Hjemmelavede pebernødder med ingefær, nelliker og sort peber

IMG_1544

For et par uger siden bagte jeg pebernødder og lavede konfekt med søde A, som jeg kender helt tilbage fra de glade biologidage (før jeg kom ind på journaliststudiet). Pebernødderne var overraskende lækre, nemme og billige at lave og helt klart værd at bruge noget hyggetid på sammen med en mor, søster eller veninde. Her kommer den drønnemme opskrift til dem, der ikke har fået nok af julegodterne endnu 🙂 Der bliver til cirka 120 stykker, som kan holde sig mindst 2 uger.

IMG_1543

  • 175 g sukker
  • 1 æg
  • 2 store spiskeskeer piskefløde 38%
  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk stødt kanel
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ½ tsk stødt nellike (du kan sagtens selv støde nogle hele nelliker i en morter)
  • 85 g smør

NB: Juster evt krydderierne efter smag og behag. Jeg ville bestemt ikke skrue op for peberen, da det var passende, men mere ingefær eller kanel ville ikke skade.

Pisk sukker og æg til en luftig masse og rør fløden i. I en anden skål blander du mel og krydderier. Smuldr smørret i. Saml nu dette med æggesmassen. Rul dejen til stænger – brug gerne lidt mel, så du undgår det vildeste klister-rod. Skær små stykker (på størrelse med hasselnødder) og tril dem runde.

I forhold til størrelsen: ja det virker megasmåt. Men de hæver helt vildt. Det gør selvfølgelig ingenting, at ens pebernødder bliver gigantiske, men vil du have de små som du er vant til, så skal de virkelig være små, før de ryger i ovnen!

Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen. De skal have 8-10 minutter ved 200 grader. HOLD ØJE! De skal altså ud så snart de er lysebrune!

IMG_1551Held og lykke og glædelig jul ❤

 

Advertisements

3 responses to “Hjemmelavede pebernødder med ingefær, nelliker og sort peber

  1. Jaaa…
    “hyggetid sammen med en mor,… opskrift til dem, der ikke har fået nok af julegodterne endnu 🙂 Der bliver til cirka 120 stykker, som kan holde sig mindst 2 uger.” Jeps !
    Jeg vil saa gerne…
    kh mama

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s