Verdens Bedste Burger

Billede

Hej derude. Ved ikke hvorfor, men jeg er lidt ugidelig for tiden, så der sker ikke så meget herinde. Til gengæld har jeg opdaget, hvor man kan få Verdens Bedste Burger, og jeg føler det er min borgerpligt at fortælle jer det 😉 For en uges tid siden var jeg på Madklubben Vesterbro med nogle venner. Jeg har hørt meget godt om stedet og var ret spændt på om de kunne leve op til deres ry.

Svaret bliver et rungende JA – mest af alt for min hovedret, som vil overgå i historien som VBB, verdens bedste burger.

Nu er dette ikke en anmeldelse i sin gængse forstand, for glemte at tage nok billeder og alt det der anmeldelses-hejs 😉 Men derfor kan jeg jo godt bare lige sige at den hovedret, altså burgeren, er permanent at finde på Madklubbens menukort, så selvom menuen skifter med årstiderne og den menu, som jeg valgte fra, ikke er der mere – så er Burgeren der stadig! Og gudsketak og lov for det! Den smager simpelthen af meget mere end burgere ellers gør. Bollen er blød, uden at være vammel MacD sød/klistret, grøntsagerne friske, osten var blød og rund, kødet saftigt – og så tror jeg, at burgerens ekstreme velsmag kommer fra Madklubbens dressinger/relish/kald det hvad du vil. Det var den helt rette blanding af stærk og sød, mmm 😛 Billedet yder virkelig ikke burgeren retfærdighed.

Du må bare stole på mig, når jeg siger, at den burger er to die for. Først var jeg lidt skuffet over manglen af fritter, som er erstattet af chips, for jeg glædede mig til kæmpe pomfritter, men jah, det ændrer jo ikke på en ekstremt vellykket burger. Og det på en travl aften, hvor der var run på, men vi alligevel fik rigtig god service!

For en god ordens skyld skal jeg lige sige at min forret, Madklubbens hotdog, var fin, men ikke nær så mindblowing som hovedretten – men igen, to retter for 150 kroner, der er grænser for, hvad man kan forvente. Udover den gode service (som er ink gratis vand og lækkert brød), synes jeg stedet er hyggeligt indrettet, og selv om der var mange gæster ødelagde det slet ikke min oplevelse. Synes vi havde vores eget space trods alt. Jeg smagte ikke rigtigt på mine venners retter, men de var meget tilfredse og der gik lidt hypestemning omkring en risotto.

Billede

Min forret, en hotdog med chipolatapølse og karse.

Jeg ville bestemt ikke tøve med at besøge Madklubben Vesterbro igen – selvom min største drøm egentlig bare ville være at de åbnede en burgerstand, hvor jeg kunne få Verdens Bedste Burger for en 75 kroner – så ville jeg være lykkelig 😀

Opdatering: Jeg har desværre hørt fra andre at Madklubbens niveau er enormt svingende. Jeg var åbenbart ret heldig med min oplevelse, for hende her fik for en uges tid siden desværre en helt kold burger og sloppy service. Øv!

Risotto med grøn pesto aka Reste-risotto

risotto og Bertels 009Kender du det, at man er dødtræt på vej hjem fra gud-ved-hvad og man gider ikke handle..? Man vil stadig gerne have lækker mad. Hvad gør man så? Man (det er muligt at ‘man’ betyder jeg i denne sammenhæng) husker lynhurtigt hvad man har derhjemme, og indser at hey, de fleste rester man har kan bruges til risotto -der mangler kun lidt vin og noget lækker italiensk parmesan! Se, det er saftsusemig billigt, nemt, og bæredygtigt!

Derfor får I lige en supernem resterisotto-opskrift, som kan varieres i det uendelige, så lige præcis dit køleskab kan blive tomt og klar til en ny start 🙂

Risotto med forårsløg og grøn pesto

Ingredienser (til tre måltider for en enkelt person):

To små løg

Et lille glas tør hvidvin (brugte en sydafrikansk chardonnay fra Netto)

200 gram Arborio ris (jeg vejer aldrig, men sjusser mig frem)

En stor klat smør

Et bundt forårsløg

Et par liter boullion/fond

En teske hvidløgspasta – et produkt jeg købte i Ferrara, består kun af hvidløg, basilikum og olivenolie (kan helt fint udelades – jeg brugte det, fordi jeg jo ville tømme skabet og denne hvidløgspasta er blevet glemt lidt)

