Lækker nyhed: Lækkerier på Nørrebro!


Ok, det er måske ikke breaking news, men det er nok til at gøre mig glad på denne storm-mandag! Min yndlingscafe fra indre by, Lækkerier, er åbnet på Nørrebro! Den har ingen reel café-konkurrence haft i Indre By, men jeg kom ikke så tit afsted, som jeg gerne ville, bare fordi, ja, er jo ikke fan af city. Men nu skal jeg kun til Vedbækgade – skal næsten ikke flytte mig, for at få verdens lækreste kager eller en kæmpe, sprød rugbrødssandwich. Yay 🙂 Jeg tror godt, jeg vidste de skulle åbne her, men sidst jeg var forbi, var der stadig ombygning og så glemte jeg lidt alt om det. Men nu idag blev jeg godt nok mindet om det, da jeg her hos Tipster kan score mig 50% rabat på et besøg hos 2200-Lækkerier. Jeg glæder mig virkelig til mit første besøg i den ‘nye’ filial, last mover som jeg er 😉

Tak til Lækkerier for lån af foto

Anmeldelse: Café Rawsum, Kbh Ø

IMG_1338Jeg er generelt ikke tilhænger af mærkelige foodtrends, som jeg synes rawfood er, men jeg prøver at have et åbent sind, for synes ikke jeg kan have en holdning til noget, jeg ikke har givet en ærlig chance. Derfor spiste jeg for nyligt frokost på Rawsum, en cafe og takeaway cafe på Østerbro. Og jeg må sige at min frokost var utrolig farverig, inspirerende, frisk, sprød og smagfuld! Jeg var virkelig positivt overrasket, specielt fordi mit første møde med rawfood var på Simple Raw og det smagte ganske forfærdeligt og af ingenting. Men da det sted havde fået 5 stjerner i Politiken tænkte jeg jo “ok, de har fået vildt gode karakterer, så det må være et godt billede af rå mad” – men nej, eftersom der er mange niveauer fra den smagløse mad hos Simple Raw og til den supersprøde frokost hos Rawsum. Bizart bedømt af Politiken – måske blev de forblændet af alle de kendisser der er spottet på Simple Raw.

Hvis du faktisk spiser rawfood for smag og sundhed, så vælg dog for faen bare Rawsum – måske er det ikke lige så fyldt med kendisser, men maden er billigere og ti milliarder gange bedre!

IMG_1340Jeg fik en lækker ‘lasagne’ og to slags salater til. Salat er jo ikke specielt mærkeligt i rawfood sammenhæng, men lasagnen var jeg spændt på. Men den var løst godt, med noget cashewnøddecreme som bechamelsovs og squash tror jeg istedet for pastaplader. Overraskende smagfuld og det mættede dejligt og ret længe. Ja, altså hele retten, ikke kun lasagnen 😉 Jeg har virkelig intet at sige dårligt om stedet. Betjeningen var sød og virkelig opmærksom. Man venter lidt på maden, da det laves fra bunden i baglokalet. Så tro ikke at du ka’ få en lynhurtig frokost her, medmindre du ‘nøjes’ med salater fra montren. Jeg er ikke sikker men mener at min mad beløb sig på omkring 80 kr og det synes jeg er fair nok. Det var jo et stort og lækkert måltid trods alt.

IMG_1342Lokalet er lille og du kan kun sidde ved en slags disk og kigge op på den stille vej som Rawsum bor på. Stille, roligt, måske en aaanelse kedeligt… Men igen, man kommer jo for maden, såh… Stedet havde overraskende mange stamkunder, og det giver da mig et indtryk af, at jeg ikke bare var heldig, men at Rawsum helt generelt er awesome 😉
Lille praktisk ting: Adressen er Rosenvængets Allé, i den ende der vender op mod Trianglen. Og der er ikke sent åbent, så stedet er klart til frokost eller meget tidlig aftensmad.

Fantastisk flødebollekursus hos Ro Chokolade

IMG_1418I torsdags var jeg til flødebollekursus hos Ro Chokolade – noget jeg havde set meget frem til. Tit, når man har store forhåbninger, bliver man skuffet – men bestemt ikke i dette tilfælde! Aftenen var forrygende på alle måder og jeg ikke finde på noget dårligt at sige. Rasmus, ejer og flødebolleskaber, er meget dygtig og rolig, og guider en grundigt gennem flødebollens tilblivelse. Du får 10 af dine skønne kreationer med hjem, udover selvfølgelig en dejlig oplevelse og en masse viden om flødebolleproduktion på et højt niveau.

