærte at spise oliven, jeg fik noget rødvin jeg faktisk kunne lide (!) og på højskolens studietur til Italien opdagede jeg vidunderdrinken Aperol Spritz! Aperol Spritz er en drink, der består af hvidvin, danskvand og Aperol, som er en bittersød alkohol fra Norditalien (byen Padova, for de der skulle være interesserede). Opskriften er hemmelig, men smagen er baseret på appelsin, urter og rabarber.

Men det mest fantastiske ved Aperol er at den egner sig til at blive mikset med virkelig mange ting. Aperol Spritz er den perfekte sommerdrink eller velkomstdrink – frisk og ikke så sød, at man er ved at få nok efter en enkelt, som jeg fx synes er tilfældet med de evigt populære cidere. Nej, Aperol er – bilder jeg mig ind – en mere voksen måde at drikke på og da den ikke er hjernedødt stærk kan man få nogle stykker uden at sejle rundt.

I Italien blev jeg ret overrasket over at jeg aldrig før havde smagt denne vidunderlige drinks. Så det må virkelig have været et tegn fra Universet at jeg skulle fortsætte Aperoleriet herhjemme, da Aperol få uger efter vores hjemkomst blev lanceret i bette Danmark. Derfor virkede det som en logisk slutning at Aperol var the drink of choice til at afrunde mit fantastiske madår 🙂 Specielt fordi jeg har fået et par veninder med på vognen, bl.a. P, som jeg spiste middag med. Hun var mildt sagt begejstret for udsigten til diverse Aperol drinks på den festlige aften. Jeg har nævnt Aperol Spritz og det er den bedst kendte Aperol drink, men man kan faktisk mikse Aperol med bl.a. følgende ting (altså en ad tingene og Aperol, ikke en balje med ALT i 😉 ): appelsinjuice, ginger ale, tonic, danskvand, lemon sodavand, appelsin sodavand. Sikkert mere endu, men her er lidt begynder forslag.

IMG_1559P og jeg har testet de fleste blandingsforhold og der er indtil videre intet, der ikke smager godt. Det handler om, hvad du er i humør til – hvor sødt det skal være. Hvis du blander med ginger ale, forsvinder alkoholsmagen fuldstændigt og det er rigtig fint egnet som et alternativ til sodapop, altså til de, der gerne vil have lidt procenter, men faktisk ikke kan lide en skarp eller bitter alkoholsmag. Elsker du Campari og bitter alkohol? Nyd en Aperol on the rocks med ren Aperol, isterninger og en skive appelsin. Som en mellemvariant, alle elsker, er min favorit Spritzen.

Her får du mine to yndlings Aperol drinks!

Aperol Spritz:

3 dele Prosecco fx Cinzano (alternativt tør hvidvin – nationalt fortrækker tyskere og østrigere hvidvin, mens jeg elsker udgaven som italienerne laver den, med boblevand 🙂 )

2 dele Aperol

1 del danskvand

Isterning og appelsinskive til pynt – Server i hvidvinsglas som på billedet ovenover

Orange Aperol:

1/3 del Aperol

2/3 dele appelsinjuice, gerne friskpresset

Isterninger

Pynt med appelsinskive

IMG_1562Orange Aperol 

Orange Aperol egner sig supergodt til… jamen, jeg har lyst til at sige hvad som helst. Den er meget mild og smager af blodappelsinjuice. Fuldstændigt. Så hvis du elsker den syrligesøde smag så skynd dig at mikse en Orange Aperol!

Aperol koster 119 kr for 70 cl, men der er tit gode tilbud, hvor du kan få en flaske for under en hund, så hold godt øje 😛 Alkoholprocenten er 11%.

Den bedste højtid: Thanksgiving

IMG_1519Imorgen er det Thanksgiving – jeg elsker Thanksgiving. Jeg er så heldig at have veninder, der har boet i staterne, så nu nyder vi hvert år godt af Thanksgiving.  (Andre importerede mærkedage fra USA hader jeg som pesten. Jeg hader fx Valentines. Fatter ikke, at folk ikke kan se, at fx den dag KUN er skabt for at skabe mere hjernedødt forbrug og køb-smid-væk kultur.)

Nej, det er anderledes med Taksigelsesdagen. Det allerfineste ved Thanksgiving er, at den faktisk har et godt budskab, som ikke handler om at smide penge efter fx grim udklædning. Nej, budskabet er tre ting jeg elsker højt:  god mad, taknemmelighed og samvær med sine bedste venner (eller familie, kan man vel også benytte sig af). Uanset hvor trist november synes, har jeg altid Thanksgiving at se frem imod. I år spillede maden 100%, det må komme sig af, at P – fast værtinde, tidligere bosat i Houston – nu har haft nogle år til at finjustere the masterpiece that is Thanksgiving – det er altid godt, i år var det EPISK 🙂

IMG_1516Vi får altid det samme: kylling/kalkun, stuffing, sovs, kartoffelmos, cranberrysauce, søde kartofler og salat og dessert bagefter. Der kan være variationer i salaten og desserten – det er okay, men jeg elsker altså også, at alt det andet altid er ens. Det smager fantastisk, især stuffingen, og så er det hyggeligt at få det hvert år. Jeg glæder mig altid vildt, og jeg værdsætter det mere, fordi det kun sker en gang i året.

