Frilands Osso Buco med kartoffelmos

Billede
I fredags fik jeg middagsgæster og jeg besluttede at lave osso buco, da jeg havde hele dagen til middagsprojektet. Jeg har lavet det en gang før, hvor jeg prøvede både kartoffelmos og ris som tilbehør og jeg er klart mest til kartoffelmos. Oprindeligt skal det jo være med risotto, men jeg følte lidt at det ville være at lave en til seperat ret, fremfor tilbehør, så jeg gentog kartoffelmos-succeen fra første gang. Og så opgraderede jeg med kødet, som denne gang var købt hos en glimrende frilandsslagter. Og det var en temmelig anderledes oplevelse end supermarked-ossobuco. Frilandskødet var nemlig skåret i kæmpetykke skiver – først var jeg nervøs for om det ville gøre arbejdet sværere, men det var heldigvis ikke et problem.

IMG_1450BUM! Et ordenligt stykke kød.
Jeg bestilte et kilo ossobuco (i dette tilfælde svarede det til to skiver) til tre mennesker og det var lige præcis passende. Jeg gør tit det, når jeg laver mad og skal bruge en opskrift, at jeg læser nogle forskellige igennem og laver den kombination, jeg selv bedst kan lide. I dette tilfælde blandede jeg Bdr. Price og Foodfanatics opskrifter, og kartoffelmosen tog jeg på gefuhl. Jeg følger ikke opskrifterne præcist, for jeg synes ikke det gør noget, at man bare følger sin egen smag. Jeg kan fx ikke lide champignoner særlig godt, så dem udelod jeg, ligesom knoldselleri, som er pisseirriterende at hakke i hånden 🙂 Så mine grøntsager var ganske enkelt gulerødder og blegselleri (og naturligvis løg og hvidløg). Men ellers fulgte jeg den klassiske fremgangsmåde for kødets bruning osv, som både Bdr Price og Foodfanatics beskriver rigtig fint.

Husk at tilsmage retten med salt, peber, lidt sukker og frisk timian eller salvie – men du kan sagtens lave retten uden krydderurterne, hvis du ikke kan finde dem. Jeg putter altid laurbærblade i simreretter og det gjorde jeg også med denne buco. Tre tørrede blade er fint, men husk at komme dem ved i begyndelsen (altså fra alle ting er kommet op i gryden og retten skal til at simre længe), så de rigtig kan afgive smag til retten.  Jeg lader ossobucoen simre i tre timer eller lidt over, hvorfor spare tid der, når man alligevel laver sådan en langsom ret 😉

IMG_1449

Kartoffelmos:

Kog 800 gram kartofler med skræl – UDEN salt (så bliver de nemmere at mose)

Hæld det meste af vandet fra, men ikke det hele. Mos kartoflerne groft med kartoffelvandet

Tilsæt det du har lyst til: denne aften blev det en slat letmælk og lige over 100 gram økosmør

Mos og bland og rør rundt 🙂

Krydr med salt, peber og lidt friskrevet muskatnød

IMG_1452

Så ser det færdige resultat cirka sådan her ud 🙂 Til dessert fik vi kaffe og en luksus flødebolle fra Summerbird hver. Dejlig aften!

Advertisements

One response to “Frilands Osso Buco med kartoffelmos

  1. Pingback: Den mest fleksible stop-madspild-ret: OMELET! | Kulinarisk Kaos·

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s