Restaurant-anmeldelse: Restaurant Cofoco, Kbh V

Billede

Denne anmeldelse indeholder en metalsplint i min mad og en “gratis kop kaffe” som kompensation. Og med det på plads, kan vi starte fra begyndelsen.

Min dygtige veninde P er lige blevet kandidat – yay! – og havde inviteret mig til middag for at fejre det. Vi valgte at fejre på Restaurant Cofoco – nok mest fordi jeg har været der en gang før og bagefter havde ævlet løs om stedet i meget rosende vendinger.

Til dem, der ikke kender stedet, går det ud på at man vælger så mange små retter, som man føler for. Det var svært at vælge, men vi endte med:

1. Stenbiderrogn med kartofler og cremet rygeost, som er retten på øverste billede.

2. Håndskåret tatar af okseindelår (den tog vi begge, så vi fik fire retter hver).

3. Kyllingenuggets af Gråsten haner, sennepsmayo og grove fritter.

4. Svinebryst, solbær og rødbede – kunstfærdigt arrangeret, som man kan se på billedet her.

Billede

5. Oksebov med kartoffelmos, trøffel og chips (ja, du læser og ser rigtigt).

Billede

6. Banankage med chokolade-toffee creme og banan-olivenolie-is.

7. Passionsorbet med hvidt chokoladeskum og lakrids.

Billede

Det var en fortræffelig aften – og maden var rigtig fin overordnet set, men desværre blev alt det fine overskygget af en helt bestemt og virkelig bizar hændelse – en metalsplint i min tatar, som jeg fik i munden og nær havde slugt. Jeg havde begejstret spist næsten hele min tatar, som jeg synes var en lækker og frisk start, da det er en kold og ikke krydret ret – den er vel nærmest let, hvis man kan sige det om en ret, der indeholder oksekød..? Men da sidste bid tygges, mærker jeg noget hårdt – og ud spytter jeg et ubestemmeligt stykke metal!

Det var ret ubehageligt og tjeneren spurgte køkkenet, hvad det var, men ingen kunne svare på, hvor metallet kom fra. Tjeneren virkede ikke særlig oprørt da hun undskyldte. Jeg godtog dog undskyldningen, mest fordi jeg ikke ville ødelægge min venindes aften og måske fordi jeg var lidt (meget) paf?!

Resten af retterne ankom da også uden fremmedlegemer, så jeg nød resten af min mad, omend jeg var lidt forsigtig med at tygge! Mine højdepunkter var tataren (pre-metal) og mine nuggets: sprøde og saftige, præcis som lækker kylling skal være! Min veninde syntes stenbiderrognene med rygeostcremen var lækker – og det måtte jeg tage hendes ord for, da jeg selv hader rygeost. Min ragout var også god, men jeg havde lidt svært ved at smage den trøffel retten skulle indeholde. Og chipsene irriterede mig lidt.

Ved desserten var jeg ved at nå bristepunktet og jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg synes ikke, jeg kan give en fair bedømmelse af desserterne, for jeg var SÅ MÆT på daværende tidspunkt! Men begge to blev spist op, med hjælp fra P, så det tager vi som et gedigent kvalitetsstempel! Men olivenolie-banan-is er ikke noget jeg vil gentage. Det er sjovt nok at prøve, men lad os leave it at that. Men lige så freaky, som jeg synes den is var, ligeså delikat synes jeg passionsfrugtisen var; i det hele taget var den dessert rigtig lækker.

Restauranten selv anbefaler tre til fem retter – men som en pige med en sund appetit vil jeg dog mene, at det er tæt på umuligt at spise mere end fire retter derinde. Jeg var der i januar og blev dejlig mæt af tre retter, som jeg ikke engang kunne spise op. Denne gang fik jeg som sagt fire retter og ikke nok med at jeg levnede, jeg var ved at eksplodere i et par timer efter besøget!

Hvis Cofoco ikke havde lavet metal-brøleren, ville jeg naturligvis ikke tøve med at komme igen, men efter at have klaget for over en uge siden og ikke have fået andet svar, end at blive sendt videre blandt ansatte i kæden, må jeg nok sige at min tålmodighed er sluppet op. Pisseærgerligt Cofoco.

