Hyggelige klatkager – i bedste Stop Madspild stil!

BilledeNu hvor jeg ikke går på Suhrs mere, skal jeg selv lave morgenmad. Og havregrød HVER dag, er ikke über spændende. Derfor lavede jeg i ugens løb en morgenmad fra gamle dage: klatkager! Klatkager er kort sagt en grødrest, pisket med æg, mælk, eller hvad du nu lige har liggende og stegt på panden, som, ja, pandekager. De har maaange fordele, hvoraf de vigtigste er at de: smager godt, er billige, nemme at variere OG minimerer madspild! Hvorfor jeg ikke har kendt til denne ret før, vides ikke, men det er måske fordi jeg flyttede hjemmefra og lærte at lave mad under opsvinget – dengang var grød og/eller rester bare ikke særlig hipt 😉

BilledeHer er en opskrift på de klatkager jeg lavede – men husk på, at du sagtens kan variere dine klatkager efter humør og hvad du craver den pågældende morgen.

Ca 8 klatkager (kun til en – de mætter ikke i så lang tid):

Havregrødsrest, kold – jeg havde en rest på omkring 1 dl finvalsede havregryn

1 økologisk æg

1 teske (med top) sukker

1/2 teske kanel

1/3 teske salt (mindre for de saltforskrækkede)

Lille håndfuld rosiner (måske 12 stk)

NB: Du kan putte alt muligt i, så længe det er i den der hygge-morgenmad-pandekage-æbleskive familien. Fx mælk, hvis du har en slat, der bare skal bruges – jeg skulle vel egentlig også have haft mel i mine, da der så var blevet flere, men what the hell =)

Sådan gør du:

Tag din restegrød, put den i en røreskål, tilsæt de andre ingredienser, pånær rosiner. Pisk. Tilsæt rosiner og rør lidt rundt, så de fordeles.

Steg i smør på en varm pande. Jeg gav dem en del varme (7 ud af 9 på mit komfur), da de ellers ikke får en lækker gyldebrun overflade. Og jeg havde det også som om de ikke hang sammen, medmindre de fik godt med varme. Fx som det første forsøg, herunder til venstre. Den smattede ud og gik totalt i stykker.

Billede

Du kan spise dine klatkager med hvad du har lyst til, jeg spiste mine med rørsukker og hybenmarmelade og det var yum yum. Jeg tænker lidt, at næste gang jeg laver dem, vil jeg erstatte kanel og rosiner med mel og vanillesukker – så kan de nok spises med vanilleis. HAPS!

Og så en lille afsluttende bemærkning, som intet har at gøre med klatkager. Bloggen bliver til en rejse-madblog i nogle uger, da jeg skal spise mig vej gennem Europa snart. Jeg vil forsøge at opdatere fra alle landene, men måske bliver der lidt stille. Men er du syg i hovedet, hvor jeg glæder mig.

Nåja, et stort tillykke til Sabrina, som vandt konkurrencen om Maarbjergs lækre kogebog! Nu vil jeg ud og nyde vejret. Ses 🙂

 

Bryggen for begyndere

BilledeIndrømmet. Jeg har ikke altid været sød overfor Bryggen. Jeg har syntes, det var et lidt trist, dunkelt, nederen sted – men efter at have erhvervet mig en kammerat, der er bosat på den gale side af vandet 😉 , har jeg måtte åbne øjnene for området – og så måtte jeg æde mine ord og fordomme, for der er jo faktisk superfint derude, ikke mindst på spise-fronten, som jo er det afgørende for et lokalområdes kvaliteter.

Og selv om jeg havde egentlig sværget, efter Italiensturen, at det var slut med dansk dyr is, kunne jeg ikke sige nej til at teste bryggens is-bar numero uno Bryggen 11, da der var blevet talt virkelig varmt om stedet. Og så bliver ens stålvilje også sat lidt på prøve, når temperaturen kommer over 20 grader! 🙂

Derfor mødtes min Bryggeven og jeg igår i bagende solskin for at spise is og så jeg kunne se what the fuss is about – så er der også lidt for mig at sammenligne med, når jeg meget snart skal spise gelato i Rom i giga-monstrøse mængder.

Billede

Efter at have vaklet mellem maaange lækre smagsvarianter endte jeg på to kugler i vaffel til 30 kroner – ikke billigt, men heller ikke dyrere end hos andre lækre isboder. Den ene kugle blev med pistacie, den anden med hvid chokolade-citron-blå birkes. Jeg var også temmelig vild med deres basilikumsorbet, men synes ikke sorbet går godt med is lavet på fløde/mælk. Men jeg var nu også jævnt tilfreds med mit valg! Bryggen 11 er ikke nærige med størrelsen på deres is, så for første gang i lang tid, var jeg i tvivl om jeg kunne komme igennem (men selvfølgelig kunne jeg det 😉 ).

Herligheden blev serveret i en vaffel, der var superlækker, crunchy og velsmagende – bryggen 11 er så helt bestemt et gensyn værd!