Man starter med at sprøjte to slags skum, klassisk og hindbær, på sine ti bunde. Like this:

Billede

Det var virkelig sjovt, specielt fordi jeg var et naturtalent 😉 Jeg havde ikke regnet med at kunne mærke forskel på de to typer skum, men det kan man sagtens! Det er sværere, synes jeg, at sprøjte hindbærskummet pænt ud. Men herregud, hvor skulle det blive meget meget sværere. Rasmus’ teknik er nemlig at overtrække flødebollerne ved at proppe dem helt ned i et flydende-chokolade-bad. Og så vende dem om – uden at tabe skummet dernede. Det ser legende let ud her hvor Rasmus gør det:

Billede

1 – 2 – svup! Så er den fin og flot:

Billede

Det var meget sværere at vende hindbærbollerne om, det har noget at gøre med teksturen, men det var virkelig en udfordring, trust me! Men virkelig morsomt. Jeg tabte næsten en hindbærskum-klump, som jeg dog reddede – flødebollen blev dog utroligt grim. Oh well… 😉

Billede

Efter den nervepirrende oplevelse var det en del mere chill at pynte flødebollere. Jeg kan jo ikke få nok af den slags – det er her man gør sit produkt personligt og det var virkelig hyggeligt at pynte. Efter afkøling i 5-10 minutter (Rasmus smed dem bare i køleskab) var flødebollerne klar til at tage med hjem og gnaske til en god film…

Billede

… hvilket jeg naturligvis gjorde 😛 Kurset har jeg allerede anbefalet vidt og bredt til alle mine venner! Du kan selv deltage den første torsdag i måneden, omend kursernes popularitet har gjort, at du må væbne dig lidt med tålmodighed 😉 Det koster kun 200 kr, og for det får du vejledning, viden, sjov og hygge, krymmel og 10 flødeboller med hjem. Kurset er også en god gaveide til veninden der har alt. Tjek Ro chokolade ud her og læs mere om Rasmus’ choko-univers.

Anmeldelse: Restaurant Spuntino, Kbh V

spunt3

Var forbi Spuntino for et par uger siden, for at teste deres nye koncept: en masse småretter, mere i stil med Vespa og Scarpetta, fremfor det ‘gamle’ som var, så vidt jeg husker, tre retter for en små 300 kr. Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt man stadig kører italiensk mad, for synes mere det var en kloning af dansk, fransk, sådan lidt café-bistro mad..? Nuvel, mad skulle der indtages og man kan vælge mellem a la carte af de mange småretter, eller vælge den lette løsning som er at the staff vælger 10 ting til 275 kr per næse. Jeg vil gøre det kort, da jeg er vildt træt (det er også derfor der ikke sker så meget herinde pt): jeg synes, det fungerede tilfredsstillende. Dyrt kan man i al fald ikke kalde det, maden var helt igennem okay, og serveringen er opmærksom og venlig.

spunt

Går man a la carte vejen, og vælger ti retter, bliver besøget dyrere end jeg vil vurdere at det er værd, måske en plovmand per snude. Af mine ti retter var aftenens højdepunkt – bortset fra deres guddommelige brød og flødeskumssmør som alle får 😉 – krabbesalaten på hvidt brød. Det er den der er i forgrunden på billedet ovenfor.

Der var andre dejlige forretter på vejen – fersk, lækker laksetatar; bløde, søde rødbeder; jomfruhummer og andet godt – mod hovedretten, som var aftenens lavpunkt. Retten var svinekød i en slags rulle – jeg er generelt ikke glad for svin, og denne udskæring var heller ikke mig… meget fed og klassisk grålig (igen, min optik med svin, andre synes sikkert det er fint).  Tilbehør af tomater som var ok, men ikke mere. Dertil en bønnesovs jeg ikke brød mig om. Jeg spiste ikke op, men ok, det var næstsidste serveringen og var relativt mæt.

spunt4

Jeg tog ikke et foto af svinet, da det var, for mig, grimt og gråt. Her er tomaterne, som kom til. Jeg havde forresten drukket prosecco til min mad og jeg var positivt overrasket over hvor berusende dejlig den var, let og frisk og  boblende – 40 kr for et glas.

spunt is

Dagens planlagte dessert var is med brombær – brombær kan jeg ikke fordrage, så jeg fik lov at få noget andet, men desværre ikke at vælge helt selv (det eneste af kortets ti desserter jeg virkelig brændte for var chokolade og kastanjer i kombination). Min dessert var derfor vanilleis med nøddekrokant og amaretto, og selvom jeg værdsatte at jeg måtte slippe for brombær, så syntes jeg heller ikke min dessert var så vellykket. Den var dårligt tilsmagt så der var for meget amaretto og det overdøvede desserten i en sprutagtig tåge.

Nu ser det lidt ud som om at medspiser P og jeg havde en dårlig aften, men det er faktisk ikke tilfældet. Maden op til hovedretsserveringen var glimrende og lokalerne rare. Vinen var helt fin og tjenerne var rigtig søde til at fylde op med brød, i modsætning til hvordan det er på Scarpetta (til min store fortrydelse) så det skal Spuntino have stor ros for! Ville jeg gøre det igen? Njahh, ikke i den mørke tid, hvor der skal noget seriøs mad-motivation til, for at jeg har lyst til at cykle helt til Vesterbro. Men til foråret, der ses Spuntino og jeg nok igen.