Jeg har ingen opskrifter at dele med jer, jeg vil bare opfordre alle til at huske at være ekstra taknemmelige imorgen. Hvis du ikke har lagt planer endnu, kan du stadig nå at samle nogle du holder af, og holde en middag med stearinlys, god musik og mad lavet med kærlighed. Det skader aldrig at prøve at være extra taknemlig 🙂 I min vennegruppe har vi hvert år en taksigelsesrunde, hvor vi på skift siger tak for en ting vi er særlig glade for det år. Vi bliver ved, indtil det løber af sporet og udvikler sig til bizarre anekdoter eller grineflip. I år var der en del taknemmelighed over færdiggjorte kandidatuddannelser – for min del var jeg bl.a. meget taknemmelig for mit ophold på Suhrs Madakademiet i foråret og for min tre ugers solo-Interrail i sommers.

Hermed er min kærlighed til Thanksgiving givet videre. Hav en dejlig, taknemlig Thanksgiving torsdag!

IMG_1514Forventningens glæde breder sig..!

IMG_1520Jaah, der levnes ikke meget, når P har stået i køkkenet. Tre portioner blev det til – ville gerne være fortsat. Men jeg skulle jo også have plads til dessert: bagt cheesecake!

Middag med mere

BilledeJeg har haft den BEDSTE maduge ever! Det startede med mellemøstlig mas hos P, gik over i indisk madlavningskursus med frøken Mode Med Mere, så tilbage til P, som igen i år husede en ærkeamerikansk Thanksgiving-middag – og så igår sluttede verdens bedste uge af med tre retters middag hos Maria! Hun havde tilberedt en lækker menu med inspiration fra det asiatiske køkken, da hun jo har vietnamesiske rødder.BilledeTil forret fik vi den vietnamesiske sandwich Banh Mi, som jeg ikke lige fik fotograferet, men den var superlækker og et spændende indslag fra et køkken, jeg selv er ret dårlig udi (altså det vietnamesiske). Hovedretten var denne lækre lakseret med friske grøntsager, med lækkert bid i og store stykker saftig laks. Alt sammen med en smagfuld rød karry-sovs.

IMG_1528Til dessert fik vi saltkaramel-chokoladetærter og passionsfrugt-sorbet. Det var temmelig episk og ja, det er helt fair at blive misundelig 😉 Begge dele var overdrevet lækre, men man skal ikke spise for meget af tærten, da den er MEGET rich. Hvis du har mod på at lave den selv, så har Maria en god opskrift på sin blog.

IMG_1530Jeg er virkelig kommet på opgave, hvis jeg skal forsøge at matche Marias treretters – næste gang er det jo min tur til at være vært. Yikes!

Hyggedag med Cravings mini cupcakes

IMG_1467

Det har seriøst været en episk weekend, madmæssigt. Som om der ikke var nok at smovse i ossobuco og Summerbird fredag, så holdt jeg tøsehygge med et væld af nuttede minimuffins lørdag! (Og senere var jeg til Suhrs middag på Bryggen med fantastisk Beouf Stroganoff og chokoladefondant, men det er en heeeel anden historie). Jeg har jo en “lille” forkærlighed for all things sweet og er ret begejstret for cupcake stedet Cravings på Guldbergsgade. Så da jeg så en downtown deal med 16 minimuffins fordelt på 4 smagsvarianter, måtte jeg slå til. Vi var 4 piger om kagerne og det var passende – omend P, der havde været til brunch, synes der var rigeligt, mens jeg selv synes de var liiige til den mindste side..! Det kommer nok an på, hvor slikken man er 😉

Vi gik temmelig skematisk til værks og spiste hver smag for sig, så vi rigtig kunne bedømme i detaljer 😀 Og kagerne var generelt virkelig lækre – specielt Cravings frosting har en helt fantastisk silkeblød konsistens, som smelter i munden. Der var lidt forskellige favoritter ud af de fire varianter, som var: red velvet, choko/hindbær, gulerodskage og blåbær/hvid choko.

IMG_1465Her kan I se en yndig blåbærmuffin med hvid chokolade frosting. Den var populær, selv om vi godt kunne blive enige om, at man ikke kan skovle megen af den søde frosting indenbords, så her er den lille størrelse perfekt. Der er blåbær i kagen, som I måske kan skimte og det gav et dejligt syrligt pift. Jeg tror muligvis denne kage var min yndlings, måske gulerodskagen (i forgrunden på øverste billede), eller måske uafgjort 😉 Min veninde A var hooked på blåbær/hvid choko og udnævnte den som sin vinder.

Gulerodskagen var populær hele vejen rundt, men ikke specielt nyskabende. Jeg kunne som sagt VIRKELIG godt lide den, men jeg kan også bare virkelig godt lide en god gulerodskage… De andre tre tøser virkede hverken begejstrede eller skuffede. Vi hoppede videre til choko-cupcake med hindbærfrosting og den kage delte vandene!