Med mit nye, mildere syn på Bryggen, gik vi en tur rundt i kvarteret, som er lidt landsbyagtigt og mega hyggeligt. Der var mange spisesteder, jeg gerne ville prøve, men det må blive en anden god gang, for den is lå virkelig tungt i maven 😛 Vi nåede dog lige at klemme en kaffe ned, som vi samlede op hos bager/takeout sted Foodshop nr 26 – sammen med en gigantisk cookie, som jeg tror vejede 400 gram! Ej, måske ikke, men den var seriøst bombastisk.

Jeg fik kun to bidder, men det var rigeligt. En god cookie, megasnasket og mushy – men måske manglede den lidt salt til min smag? Jeg kan ikke lade være at tænke, at jeg kan gøre det bedre. Challenge accepted 😉

BilledeNu vil jeg hoppe over foran fjerneren. Husk lige at konkurrencen om at vinde en signeret kogebog fra Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk slutter imorgen, så du kan lige nå det 🙂

Vinderen bliver kontakten direkte.

Pomelosalat med peanuts – nammenam!

BilledeIdag havde jeg smukke N til aftensmad og vi ville gerne have salat, nu hvor vejret er til det – med lidt asiatisk inspiration, havde vi vedtaget. Derfor endte menuen på en frisk, megalæks pomelosalat og dertil rejer stegt på spyd. N havde også bagt et virkelig godt brød, omend det måske mere var sydeuropæisk end asiatisk, men hey, enhver undskyldning for at fragte smør ned i gabet, tager jeg imod med åbne arme 🙂 Hvis man vil køre menuen helt asiatisk, kan man jo bare lave basmatiris.

BilledeSådan endte vores anstrengelser med at tage sig ud. Salaten blev over forventning så her kommer opskriften.

Pomelosalat med peanuts:

1 spidskål

1 pomelo

1 appelsin (kan udelades)

En stor håndfuld peanuts (vi brugte “ristede og saltede” og det smagte godt)

1 avocado (kan udelades)

Så let er det:

Snit spidskålet (du skal ikke bruge det hele, bare lidt over halvdelen) i tynde strimler. Skræl citrusfrugterne og riv dem i stykker i mundrette stykker. Gør det gerne over selve salatskålen, så saften ikke går til spilde. Skær avocadoen ud i små stykker. Bland det hele. Top af med peanuts – så mange du er i humør til 🙂

Vi lavede en asiatisk dressing til salaten som bestod af:

3 teskeer brun farin

2 lime, saften deraf

1/2 teske fishsauce

Soyasauce, glemte mål, men mindst et par spiseskeer. Prøv dig frem =)

Bland det hele og lad farinet opløses.

Billede

Man kan jo holde her, meeeen vi skulle da lige have lidt rejer osse 🙂 Dem er der ikke så meget at sige om. Det er bare rejer og rød peberfrugt stegt på spyd. Men det smagte godt, særligt med sød chilisovs til.

I forhold til salaten druknede avocadoen lidt, men den var der, så i bedste stop-madspild-ånd røg den bare med på et afbud 😉 Og avocado skader aldrig! Appelsinen lå også bare og flød, men jeg synes det var superflot med den stærke gule farve i salaten, så det tror jeg, jeg holder fast i!

Helt sikkert en menu jeg vil gentage – synes virkelig salat er skønt at få til aftensmad, når vejret er lunt som nu. Har du en genial sommersalat? Forslag modtages med kyshånd 🙂

Billede

Hovsa. Nogen kom til at spise af brødet før fotoet blev taget… hungry much? 😉

Farvel Suhrs: Top 10 over madoplevelser på højskolen

maarbjerg konkurrence 001I fredags var der afslutningsfest på Suhrs og det har taget mig nogle dage at forstå at opholdet på madhøjskolen er ovre. Allerede nu er et nyt kursus igang og min skole er fyldt med falske kursister… Og derfor fik jeg en øjeblikkelig trang til at lave en top 9 over de fedeste ting, jeg tager med mig fra opholdet på Suhrs Madakademiet.

Min sentimentale Suhrs top 9:

1. Mikkel Maarbjerg, Markus Grigo, Sashiko Kuramoto… vi har haft besøg af helt fantastiske kokkelærere på skolen. Det har betydet, at vi både har besøgt andre landes madkulturer, men også at vi har fået et indblik i gæstelærernes tilgang til mad og arbejdsgangen i et køkken. Det har været superfedt – og sjovt at se, hvordan nogle elever blev småbange for Markus’ måde at være på, mens jeg selv elskede hans lidt kæft-trit-og-retning-agtige måde at undervise på. Dejligt tysk 😉

april, mad 013En af kagekreationerne, som Grigo lærte os at lave.