Grøn pesto – 1-4 teskeer alt efter smag (eller et spørgsmål om hvor meget du skal have brugt 😉 )

40-50 gram revet parmesan (jeg er doven og elsker den færdigrevne fra Zanetti. PS. Jeg haaader at rive ting. Hvis jeg havde en rivejerns-slave, så ville jeg konstant lave gulerodskage, men siden jeg selv skal rive gulerødderne til det, sker det ikke særlig ofte. Så måske er det meget godt alligevel)

risotto og Bertels 005

Sådan gør du: 

1. Hak løg og forårsløg ret fint. Smelt smørret i en stor gryde. Svits løggene et par minutter ved mellemhøj varme.

2. Hæld risene på til at opsuge det sidste fedtstof. Det skal ikke have mere end måske 30-60 sekunder. Hæld din vin på.

3. Skru lidt ned for varmen. Tilsæt lidt fond/boullion ad gangen og rør rundt næsten hele tiden. Tilsæt forårsløg. Når væsken er ved at være fordampet væk, hælder du bare ny boullion ved. Sådan fortsætter du indtil…

5. … risene efter en 30-40 minutter er bløde og risottoen næsten klar. Hvis du har hvidløgspasta tilsætter du bare dette cirka halvvejs.

Når du synes risottoen er næsten-klar, skruer du ned på lavt blus. (Nogle mener jo, at risottoris stadig skal være hårde indeni, når man serverer. Jeg synes det er væmmeligt og derfor er min risotto meget blødere end hvad “reglerne” foreskriver. Smag dig løbende frem til hvad du synes bedst om. Vil du have hårde ris, skal du vist stoppe efter cirka 20 minutter.)

6. Tilsæt pesto. Jeg brugte bare det rest jeg nu havde, som var omkring 3 teskeer. Smag dig frem. jeg tænker, at hvis du er igang med at udrydde rester, så har du vel ikke så vanvittig meget pesto at putte i alligevel..?

7. Sluk for varmen. Tilsæt din revne parmesan. Tilsæt evt friskkværnet peber. (Tilsæt IKKE salt, da pestoen er salt nok). Rør rundt.

8. Nyd din lune risotto med masser af ekstra parmesanost på 😛

risotto og Bertels 010Ikke en farvestrålende og smuk ret, men god, lækker og ostet 🙂

Det gode ved denne ret, udover selvfølgelig at det smager godt, er, at den er supereffektiv til at fjerne de der triste rester, man er strandet med. Da jeg var færdig havde jeg kun en næsten fyldt flaske hvidvin til overs og den var ret nem at afsætte blandt venner til Sommerbio under åben himmel 😉 Altså intet spild.

I denne ret kan du erstatte som du har lyst til fx: Forårsløg erstattes af porrer, hvidløgspasta af hvidløg, vesterhavsost kan gøre det ud for parmesan…

… sådan kan man blive ved. Så det er bare med at komme igang med din egen reste-risotto =)

Café-anmeldelse: Bertels Kager, Frb

Bertels 001

Idag fik jeg muligvis verdens bedste cheesecake. Med Oreos. SO GOOD!

Jeg trodsede den silende regn og gik til Bertels Kager på Frederiksberg for at smovse med min eks-kollega M (som forøvrigt har en meget inspirerende blog, tjek den her) – det var M’s idé, men jeg har hørt meget godt om stedet, så jeg var nem at overtale. Og så skader det jo aldrig at deres specialitet er cheesecake, noget jeg inderligt elsker. Udvalget var på omkring syv slags, og de var så forskellige som fx Oreo udgaven, lime, hindbær og kirsebær.