Ismarathon part II: Iskold nydelse hos Ismageriet

IMG_1833Har I nydt weekenden og det gode vejr? Jeg har været ude og cykle – til Amager og Dyrehaven – og nød på begge destinationer en gigantisk is. Jeg synes jo næsten, at isspisning er min pligt, når vejret er godt! 😉

Søndag tog Maria mig med ud til Ismageriet, som jeg efterhånden har hørt så meget om, at det næsten var blevet en legende. ‘De må godt nok have noget vild is, siden så mange valfarter ud til midten-af-ingenting-Amager’ har jeg tænkt om Ismejeriet, så nu var det på tide med handling fremfor spekulationer. Ismageriet har en vildt hyggelig og retro-læks butik på Kongelundsvej, og det var meget nemt at finde, dels på grund af deres isbil, der holder ude foran, og dels på grund af menneskemylderet (som Maria endda forklarede mig, ikke var voldsomt denne søndag!). Men iihhh, jeg elsker altså deres stil: lys turkis, uniformer og klinker transporterede mig tilbage til 50’erne!

IMG_1831

IMG_1824Jeg fik frk. ModeMedMere til at posere foran Ismageriets flotte isbil. Yndige, begge to, ikke?

Nuvel, vi var her jo ikke kun for at nyde det flotte retro look – nej, der skulle jo indtages is, gerne i upassende mængder! Maria havde lagt sig i selen ved at droppe frokosten – selv havde jeg mere filosofien at man lægger en bund med lidt kedelig frokost, for på den måde at ‘klargøre’ mavsen til en kæmpe portion dejlig is 😉 Vi valgte begge to kugler (du kan vælge mellem bæger og vaffel) til den meget almindelige pris af 29 kroner – en kugle koster en tyver. Maria tog kirsebær og Ismageriets ret specielle publikumsfavorit: hvid chokolade, lakrids og citron. Jeg fik en smagsprøve og kirsebærisen synes jeg var dejlig, mens den anden var alt for lakridset til min smag (jeg kan jo ikke så godt lide lakrids…). Synes det var en stærk salmiaksmag, der overdøvede alt andet, men som sagt er denne is en af deres all time klassikere og den har mange fans. Jeg synes til gengæld der var rigtig mange andre lækre smage i køledisken og det var næsten umuligt at skulle nøjes med to!

IMG_1826Som du kan ane her… maaaaange lækre varianter! Jeg endte med karamel-chokolade-jordnød, altså en slags Snickers is, og så nutella-kiks. Begge to smagte rigtig lækkert og teksturen var helt rigtig og cremet – ingen iskrystaller her. Nutella-kiks isen var dog ikke helt så mindeværdig som Snickers isen. Den var god, men det var ikke helt tydeligt for mig at det var Nutella, der skulle have inspireret den.

Jeg synes størrelsen på isen var rigtig god, ikke for nærigt, men heller ikke et bjerg af is. Ismageriet har forresten en hel del siddepladser, hvilket er superfedt, da området er roligt og sparsomt trafikeret. Det er sgu lækkert at man kan sætte sig ned og nyde sin is i solen 🙂 Jeg skal helt sikkert tilbage, for hvordan kan jeg komme igennem sommeren uden at teste deres karamel-nougat eller deres hasselnød?

Der er mange der siger, at Ismageriet er det bedste is der findes i København og omegn. Jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også virkelig at Bryggen 11 har noget yummy is og nogle vilde smagsvarianter – det har de to steder lidt tilfælles, de lidt funky, unikke slags is. Måske jeg bare kan have to favoritsteder 🙂

IMG_1836Se hvor nuttede Ismageriets bægre er!

 