2. At udbene kylling. Ahh, Frankensteins kylling. At sprætte en fugl op, tage indvolde og knogler ud af en den og derefter fylde den med mad, sy den sammen igen, ovnstege den og så spise den – det må være en af de mest ydmygende måder at blive spist på. Da udbeningen fandt sted, var jeg freaked out og syntes det var overvældende. Men bagefter var det fandme sjovt at tænke tilbage på 🙂

Jeg har desværre ingen billeder, da jeg var albuedyb i død fugl under hele sceancen, men det er nok ret godt, da min fugl blev maltrakteret på det groveste. What can I say, jeg er ikke god til at sy.

Her er dog et link til de skønne Price brødre og deres udbenede kylling – det er faktisk en okay forklaring de har strikket sammen! Og hey, du skal ikke blive ked, hvis du synes det går helt ad helvede til. Jeg brugte nok en halv time på at udbene min kylling. Hastværk er lastværk, så tag dig god tid.

3. At opdage madvarer, jeg ikke kendte eller ikke kunne lide før. Jeg har aldrig kunnet lide oliven. Hvert år har jeg smagt en oliven, kun for at konstatere, at jeg syntes, de var klamme og smagte ad sure tæer. Det ændrede sig fra en måned til en anden. Pludselig på studieturen i Italien fik jeg en oliven, der smagte fint. Jeg prøvede derefter alle oliven jeg kunne finde og jeg kunne lide dem alle! Lidt samme oplevelse har jeg haft med vin – vin og mig har et anspændt forhold, men efter at virkelig have arbejdet på at kunne lide det, bl.a. hos Clou, er der faktisk meget dessertvin jeg kan lide (fx Kabir), en del hvidvin, en smule rose og… nåja, stadig ikke rødvin overhovedet 😉

Så er der ting jeg ikke vidste fandtes. Kålrabi fx. Jeg vidste ikke hvad det var, men på Suhrs smagte jeg det, og det smager fantastisk!

4. Ferrara – jeg elsker italiensk madkultur og spiste som en konge på studieturen, specielt i byen Ferrara. Byen er ydermere Slow Food by, et koncept der handler om, at mad fortjener god tid, særligt når man nyder den – mad skal ikke sluges i bilen på vej til arbejde.

I byen fandt jeg bl.a. denne utroligt gode Bib Gourmand restaurant. Derudover opdagede jeg den fantastiske drik Aperol Spritz, som kom til Danmark bare få uger efter jeg kom hjem fra Italien. Klart et tegn på, at jeg skal fortsætte min Aperol-obsession.

Tjek forøvrigt lige madbladet Gastros miniguide til Aperol-drinks her!

aperol 007All you need is love Aperol.

5. Stop spild af mad. Fuck, man kan spare mange penge og skåne miljøet og redde verden 😉 , hvis man lige tænker sig om og bruger den der lidt rynkede peberfrugt eller sit tørre rugbrød. Det er da også blevet til et par sparetips herinde, fx billigere pesto eller lækkert hjemmelavet ymerdrys.

6. Chokoladekage med blå ost. (I’ll just let that one sink in.)

På skolen havde jeg et fag der hed “Kemien i maden”. En af de sidste gange, skulle vi lave mad-forsøg. Der var en elev, der lavede chokoladefondant med blå ost i. Jeps. Kage med blå ost. Det smagte F-A-N-T-A-S-T-I-S-K. Jeg er lige pt i udviklingsfasen med selv at fremstille dette vidunder og vender tilbage med opskriften så snart den sidder i skabet!

7. At lære at lave sovser! Jeg har aldrig kunnet lave sovs, i den der brune, gængse forstand. Men på Suhrs lykkedes det mig faktisk at lave ikke en, men to velsmagende sovser. Det lyder som en lille bitte ting, men fuck jeg var stolt.

8. Desserthimlen. Vi har fået utrolig meget lækker dessert på skolen, og det har næsten været ligeså sjovt at lave det, som at spise det. Særligt de ting, som jeg skulle lave for første gang og som lykkedes, er noget jeg er glad for. Fx mørdej, fragilite eller macarons. Der er nu stadig ting jeg ikke rigtig forstår. Husblas fx. Jeg har altid lidt haft en angst for husblas, og naturligvis – den ene gang på skolen jeg skal lave en dessert med husblas, bliver den totalt fejlslagen. Men hey, så var der så meget andet dessert man kunne fråde 😉

smushi dessertNuttet dessert fra smushi-temadagen.

9. Mindre kød, mere økologi. Jeg har virkelig fået et nyt syn på den måde vi spiser i Danmark. Det bliver nok en anelse for langhåret til en top 9, men long story short: jeg spiser en del mindre kød nu end før Suhrs, og jeg savner det faktisk ikke. Derudover er der skruet op for økologien – og det behøver ikke være særlig dyrt. Hvis man køber mindre kød, så udligner budgettet sig sgu nok alligevel.

Hmm… Det føles altså lidt fattigt at opsummere hele sit liv i flere uger til et blogindlæg, men det var i al fald et forsøg =) Hvis du sidder derude og er i tvivl om Suhrs er det rette for dig, er du velkommen til at skrive – så skal jeg forsøge at besvare spørgsmål og hjælpe så godt jeg kan.