Berlin – eksotisk mad i familiære omgivelser

Billede

Så er jeg hjemme efter mine 22 dages Interrail. Det var nok en kende optimistisk at jeg troede, jeg skulle blogge on the road 🙂 Der skete hele tiden noget og hvis der ikke gjorde, var jeg så smadret at jeg bare fladede ud. Det var selvfølgelig heller ikke en hjælp at jeg ikke har en tablet eller smartphone… 😉

Anyways – jeg begyndte i Berlin for snart 4 uger siden. Berlin er en skøn by at spise i, i al fald hvis du ikke har vildt mange penge. Desuden er de rigtig gode til alle former for etnisk/eksotisk mad og det er jeg stor fan af, så det er båre dæjlig 😉

Jeg fandt nu ikke noget exceptionelt – selv om jeg en eftermiddag stod i kø i 5 kvarter (jeg ved det, dybt godnat) for at smage Mustafas gemysekebab!! Ja, den smager godt, men ikke SÅ godt. Helt klart en nice kebab til kun ca 30 kroner, men er der noget mad, man vil STÅ OP i kø for i over en time? Jeg ved seriøst ikke, hvad jeg havde gang i 😀Billede

5 kvarters ventetid for denne fætter. Har du smagt Mustafas kebab? Syntes du, den ventetiden værd?

En anden dag havnede jeg på “District Mot”, som vel var en kloning mellem en vietnamesisk restaurant og Joe & The Juice – forstået på den måde at der kun arbejdede unge, “lækre” fyre med aaaalt for meget selvtillid. Det var synd, for det ødelagde en ellers fin aftensmad.

Retten øverst var en rød karry suppe med kylling og søde kartofler – den smagte fantastisk, sød og lidt stærk og med en kraftig smag. Kyllingen var perfekt mør. Dertil drak jeg en lille kande af den lækreste stærk-søde ingefær te. District Mot ligger i Prenzlauer Berg, og selve stedet har en ret hyggelig indretning. Billedet her yder det ikke retfærdighed.

Billede

Men jeg vil nu aldrig komme igen. Der er SÅ mange spisesteder i Berlin, i særdeleshed i Prenzlauerberg, så når District Mot kan have en så rude betjening så bliver det uden mig som stamkunde. Fyrene, der serverer, virker meget trætte af en, og når de så giver mig en regning med en rød-tegnet understregning under “prices do not include VAT” for ligesom at guilte mig til at give drikkepenge, ja så får de gudhjælpemig da slet ingen. Måltidet – uden guilt tips – kostede cirka 10 euro.

Nej, så steg serviceniveauet en smule (eller et par hundrede kilometer) da jeg tog på Bib Gourmand restaurant i Warszawa et par dage senere. Her er en teaser:

BilledeJeg vender tilbage om et par dage med detaljer om et af Warszawas allerbedste spisesteder. Stay tuned 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s