Ice Queen og andre isbutikker på Frederiksberg

IMG_1786Hvis du kommer forbi Frederiksberg denne sommer, så gør dig selv den tjeneste at få en is i Smallegade kvarteret. Den huser både en Is A Bella, Ice Queen og den nye Bon Bon is (ikke som Bon Bon land, mere som i fransk fornemt slik). Is A Bella er altid en favorit for mig, men jeg har også testet de to andre isbutikker, for god ordens skyld. Hos Ice Queen fik jeg en gigantisk is med tre kugler til 35 kroner. Det var lige i overkanten og udgjorde næsten et helt måltid. På billedet kan man se den fine lyserøde jordbæris, som desværre smagte syntetisk og lidt af guf og den meget vellykkede After Eight is, som jeg virkelig kan anbefale! I bunden havde jeg en chokolademousse is, som også var rigtig lækker – men er du til stærk chokoladesmag, vil den nok ikke kunne tilfredsstille dig. IMG_1787Ice Queen har nogle stole udenfor, hvor man kan sidde og nyde sin is, hvilket er ret lækkert – og vel faktisk nødvendigt, da isene tit er så store at man ikke kan gå og spise samtidig 😉 Priserne er lidt høje, men standard for København og størrelsen taget i betragtning er det vel næsten rimeligt. Da jeg synes der var stor forskel på smagskvaliteten, vil jeg foreslå at du benytter dig af smagsprøver, som gives med gavmild hånd. Derudover kan du få kaffe og lidt andet godt hos Ice Queen, men eftersom stedet er populært blandt børnefamilier, ville jeg aldrig anbefale stedet som decideret kaffested. IMG_1788Hvis du ikke synes Ice Queen lyder som din kop te, ligger der en Is A Bella og en nyåbnet Bon Bon iscafe indenfor to minutter. Is A Bella er i min verden gennemtestet og min klare favorit i Danmark, måske med konkurrence fra Bryggen 11. Igår fik jeg så en is hos Bon Bon, da de laver deres egne vafler, og det er jo ikke så tit det sker – så det skulle prøves! Og joh vaflen var da lækker, men nu er det jo primært isen man går efter og til en pris på 34 kroner for to kugler, synes jeg ikke det er besværet værd. Servicen var god og du kan få masser af smagsprøver, men de viste mig faktisk mest, at mange af smagene savnede styrke – det hele blev lidt for anonymt. Jeg kunne faktisk ikke finde mere end to smage, jeg gad spise – det endte med jordbær og After Eight, så jeg kunne sammenligne direkte og aftereighten var ligeså god som hos Ice Queen, mens jordbærisen var bedre og med tydelige stykker af rigtig frugt i. Men når der kun var to smage jeg faktisk fandt interessante og prisen så desuden var rimelig steep, så tror jeg ikke det bliver en gentagelse hos Bon Bon.

Hvor er dit yndlings is sted i København?

Restaurant-anmeldelse: Grillen, Kbh N

IMG_1744For noget tid siden proklamerede jeg, at jeg havde fundet Københavns bedste burgerrestaurant og nu kommer anmeldelsen så endelig (det har været nogle solrige, blogfri uger): Grillen på Nørrebro! Har været to gange på den relativt nye burgerrestaurant og kan ikke vente med at komme tilbage, for de fire burgere, der er blevet serveret indtil nu (2 til mig, 2 til medspiser) har været virkelig godt tilberedt og med masser af god smag. Vi har smagt på vegetarburger, kyllingeburger, almindelig burger og en mexi burger (eller hvad skal man kalde sådan en fætter med guaca, salsa og deslige?) og jeg har lyst til mere!

Grillens koncept er, at du vælger burger, fries og dyppelse, meget klassisk og velkendt for den type mad – desuden har Grillen et twist, som går ud på, at du kan fravælge brød helt og aldeles, eller fjerne overbollen. Jeg benytter mig selv af sidste mulighed, da jeg ikke kan spise Grillens generøse portioner op og hader at se mad gå til spilde. Uden overbolle kan jeg NÆSTEN spise op og det er rigtig fedt. Og de helt carb-forskrækkede kan fravælge brød i burgeren fuldstændigt.

Udover små 10 typer burgere (nogle lyder mere appetitlige end andre… hvorfor ville man fx bestille en Mac&Cheese burger?), står valget mellem de tre slags fries: curly, chili og grove. Jeg har smagt curly og grove og vil anbefale de grove. De curly bliver for spidse for mig og river mig lidt i ganen. Me no like. De grove synes jeg til gengæld var gode og så skal jeg huske at nævne Grillens ganske fine dyppelser, der så vidt jeg husker tæller tre varianter, nemlig aioli, estragonmayo og chilimayo. Alle tre smagte dejligt, men min favorit er estragonvarianten.

Til en enhedspris på 89 kr for hele baduljen, kunne jeg ikke ønske mig mere. Og så serverer Grillen gratis isvand! Dét er sgu i orden – helt som det burde være, men da det jo desværre sjældent sker i Kbh, må jeg jo lige give Grillen den ekstra cadeau de fortjener for noget, der burde være en selvfølge. (Note: Ved besøget idag, 16.maj, kostede vandet så en femmer. Jeg er forvirret..)

