Pomelosalat med peanuts – nammenam!

BilledeIdag havde jeg smukke N til aftensmad og vi ville gerne have salat, nu hvor vejret er til det – med lidt asiatisk inspiration, havde vi vedtaget. Derfor endte menuen på en frisk, megalæks pomelosalat og dertil rejer stegt på spyd. N havde også bagt et virkelig godt brød, omend det måske mere var sydeuropæisk end asiatisk, men hey, enhver undskyldning for at fragte smør ned i gabet, tager jeg imod med åbne arme 🙂 Hvis man vil køre menuen helt asiatisk, kan man jo bare lave basmatiris.

BilledeSådan endte vores anstrengelser med at tage sig ud. Salaten blev over forventning så her kommer opskriften.

Pomelosalat med peanuts:

1 spidskål

1 pomelo

1 appelsin (kan udelades)

En stor håndfuld peanuts (vi brugte “ristede og saltede” og det smagte godt)

1 avocado (kan udelades)

Så let er det:

Snit spidskålet (du skal ikke bruge det hele, bare lidt over halvdelen) i tynde strimler. Skræl citrusfrugterne og riv dem i stykker i mundrette stykker. Gør det gerne over selve salatskålen, så saften ikke går til spilde. Skær avocadoen ud i små stykker. Bland det hele. Top af med peanuts – så mange du er i humør til 🙂

Vi lavede en asiatisk dressing til salaten som bestod af:

3 teskeer brun farin

2 lime, saften deraf

1/2 teske fishsauce

Soyasauce, glemte mål, men mindst et par spiseskeer. Prøv dig frem =)

Bland det hele og lad farinet opløses.

Billede

Man kan jo holde her, meeeen vi skulle da lige have lidt rejer osse 🙂 Dem er der ikke så meget at sige om. Det er bare rejer og rød peberfrugt stegt på spyd. Men det smagte godt, særligt med sød chilisovs til.

I forhold til salaten druknede avocadoen lidt, men den var der, så i bedste stop-madspild-ånd røg den bare med på et afbud 😉 Og avocado skader aldrig! Appelsinen lå også bare og flød, men jeg synes det var superflot med den stærke gule farve i salaten, så det tror jeg, jeg holder fast i!

Helt sikkert en menu jeg vil gentage – synes virkelig salat er skønt at få til aftensmad, når vejret er lunt som nu. Har du en genial sommersalat? Forslag modtages med kyshånd 🙂

Billede

Hovsa. Nogen kom til at spise af brødet før fotoet blev taget… hungry much? 😉

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s