IMG_1468Bedårende ser den jo ud, men udseende er som bekendt ikke alt, og jeg synes den var for søøøøøøød, alt for sød. Det sjove er faktisk at frostingen, som jeg netop fandt sød, synes B rigtig godt om: “den giver et syrligt pift”… hmm, ja, smag og behag er virkelig individuelt, kan vi konkludere 😉 Hindbærkagen var i al fald B’s favorit.

IMG_1470Den sidste kage var klassikeren Red Velvet, som dybest set bare er en kakaokage proppet med faretruende mængder rød farve – givetvis opfundet før spelt-øko-raw-helvedet brød løs 😉 Den er toppet med en fantastisk frosting som, i al fald når jeg laver den, består af flødeost, smør og flormelis. Cravings var lykkedes rigtig fint med deres Red Velvet, men igen, den spredte hverken forargelse eller begejstring og går måske hurtigt lidt i glemmebogen. Jeg kan lave noget lignende selv, så jah, blæst væk var jeg ikke – men gad godt vide, hvordan Cravings altid får deres frostings SÅ FORBANDET FLØJSBLØD 🙂 Det er superlækkert.

IMG_1463Jeg synes (som sædvanlig) Cravings cupcakes er kvalitet og håndværk på et højt plan – det værste jeg har at sige er, at jeg synes deres ministørrelser er lige minimale nok 😉

Lækker nyhed: Lækkerier på Nørrebro!


Ok, det er måske ikke breaking news, men det er nok til at gøre mig glad på denne storm-mandag! Min yndlingscafe fra indre by, Lækkerier, er åbnet på Nørrebro! Den har ingen reel café-konkurrence haft i Indre By, men jeg kom ikke så tit afsted, som jeg gerne ville, bare fordi, ja, er jo ikke fan af city. Men nu skal jeg kun til Vedbækgade – skal næsten ikke flytte mig, for at få verdens lækreste kager eller en kæmpe, sprød rugbrødssandwich. Yay 🙂 Jeg tror godt, jeg vidste de skulle åbne her, men sidst jeg var forbi, var der stadig ombygning og så glemte jeg lidt alt om det. Men nu idag blev jeg godt nok mindet om det, da jeg her hos Tipster kan score mig 50% rabat på et besøg hos 2200-Lækkerier. Jeg glæder mig virkelig til mit første besøg i den ‘nye’ filial, last mover som jeg er 😉

Tak til Lækkerier for lån af foto

Fantastisk flødebollekursus hos Ro Chokolade

IMG_1418I torsdags var jeg til flødebollekursus hos Ro Chokolade – noget jeg havde set meget frem til. Tit, når man har store forhåbninger, bliver man skuffet – men bestemt ikke i dette tilfælde! Aftenen var forrygende på alle måder og jeg ikke finde på noget dårligt at sige. Rasmus, ejer og flødebolleskaber, er meget dygtig og rolig, og guider en grundigt gennem flødebollens tilblivelse. Du får 10 af dine skønne kreationer med hjem, udover selvfølgelig en dejlig oplevelse og en masse viden om flødebolleproduktion på et højt niveau.

Man starter med at sprøjte to slags skum, klassisk og hindbær, på sine ti bunde. Like this:

Billede

Det var virkelig sjovt, specielt fordi jeg var et naturtalent 😉 Jeg havde ikke regnet med at kunne mærke forskel på de to typer skum, men det kan man sagtens! Det er sværere, synes jeg, at sprøjte hindbærskummet pænt ud. Men herregud, hvor skulle det blive meget meget sværere. Rasmus’ teknik er nemlig at overtrække flødebollerne ved at proppe dem helt ned i et flydende-chokolade-bad. Og så vende dem om – uden at tabe skummet dernede. Det ser legende let ud her hvor Rasmus gør det:

Billede

1 – 2 – svup! Så er den fin og flot:

Billede

Det var meget sværere at vende hindbærbollerne om, det har noget at gøre med teksturen, men det var virkelig en udfordring, trust me! Men virkelig morsomt. Jeg tabte næsten en hindbærskum-klump, som jeg dog reddede – flødebollen blev dog utroligt grim. Oh well… 😉

Billede

Efter den nervepirrende oplevelse var det en del mere chill at pynte flødebollere. Jeg kan jo ikke få nok af den slags – det er her man gør sit produkt personligt og det var virkelig hyggeligt at pynte. Efter afkøling i 5-10 minutter (Rasmus smed dem bare i køleskab) var flødebollerne klar til at tage med hjem og gnaske til en god film…

Billede

… hvilket jeg naturligvis gjorde 😛 Kurset har jeg allerede anbefalet vidt og bredt til alle mine venner! Du kan selv deltage den første torsdag i måneden, omend kursernes popularitet har gjort, at du må væbne dig lidt med tålmodighed 😉 Det koster kun 200 kr, og for det får du vejledning, viden, sjov og hygge, krymmel og 10 flødeboller med hjem. Kurset er også en god gaveide til veninden der har alt. Tjek Ro chokolade ud her og læs mere om Rasmus’ choko-univers.