IMG_1742Hovedrolleindehaverne, burgerne, har som sagt været rigtig saftige, lækre og gode hele vejen igennem. Jeg har før oplevet at noget basalt, som at stege bøffen korrekt, har voldt problemer på andre burgersteder, men på Grillen synes jeg det lykkes – med alle slags bøffer. Min bror fik en vellykket vegetarburger, hvor bøffen var en portobello svamp, og jeg selv har forsøgt mig med kylling og okse. Begge dele var godt stegt, især roser for den saftige, saftige kylling, som jo altså mister al charme når den er tørstegt. Oksen bad jeg om at få medium og det var, hvad jeg fik. Thumbs up.

Jeg synes også Grillen har nogle søde tjenere, som i stressede perioder, har hovedet lidt under armen, men det hele lykkes jo til sidst. Det vigtigste for mig er at få mad, god mad, indenfor en timelig tidsramme og det får jeg, omend der nogle gange er nogle tjenere, hvis ansigtsudtryk er rimelig lost.

Min eneste anke – jeg synes lige det hele blev lige vel optimistisk og det går jo ikke 😉 – er indretningen, som er MEGET mørk. Der er virkelig, virkelig mørkt. Det er måske stilen og helt bevidst, men pænt synes jeg ikke der var.

grillen (5)

Inspirationen er helt klart hentet fra over there, men de har vel også lys i USA? Anyhow, det ændrer ikke på, at Grillen totalt overbevisende har overtaget førstepladsen som min yndlings burgerrestaurant i Kbh. Den bedste burger – burger i sig selv, uden tilbehør- er stadig Madklubbens, men jeg gider sgu ikke tage på Madklubben for at få en burger uden fries – så vil jeg hellere på Grillen og have alt hvad der hører sig til: milkshake (lavet på is og ganske fin smag), fries, hele svineriet.

Hvad er dit yndlingsted i København til burgere?

PS. Har lige opdaget at Grillen har indført frokost tilbud, hvor burger, fries og dyppelse fås for sølle 69 kr. Hvor heldig har jeg lov at være. Tilbuddet gælder alle hverdage fra klokken 12 -16.

IMG_1745Skru op for lyset, jeg vil gerne se hvad jeg spiser, Grillen!

Påskefornøjelser fra Konnerup Chokolade

IMG_1766For nogle dage siden fik jeg en vidunderlig påske-pakke af fynske Konnerup, som laver fantastisk chokolade med kvalitetsråvarer. Anledningen er naturligvis påskens komme, og helt ærligt – jeg aner ikke, hvorfor vi er begyndt at associere Påsken med chokolade, men jeg er ligeglad! Alle undskyldninger for chokolade, specielt på Konnerups niveau, tager jeg imod med åbne arme, eller en meget åben mund i dette tilfælde. Øverst kan du se hvilke påskeprodukter, jeg blev begavet med: 8 små ganasheæg, 4 store marcipanæg,  et fuglehus med choko-overtrukne mandler og en plade mælkechokolade af højeste kvalitet.

Det var nu ikke fryd og gammen til at begynde med, for jeg var helt tilstoppet og syg, da jeg modtog pakken og derfor stod al det lækre guf bare og stirrede på mig i flere dage (!), indtil jeg endelig blev rask og kunne begynde at dufte og smage på varerne. Og ååh, det var ventetiden værd.

meget lysMarcipanen i de store æg var helt tydelig af en god kvalitet – og af mandler, og ikke abrikoskerner som billig marcipan sommetider er. Og vi ved jo alle, hvordan gode råvarer smager af mere og derfor mætter mere, så et enkelt æg er rigeligt ad gangen – jeg tager i al fald hatten af for alle, der kan klare mere end et af disse! 😉 Derfor kan æsken med sine fire æg sagtens bruges som en slags petit fours til kaffen, hvis du fx har mor og far til middag. Og nu i påsketiden er det jo bare endnu mere passende at servere et lækkert påskeæg for sine gæster. Min favorit er den med mørk chokolade, da det giver den søde marcipan et godt og bittert modspil. Det synes jeg, marcipan har brug for, da det ellers godt kan overtage med al sin sødme.

De små ganasheæg var i den mere kuriøse smagsafdeling med spændende smagsnuancer og indtryk jeg ikke har forbundet med påskeæg før. Der var igen masser af smag og gods i chokoladeæggene, såvel store som små. Favoritten var dette lille lyse æg, som havde en fin, frugtig syrlighed, der afbalancerede den fede, hvide chokolade. Alle ganacheæggenes fyld var forresten blødt som smør og føltes smooth og lækkert på tungen.

