Anmeldelse: Restaurant No 1, Kbh Ø

Første ret bestod af stenbidderrogn, et smilende æg, sprødt kyllingeskind og brøndkarse
Første ret bestod af stenbidderrogn, et smilende æg, sprødt kyllingeskind og brøndkarse

Igår havde jeg en af de bedste spise-ude-oplevelser i laaang tid. Jeg var på No 1 i Århusgade, som vel er en slags upgraded version af Madklubben eller Cofoco: altså god mad til rimelige priser. Tingen med No 1, skulle det vise sig, var bare, at det var VIRKELIG godt. Stilen er en slags dansk-fransk mad (eksperter er velkomne til at fnyse ad denne muligvis forkerte slutning ;)) med fokus på de gode råvarer og ikke så mange finurligheder. Du kan se, hvad jeg mener her.
Min veninde N og jeg har længe snakket om at tage derhen, men det tog os nogle måneder at sætte dato på – næste besøg vil jeg ikke vente så længe med! Fra vi fik vores bord, til vi glade og mætte gik to en halv time senere, var servicen tårnhøj og jeg følte mig velkommen og veltilpas. Jeg havde forestillet mig, jeg bare skulle have et par retter, men da stedet har en ret fristende tastingmenu, endte vi begge på den. Den består af fire retter valgt af køkkenet til en fast pris på 345 kroner. Det var svært at modstå, efter jeg regnede ud at retternes a la carte pris var tæt på 600 kr i alt. Hvem elsker ikke et godt tilbud – jeg gør i al fald!

(OPDATERING, november 2013: Desværre er menuen nu væk. Tilbage er en 6-retters til 500 kr og en 3-retters til 425 kr!? Øv øv øv. Ikke særlig budgetvenligt mere. Jeg er glad for jeg nåede at besøge No 1 før de skruede prisen op!)

Inden første ret ankom, fik vi en brødkurv med tre slags fremragende brød og saltet smør. Der er ikke en hurtigere vej til nemme point hos mig, end godt brød og smør – og der blev fyldt godt op af de opmærksomme tjenere, som snart spottede breadmonster 1 og 2 i fuld gang!
Derudover var der en snack bestående af hjemmelavet flæskesvær og mayo. Jeg spiser aldrig købeflæskesvær, men når jeg er ude at spise, prøver jeg at være mere åben. Jeg synes stadig ikke om flæskesvær, men No 1’s mayo var fremragende og sværen var så min mayo-transportør 😉
Tastingmenuens første ret var stenbidderrogn og æg, og det var en rigtig lækker ret, som var sommerlig og frisk. Desuden var den jo forbandet pæn. Smagsmæssigt kunne jeg dog ikke se hvad kyllingeskindet bidrog med, men pyt.

Pighvar med porre og mynte
Pighvar med porre og mynte

Herefter fik N og jeg vores fisk – en fin pighvar, omend lidt lille. Men smagen passede perfekt til porrerne, dem kunne jeg snildt have fortæret en bunke af!

Lam med forskellige slags løg og kartoffelmos
Lam med forskellige slags løg og kartoffelmos

Allerede nu var N og jeg temmelig imponerede over niveauet og jeg sad lidt og ventede på en fejl eller noget, der smagte kedeligt. Det kom bare aldrig. Efter pighvaren fik vi den obligatoriske kød-ret. Det bestod af lam med mange slags løg og kartoffelmos står under hovedretterne, hvis man spiser a la carte, mens de to første retter betegnes forretter. Anyhow, jeg var vildt begejstret for retten. Jeg er normalt ikke fan af lam, men No 1 havde fået noget rigtig fint ud af det. Og så fik jeg endelig smagt ramsløg, som der har været så meget snak om, men som jeg stadig ikke havde smagt – det smager jo superlækkert (hvis man, som jeg, elsker alt der smager hen ad hvidløg), så tak til No 1 for det input 😉

Rabarberis og rabarberkompot med youghurt-chiffon
Rabarberis og rabarberkompot med youghurt-sifon

Nu har jeg allerede været lidt inde på det tårnhøje serviceniveau No 1 lagde for dagen – det vil jeg gerne uddybe. Tastingmenuen er jo en fastlagt menu, men N og jeg ville så gerne prøve den såkaldte “Snickers 2006” dessert, som ikke var en del af menuen. Men det var naturligvis intet problem at få byttet den ene rabarber ud med en Snickers 😉 Det var dejligt, for så kunne vi, som de sukkergrise vi er, smage lidt forskelligt. Og begge desserter var rigtig gode! Snickers-desserten var ligesom en nedbrudt Snickers, altså havde desserten forskellige elementer i sig, fx chokolade, peanuts osv. Der var en enkelt komponent, som jeg nu syntes var for salt, men det er virkelig petitesser, i en ellers fantastisk menu. Rabarberdesserten ramte også plet, den var let og syrligsød i smagen – og et godt tip hvis du bestiller den: bland elementerne, når du spiser den. De smagte bedst blandet sammen 🙂

Del-for-del hjemmegjort Snickers
Del-for-del hjemmegjort Snickers

Selv om jeg ved desserten var ret mæt, var det ingen sag at spise op. Det hele var simpelthen så yummy! Vi havde ikke lyst til at gå og bestilte derfor lidt kaffe. Jeg forventede ikke det store, bare helt almindelig snart-hjem-og-sove-kaffe, så jeg blev vildt imponeret da kaffen kom ind sammen med et lille bræt med hjemmelavede godter! Det var den perfekte afslutning på en så hyggelig og appetitlig aften. Regningen endte på sølle 375 kroner per mand, da ingen af os havde lyst til alkohol og kaffegodterne var gratis. Det er sjældent, synes jeg, at der nusses så godt om én, når man spiser på restauranter med fair priser. Long story short: jeg må tilbage igen!

