Café-anmeldelse: Bertels Kager, Frb

Bertels 001

Idag fik jeg muligvis verdens bedste cheesecake. Med Oreos. SO GOOD!

Jeg trodsede den silende regn og gik til Bertels Kager på Frederiksberg for at smovse med min eks-kollega M (som forøvrigt har en meget inspirerende blog, tjek den her) – det var M’s idé, men jeg har hørt meget godt om stedet, så jeg var nem at overtale. Og så skader det jo aldrig at deres specialitet er cheesecake, noget jeg inderligt elsker. Udvalget var på omkring syv slags, og de var så forskellige som fx Oreo udgaven, lime, hindbær og kirsebær.

Derudover kunne jeg se, at de andre gæsters stykker var pænt store, så mundvandet begyndte hurtigt at danne en sø i min mund. Efter en hurtig mental pros and cons liste (hvilken kage er flottest, hvad er sværest selv at efterligne derhjemme, osv) kastede jeg min kærlighed på Oreo cheesecaken. M fik den med kirsebær, som jeg lige tog et closeup af, for den var fin OG matchede hendes tøj 😉

Bertels 002

Kunne smagen så leve op til prisen på hele 48 kroner for et stykke? Ja.. Jo. Smagen var fantastisk. Udsøgt. Bunden, tror jeg, var smuldret oreos med smør. Ovenpå var selve ostedelen, som havde en god klassisk smag og en fin konsistens (hos dårlige cheesecake steder får kagerne, når de står for længe, den der klamme kant hvor osten stivner for meget. Den slags sker ikke hos Bertels). På toppen et massivt lag af flødeskum blandet med smuldret oreos og nok noget andet også, for det smagte mere komplekst og delikat end bare flødeskum. Men bunden var virkelig noget for sig, jeg kunne godt bare spise den klæge oreomasse alene 🙂

Om man vil give 48 kroner for kage er op til den enkelte, men jo, helt klart, hvis man vægter kvalitet højt og kun vil have det bedste af det bedste. Men hey – tror det er heldigt, at Bertels ikke er billigt, for så ville jeg komme til at leve af cheesecake 😉

(Åhhh, jeg sidder allerede og bliver lidt lækkersulten igen og tænker om der er en god undskyldning for at tage tilbage og teste den med mandel og hvid chokolade 😛 )

Servicen var sød og opmærksom og jeg fik en lille snak med tjeneren, som fortalte mig at Bertel har deres egen private ostekage-mand og derfor kan du kun få stillet en eventuel afhængighed hos Bertels selv. Men der er nu også ret fint. Synes I ikke? Du finder ostekagehimlen på Falkoner Allé 54 og nu også i den nye filial på Kompagnistræde i city.

Bertels 003Alle de fine kager i montren.

Advertisements

One response to “Café-anmeldelse: Bertels Kager, Frb

  1. Pingback: Rundt om Nørrebro – en guide til Nørrebros caféliv | Kulinarisk Kaos·

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s