IMG_1781Min mor er ikke solgt på hvid chokolades kvaliteter og synes derfor, det var for sødt, men altså, smag og behag og alt det der 🙂 Jeg synes altid, det er spændende, hvordan folk har forskellige præferencer. Min mor kunne bedst lide ganacheægget i mælkechokolade og mandlerne med choko-overtræk. De var også supergode med en brændt overflade under selve chokoladen (I ved, ligesom de der brændte mandler alle gadesælgerne laver), og det lille extra element gav et pift, som jeg var begejstret for. Min mor sagde ikke så meget om mandlerne; hun spiste bare alle dem, jeg havde hældt op i skålen, så jeg tror de var en succes 😉 Jeg sluttede en ganske fænomenal dag af med at smage på pladechokoladen, som var mælkechokolade på 40% med et hint af rose. Det havde en meget særlig smag – meget fin og distinkt – milevidt fra plade Marabou, man bare kører ned, fordi den ikke rigtig smager af så meget.

Kort sagt er Konnerups produkter fyldt med smag. Du skal og kan ikke spise særlig meget på en gang, fordi dine sanser bliver så stimuleret af de fyldige smage. Jeg har overvejet, hvor god en idé, de her slags æsker er til værtindegaver! Hvorfor give en blomst som bare rådner, når man kan give lækker chokolade for under en hund..? Hvis du er fristet, så tjek Konnerup her. De har også en webshop.

Nu er der kun at sige god påske til alle! Jeg jeg glæder mig helt utroligt meget; først skal jeg på landet og siden hen skal jeg se min far og faster. Take care og vi ses snart igen.

Anmeldelse: Café Le Rouge, Nørrebro

cafe le rouge (1)Hey peeps. Åh, det er svært at tage fat herinde, når man stadig drømmer sig tilbage til Vietnam og deres mad. Aldrig har jeg oplevet et land med så stor diversitet i råvarer og retter. Det var ganske enkelt utroligt. Men men – der er jo altid et men – da der er gået lidt koks i udvekslingen af fotos imellem min rejsemakker og jeg, har jeg stadig kun halvdelen og jeg vil ikke lave et halvt Vietnam indslag; de fortjener sgu fandme en ordenlig historie herinde, så derfor – mens vi venter på Vietnam – her er en anmeldelse af cafe Le Rouge, som jeg besøgte kort tid efter, at jeg var vendt hjem til forår og blæst i København.

Jeg bestilte en klassisk burger, da jeg sidst på turen i Asien, havde savnet pizza og burgere. Den kom, udover kartoffelbåde, også med coleslaw. Hele molevitten til 99 kr. Der var ingen der spurgte, hvordan min bøf skulle være; så jeg fortalte dem, at den skulle være medium, måske en anelse, altså virkelig en MY, rare.

Åha, jeg blev helt bange da vores mad kom ind… A, min veninde, grinte næsten af sin Cæsar salat, som var en giga BUNKE af salat. Min burger tårnede sig op som det skæve tårn i Pisa, toppet af med urter og flankeret af kartofler og coleslaw. Dolket hele vejen ned igennem af min kniv. Mjaahh… Nej. Ikke smart fundet på, bare sært.

Det var Vietnam reversed. I Vietnam er portionerne oftere små og veltilsmagt, mens her på Le Rouge var det gennemgående at kvantitet vist trumfer kvalitet. Det var ikke en dårlig burger. Det var det ikke. Men det var alt, alt for meget og det er dumt at brede sine ambitioner ud til ikke kun at omhandle en burger, men også kartofler og coleslaw. Specielt hvis der er fodfejl i både burger og kartofler. Så kunne man evt starte med at perfektionere en af delene, før man smider resten med i den helt gigantous ret! Min bøf var nogle steder medium og nogle steder totalt rare. Når jeg beder om medium/medium-rare så vil jeg ikke have dette her:

BilledeJeg spiste det ikke, dels fordi jeg ikke ville men også fordi noget skulle levnes. Godt nok var jeg sulten, men jeg tror ikke på, at NOGEN normale mennesker ville kunne spise op. Det kunne A heller ikke – hun sagde salaten var fin, men at selve cæsarsalat-smagen bliver trættende i de mængder.(Der var også en brødkurv. Det er fin service men hvis du vil stoppe madspild så bestil en ret til to veninder og lad det blive ved det 😉 )

Nuvel, pånær bøffen, der næsten muh’ede, var burgeren rigtig god. Dejlig smeltet ost, god dressing og friske grøntsager (og nok af dem) – jeg var positivt overrasket over urterne på toppen, de var supersprøde og det var lækkert. Coleslawen var ok, omend jeg ikke ved hvad den skulle med for generelt. Og så var der nødder i. Ikke lige min smag i den ret, men sikkert noget, der vil glæde nogen.