Derudover kunne jeg se, at de andre gæsters stykker var pænt store, så mundvandet begyndte hurtigt at danne en sø i min mund. Efter en hurtig mental pros and cons liste (hvilken kage er flottest, hvad er sværest selv at efterligne derhjemme, osv) kastede jeg min kærlighed på Oreo cheesecaken. M fik den med kirsebær, som jeg lige tog et closeup af, for den var fin OG matchede hendes tøj 😉

Bertels 002

Kunne smagen så leve op til prisen på hele 48 kroner for et stykke? Ja.. Jo. Smagen var fantastisk. Udsøgt. Bunden, tror jeg, var smuldret oreos med smør. Ovenpå var selve ostedelen, som havde en god klassisk smag og en fin konsistens (hos dårlige cheesecake steder får kagerne, når de står for længe, den der klamme kant hvor osten stivner for meget. Den slags sker ikke hos Bertels). På toppen et massivt lag af flødeskum blandet med smuldret oreos og nok noget andet også, for det smagte mere komplekst og delikat end bare flødeskum. Men bunden var virkelig noget for sig, jeg kunne godt bare spise den klæge oreomasse alene 🙂

Om man vil give 48 kroner for kage er op til den enkelte, men jo, helt klart, hvis man vægter kvalitet højt og kun vil have det bedste af det bedste. Men hey – tror det er heldigt, at Bertels ikke er billigt, for så ville jeg komme til at leve af cheesecake 😉

(Åhhh, jeg sidder allerede og bliver lidt lækkersulten igen og tænker om der er en god undskyldning for at tage tilbage og teste den med mandel og hvid chokolade 😛 )

Servicen var sød og opmærksom og jeg fik en lille snak med tjeneren, som fortalte mig at Bertel har deres egen private ostekage-mand og derfor kan du kun få stillet en eventuel afhængighed hos Bertels selv. Men der er nu også ret fint. Synes I ikke? Du finder ostekagehimlen på Falkoner Allé 54 og nu også i den nye filial på Kompagnistræde i city.

Bertels 003Alle de fine kager i montren.

Restaurant-anmeldelse: Platter, Warszawa

Interrail 063

Efter Berlin kom jeg til Warszawa – altid et dejligt gensyn. Men selv om jeg har boet et lille år i Warszawa har jeg aldrig været på en god restaurant der, fordi jeg altid har spist hjemme, med venner eller familie – altså ligesom man jo ikke hele tiden spiser ude i Danmark 😉 Denne gang derimod var jeg opsat på at besøge restaurant Platter på Intercontinental Hotel. Jeg havde tripadviset det og studeret menuen online og det så virkelig godt ud, stilen var sådan lidt nyfortolkning af det polske køkken med fokus på gode råvarer!

Priserne var virkelig lave i forhold til Danmark og gourmetmad, men høje for Warszawa, så jeg valgte budgetløsningen (også af hensyn til resten af interrailens budget, hehe) og tog en lunchmenu med tre retter og vand til 105 zl, altså 185 kroner.

Det var vildt svært at vælge for menuen var for vild og der var stor valgfrihed – man kunne frit vælge sine tre retter mellem kategorierne: supper, appetizers (kolde retter), varme forretter, hovedretter og desserter. Mine øjne var ved at falde ud af hovedet på mig, fordi jeg bare stirrede på alle de lækre retter. Min tjener var rigtig sød til at forklare mere om retterne, og vejlede i forhold til hvad han synes personligt bedst om – det hjalp med at få valgt, så jeg kunne komme videre med frokosten 😉 Jeg endte med en varm forret, en hovedret og en dessert.

Jeg var temmelig spændt, for har aldrig spist på et sted der havde en stjerne eller en Bib – altså før dette besøg. Også bare det at selve restaurantens dekor var ret eksklusivt og jeg var den eneste “almindelige” person, alle andre var forretningsmænd , gjorde sit til at øge forventningerne. Og den slags forventningspres kan godt skade ens spiseoplevelse lidt, men…

Interrail 062

… Platter levede op til mine forventninger – mere til endda! Jeg fik disse lækre, meget smagfulde ande-ravioli til forret. Det var supergodt, at det var lavet som forret, for and er jo så fed i smagen, så man kan nemt få nok! Ovenpå var lækker parmesan, lidt tomat, ovnbagt løg og, hmm, måske brøndkarse..? Det smagte fantastisk!