Kartoflerne var det der var gået mest galt, set i lyset af hvor nemt det er at lave kartofler. Stik en nål i dem! Er de hårde? Aha – så server dem ikke!

BilledeJeg spiste noget af det, men efterlod de mest hårde. Det er ikke raketvidenskab at lave kartofler, så Le Rouge, stram op! Alternativt fjern dem, når nu anretningen alligevel er så abnorm stor..? Op til jer, men lige nu kan I ikke overskue at stege bøffen rigtig OG lave kartofler, så et eller andet skal der laves om.

Når det så er sagt, så er det en ok café og det meste af vores mad kunne da sagtens spises. Der er ok sød servering og maden kommer ret hurtigt, og der er lyst og højt til loftet – det er der nogen, der synes er sportshalsagtigt, men jeg fortrækker det, fremfor at gnide skuldre med fremmede. Menuen er meget varieret og der er lidt for enhver smag. Måske er det derfor der er problemer med tilberedningen? Er kokkene bare pisseforvirrede over at sku’ magte både burger, thai suppe og jomfruhummere..?

Jeg tror ikke, jeg kommer tilbage, for bare få uger senere opdagede jeg det, jeg nu mener, er den bedste burger restaurant i Kbh. Den kommer der en anmeldelse af snart, teaser teaser 😉 – og så kommer der selvfølgelig en guide til Vietnam, så snart Gøg og Gokke, aka rejsemakker og jeg, får styr på vores billeder 🙂 Indtil da vil jeg gå ture og nyde, at der er blevet så dejlig lyst i vores lille land. Ses snart!

Restaurant-anmeldelse: Wokshop, Frederiksberg

IMG_1573Jeg elsker at gå ud og spise en afslappet middag på en stille hverdagsaften. Restaurantbesøg behøver ikke være det helt vilde; lidt luksus indimellem er ikke at fornægte, men der er jo flest hverdagsaftener, så hvorfor ikke hygge lidt på dem? Derfor tog jeg på thai-spisestedet Wokshop i tirsdags. Jeg har spist på Wokshop måske 8 gange og er altid blevet glad og mæt til rimelige penge. Det blev jeg også denne gang. Jeg bestilte en gang oksekød med svampe og grønt til 129 kr og en gang kammuslinger (med asparges, broccoli, svampe og peberfrugt) til 155 kr. Dertil to forskellige asiatiske flaskeøl (4 slags flaskeøl, alle koster 35 kr), som en meget sød tjener hjalp med at vælge!

IMG_1574Wokshop har i mine øjne en effektiv ting kørende, hvor man kan komme ind fra gaden, få et bord og en afslappet og billig middag på under 2 timer. Jeg havde nok håbet på lidt mere plads til privat snak – men der var ret fyldt på denne tirsdag. Nuvel, det skal jo ikke ligge dem til last, at de har nok kunder. Jeg forstår det godt, da jeg synes deres bundniveau er rigtig højt. Det eneste jeg har at udsætte på dette besøg var risene, som plejer at være bedre kogt, men denne gang havde et par smattede, vandede mundfulde. Men hovedrollerne – okseretten og kammuslingerne- var lækre og servicen sød, opmærksom og effektiv.

IMG_1575

Hyggedag med Cravings mini cupcakes

IMG_1467

Det har seriøst været en episk weekend, madmæssigt. Som om der ikke var nok at smovse i ossobuco og Summerbird fredag, så holdt jeg tøsehygge med et væld af nuttede minimuffins lørdag! (Og senere var jeg til Suhrs middag på Bryggen med fantastisk Beouf Stroganoff og chokoladefondant, men det er en heeeel anden historie). Jeg har jo en “lille” forkærlighed for all things sweet og er ret begejstret for cupcake stedet Cravings på Guldbergsgade. Så da jeg så en downtown deal med 16 minimuffins fordelt på 4 smagsvarianter, måtte jeg slå til. Vi var 4 piger om kagerne og det var passende – omend P, der havde været til brunch, synes der var rigeligt, mens jeg selv synes de var liiige til den mindste side..! Det kommer nok an på, hvor slikken man er 😉

Vi gik temmelig skematisk til værks og spiste hver smag for sig, så vi rigtig kunne bedømme i detaljer 😀 Og kagerne var generelt virkelig lækre – specielt Cravings frosting har en helt fantastisk silkeblød konsistens, som smelter i munden. Der var lidt forskellige favoritter ud af de fire varianter, som var: red velvet, choko/hindbær, gulerodskage og blåbær/hvid choko.

IMG_1465Her kan I se en yndig blåbærmuffin med hvid chokolade frosting. Den var populær, selv om vi godt kunne blive enige om, at man ikke kan skovle megen af den søde frosting indenbords, så her er den lille størrelse perfekt. Der er blåbær i kagen, som I måske kan skimte og det gav et dejligt syrligt pift. Jeg tror muligvis denne kage var min yndlings, måske gulerodskagen (i forgrunden på øverste billede), eller måske uafgjort 😉 Min veninde A var hooked på blåbær/hvid choko og udnævnte den som sin vinder.

Gulerodskagen var populær hele vejen rundt, men ikke specielt nyskabende. Jeg kunne som sagt VIRKELIG godt lide den, men jeg kan også bare virkelig godt lide en god gulerodskage… De andre tre tøser virkede hverken begejstrede eller skuffede. Vi hoppede videre til choko-cupcake med hindbærfrosting og den kage delte vandene!

IMG_1468Bedårende ser den jo ud, men udseende er som bekendt ikke alt, og jeg synes den var for søøøøøøød, alt for sød. Det sjove er faktisk at frostingen, som jeg netop fandt sød, synes B rigtig godt om: “den giver et syrligt pift”… hmm, ja, smag og behag er virkelig individuelt, kan vi konkludere 😉 Hindbærkagen var i al fald B’s favorit.

IMG_1470Den sidste kage var klassikeren Red Velvet, som dybest set bare er en kakaokage proppet med faretruende mængder rød farve – givetvis opfundet før spelt-øko-raw-helvedet brød løs 😉 Den er toppet med en fantastisk frosting som, i al fald når jeg laver den, består af flødeost, smør og flormelis. Cravings var lykkedes rigtig fint med deres Red Velvet, men igen, den spredte hverken forargelse eller begejstring og går måske hurtigt lidt i glemmebogen. Jeg kan lave noget lignende selv, så jah, blæst væk var jeg ikke – men gad godt vide, hvordan Cravings altid får deres frostings SÅ FORBANDET FLØJSBLØD 🙂 Det er superlækkert.

IMG_1463Jeg synes (som sædvanlig) Cravings cupcakes er kvalitet og håndværk på et højt plan – det værste jeg har at sige er, at jeg synes deres ministørrelser er lige minimale nok 😉

Anmeldelse: Café Rawsum, Kbh Ø

IMG_1338Jeg er generelt ikke tilhænger af mærkelige foodtrends, som jeg synes rawfood er, men jeg prøver at have et åbent sind, for synes ikke jeg kan have en holdning til noget, jeg ikke har givet en ærlig chance. Derfor spiste jeg for nyligt frokost på Rawsum, en cafe og takeaway cafe på Østerbro. Og jeg må sige at min frokost var utrolig farverig, inspirerende, frisk, sprød og smagfuld! Jeg var virkelig positivt overrasket, specielt fordi mit første møde med rawfood var på Simple Raw og det smagte ganske forfærdeligt og af ingenting. Men da det sted havde fået 5 stjerner i Politiken tænkte jeg jo “ok, de har fået vildt gode karakterer, så det må være et godt billede af rå mad” – men nej, eftersom der er mange niveauer fra den smagløse mad hos Simple Raw og til den supersprøde frokost hos Rawsum. Bizart bedømt af Politiken – måske blev de forblændet af alle de kendisser der er spottet på Simple Raw.

Hvis du faktisk spiser rawfood for smag og sundhed, så vælg dog for faen bare Rawsum – måske er det ikke lige så fyldt med kendisser, men maden er billigere og ti milliarder gange bedre!

IMG_1340Jeg fik en lækker ‘lasagne’ og to slags salater til. Salat er jo ikke specielt mærkeligt i rawfood sammenhæng, men lasagnen var jeg spændt på. Men den var løst godt, med noget cashewnøddecreme som bechamelsovs og squash tror jeg istedet for pastaplader. Overraskende smagfuld og det mættede dejligt og ret længe. Ja, altså hele retten, ikke kun lasagnen 😉 Jeg har virkelig intet at sige dårligt om stedet. Betjeningen var sød og virkelig opmærksom. Man venter lidt på maden, da det laves fra bunden i baglokalet. Så tro ikke at du ka’ få en lynhurtig frokost her, medmindre du ‘nøjes’ med salater fra montren. Jeg er ikke sikker men mener at min mad beløb sig på omkring 80 kr og det synes jeg er fair nok. Det var jo et stort og lækkert måltid trods alt.