Interrail 064

Til hovedret havde jeg valgt en fisk, som jeg desværre ikke har kunnet finde navnet på, men den var fast og hvid, som en torsk, men jeg synes den havde en finere smag end torsk, som kan være lidt blah! Tjeneren havde forklaret mig at de havde et par fisk, der ikke var på kortet og at han synes det var et godt valg, og det fik han ret i. Som tilbehør var der sorte linser, tomat-chilisovs, lyngrillede grøntsager og rucolapesto. Alt ved retten var upåklageligt, specielt smagen på gulerødderne og asparges, de smagte så friskt og rent og gulerødderne var så søde. Men jeg synes altid frugt og grønt er bedre i Polen end hjemme, så det burde måske ikke komme bag på mig 🙂 De grøntsager beviste virkelig at gode råvarer kan stå alene og ikke behøver alt muligt pis. Resten var naturligvis osse dejligt – og servicen var super: min tjener sagde, at jeg måtte sige til, hvis jeg savnede noget og så tillod jeg mig at bede om mere pesto. Og det fik jeg selvfølgelig på nul komma fem.

Til dessert fik jeg denne sommerdessert, en kage med flødeskum og friske bær.

Interrail 066

Desserten var god, men ikke banebrydende. Det bedste var de friske bær, som smagte som sommer på en tallerken. Men dejen, som var let og smagte næsten usynligt, ved jeg ikke helt hvad bidrog med. Derfor tror jeg, at når jeg kommer tilbage til Platter, vil jeg vælge en anden ret istedet for dessert, måske en kold appetizer. Men det er altså virkelig småtingsafdelingen nu, for oplevelsen var virkelig skøn.

Kan kun anbefale det til alle, der vil opleve gourmetmad til en billig penge! 🙂 Tjek selv menuen ud her!

Berlin – eksotisk mad i familiære omgivelser

Billede

Så er jeg hjemme efter mine 22 dages Interrail. Det var nok en kende optimistisk at jeg troede, jeg skulle blogge on the road 🙂 Der skete hele tiden noget og hvis der ikke gjorde, var jeg så smadret at jeg bare fladede ud. Det var selvfølgelig heller ikke en hjælp at jeg ikke har en tablet eller smartphone… 😉

Anyways – jeg begyndte i Berlin for snart 4 uger siden. Berlin er en skøn by at spise i, i al fald hvis du ikke har vildt mange penge. Desuden er de rigtig gode til alle former for etnisk/eksotisk mad og det er jeg stor fan af, så det er båre dæjlig 😉

Jeg fandt nu ikke noget exceptionelt – selv om jeg en eftermiddag stod i kø i 5 kvarter (jeg ved det, dybt godnat) for at smage Mustafas gemysekebab!! Ja, den smager godt, men ikke SÅ godt. Helt klart en nice kebab til kun ca 30 kroner, men er der noget mad, man vil STÅ OP i kø for i over en time? Jeg ved seriøst ikke, hvad jeg havde gang i 😀Billede

5 kvarters ventetid for denne fætter. Har du smagt Mustafas kebab? Syntes du, den ventetiden værd?

En anden dag havnede jeg på “District Mot”, som vel var en kloning mellem en vietnamesisk restaurant og Joe & The Juice – forstået på den måde at der kun arbejdede unge, “lækre” fyre med aaaalt for meget selvtillid. Det var synd, for det ødelagde en ellers fin aftensmad.

Retten øverst var en rød karry suppe med kylling og søde kartofler – den smagte fantastisk, sød og lidt stærk og med en kraftig smag. Kyllingen var perfekt mør. Dertil drak jeg en lille kande af den lækreste stærk-søde ingefær te. District Mot ligger i Prenzlauer Berg, og selve stedet har en ret hyggelig indretning. Billedet her yder det ikke retfærdighed.

Billede

Men jeg vil nu aldrig komme igen. Der er SÅ mange spisesteder i Berlin, i særdeleshed i Prenzlauerberg, så når District Mot kan have en så rude betjening så bliver det uden mig som stamkunde. Fyrene, der serverer, virker meget trætte af en, og når de så giver mig en regning med en rød-tegnet understregning under “prices do not include VAT” for ligesom at guilte mig til at give drikkepenge, ja så får de gudhjælpemig da slet ingen. Måltidet – uden guilt tips – kostede cirka 10 euro.

Nej, så steg serviceniveauet en smule (eller et par hundrede kilometer) da jeg tog på Bib Gourmand restaurant i Warszawa et par dage senere. Her er en teaser:

BilledeJeg vender tilbage om et par dage med detaljer om et af Warszawas allerbedste spisesteder. Stay tuned 🙂