IMG_1342Lokalet er lille og du kan kun sidde ved en slags disk og kigge op på den stille vej som Rawsum bor på. Stille, roligt, måske en aaanelse kedeligt… Men igen, man kommer jo for maden, såh… Stedet havde overraskende mange stamkunder, og det giver da mig et indtryk af, at jeg ikke bare var heldig, men at Rawsum helt generelt er awesome 😉
Lille praktisk ting: Adressen er Rosenvængets Allé, i den ende der vender op mod Trianglen. Og der er ikke sent åbent, så stedet er klart til frokost eller meget tidlig aftensmad.

Anmeldelse: Restaurant Spuntino, Kbh V

spunt3

Var forbi Spuntino for et par uger siden, for at teste deres nye koncept: en masse småretter, mere i stil med Vespa og Scarpetta, fremfor det ‘gamle’ som var, så vidt jeg husker, tre retter for en små 300 kr. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt man stadig kører italiensk mad, for synes mere det var en kloning af dansk, fransk, sådan lidt café-bistro mad..? Nuvel, mad skulle der indtages og man kan vælge mellem a la carte af de mange småretter, eller vælge den lette løsning som er at the staff vælger 10 ting til 275 kr per næse. Jeg vil gøre det kort, da jeg er vildt træt (det er også derfor der ikke sker så meget herinde pt): jeg synes, det fungerede tilfredsstillende. Dyrt kan man i al fald ikke kalde det, maden var helt igennem okay, og serveringen er opmærksom og venlig.

spunt

Går man a la carte vejen, og vælger ti retter, bliver besøget dyrere end jeg vil vurdere at det er værd, måske en plovmand per snude. Af mine ti retter var aftenens højdepunkt – bortset fra deres guddommelige brød og flødeskumssmør som alle får 😉 – krabbesalaten på hvidt brød. Det er den der er i forgrunden på billedet ovenfor.

Der var andre dejlige forretter på vejen – fersk, lækker laksetatar; bløde, søde rødbeder; jomfruhummer og andet godt – mod hovedretten, som var aftenens lavpunkt. Retten var svinekød i en slags rulle – jeg er generelt ikke glad for svin, og denne udskæring var heller ikke mig… meget fed og klassisk grålig (igen, min optik med svin, andre synes sikkert det er fint).  Tilbehør af tomater som var ok, men ikke mere. Dertil en bønnesovs jeg ikke brød mig om. Jeg spiste ikke op, men ok, det var næstsidste serveringen og var relativt mæt.

spunt4

Jeg tog ikke et foto af svinet, da det var, for mig, grimt og gråt. Her er tomaterne, som kom til. Jeg havde forresten drukket prosecco til min mad og jeg var positivt overrasket over hvor berusende dejlig den var, let og frisk og  boblende – 40 kr for et glas.

spunt is

Dagens planlagte dessert var is med brombær – brombær kan jeg ikke fordrage, så jeg fik lov at få noget andet, men desværre ikke at vælge helt selv (det eneste af kortets ti desserter jeg virkelig brændte for var chokolade og kastanjer i kombination). Min dessert var derfor vanilleis med nøddekrokant og amaretto, og selvom jeg værdsatte at jeg måtte slippe for brombær, så syntes jeg heller ikke min dessert var så vellykket. Den var dårligt tilsmagt så der var for meget amaretto og det overdøvede desserten i en sprutagtig tåge.

Nu ser det lidt ud som om at medspiser P og jeg havde en dårlig aften, men det er faktisk ikke tilfældet. Maden op til hovedretsserveringen var glimrende og lokalerne rare. Vinen var helt fin og tjenerne var rigtig søde til at fylde op med brød, i modsætning til hvordan det er på Scarpetta (til min store fortrydelse) så det skal Spuntino have stor ros for! Ville jeg gøre det igen? Njahh, ikke i den mørke tid, hvor der skal noget seriøs mad-motivation til, for at jeg har lyst til at cykle helt til Vesterbro. Men til foråret, der ses Spuntino og jeg nok igen.