Og så et lille PS. Jeg tager til Italien med Madakademiet for at smovse pasta, pizza og gelato – og så glæder jeg mig til at fortælle Jer om det, når jeg kommer hjem om ti dage! Hav det dejligt derude.

Fra venstre fik vi macarons med saltkaramel, hjemmelavet skumfidus og hjemmelavet fudge. Vores favorit var macaronen.
Fra venstre fik vi macarons med saltkaramel, hjemmelavet skumfidus og hjemmelavet fudge. Vores favorit var macaronen.

Hjemmelavet pesto med mandler

Billede

Mmm, basilikum. Min yndlingskrydderurt og – sammen med god olivenolie – en vigtig bestanddel i hjemmelavet pesto. Før jeg begyndte på Suhrs, havde jeg ikke smagt hjemmelavet pesto. Men det er en skam, for hjemmelavet pesto både smager og ser bedre ud end samtlige købepestoer jeg har mødt på min vej. Vi havde en blindsmagningstime på madakademiet og de to suveræne vindere viste sig at være hjemmelavede, mens bundskraberen kom fra Irma (føj for satan, den både smagte af og lignede en grumset mose!).

Det var der i og for sig intet mærkeligt i – det mærkelige var, at vinderen var lavet på smuttede mandler istedet for pinjekerner. Den klassiske hjemmelavede på pinjekerner blev nummer to! Vi kunne, ca 40 mennesker, simpelthen ikke smage forskel! Det er jo temmelig godt at vide, eftersom at pinjekerner koster rundt regnet en milliard kroner kiloet (arh… men mindst 400 kr) – mens mandler kun koster cirka 100 kroner kiloet! Derfor har jeg for fremtiden tænkt mig at lave al min pesto selv! Det er vildt nemt og billigt og så smager det jo altså meget bedre end købepesto. Derfor får I lige den opskrift vinderpestoen var lavet efter:

Tilpasset fra “Mad”. Til 4 personer:

1 dl basilikumblade

1 fed hvidløg

1/2 teske groft salt

2 spsk pinjekerner  cirka 20 gram mandler

3 spsk revet parmesanost (cirka 25 gram)

1/2 dl god olivenolie

Smut mandlerne (eller køb smuttede mandler fra start af). Skyl basilikum, pil hvidløg og knus det med resten af ingredienserne i en morter eller blender. Smag evt. til med salt.

Nu har du den lækreste pesto, som ikke bare smager fantastisk, men også har en frisk, næsten selvlysende græsgrøn farve – yum! 🙂

(Et lille stop-madspild-tip: hvis du får en rest af denne  pesto, som du ikke ved hvad du skal bruge til, kan du fx putte den i en cremet risotto)

Din pesto bliver endnu bedre, hvis du har fået fingre i en god olivenolie. Og det kan du fx få i Oliviers&Co. Jeg er tit forbi standen i Torvehallerne.

Billede

De ansatte kan garanteret hjælpe dig med at finde den bedste olivenolie til et kommende pesto-projekt 😉 Ellers kan du jo bare vinde lidt luksusprodukter fra dem lige her. Oliviers&Co har nemlig været så søde at donere en gavepose til 1000-views-konkurrencen og den pose indeholder bare alt muligt godt. (Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke selv kan vinde den). Så hvis lækre kaffebønner ikke var konkurrence-motivation nok, så er olivenolie eller specialmayo måske det, som får dig til at fatte pennen og skrive et digt eller rim om mad til mig..? Du kan sagtens nå det. Bare skriv dit bidrag som kommentar herinde inden søndag klokken 22 – vinderen kåres kort efter 🙂

Billede

Bliver man nogensinde træt af godt brød med kvalitetsolie til? Tror det ikke.

Risteriet – min kaffe-pusher i Indre By

Billede

Indrømmet: jeg har svært ved at forlade Nørrebro, når jeg skal på café. Men når jeg havner i city og har kaffeabstinenser søger jeg oftest mod Risteriet i Studiestræde. Risteriet er både en café og et mikroristeri (den havde I ikke set komme, vel 😉 ) – for at være heeelt korrekt har Risteriet flere cafeer, men når jeg skriver Risteriet, mener jeg den i Studiestræde 🙂

Jeg er kommet der i nogle år og det vil jeg nok blive ved med. Der er ikke så meget pis hos Risteriet. Det er bare kaffe, god kaffe, og masser af den. Ja ja, selvfølgelig kan du få en croissant, men du skal ikke regne med, at Risteriet pludselig brancher out og begynder at servere brunch og den slags café-travere. Fokus er på kaffen – og selv om jeg faktisk ikke selv ved enormt meget om kaffe, kan jeg godt lide, når folk nørder og ved noget om noget, gør sig umage og går op i deres ting.

Billede

Da jeg kom forbi Risteriet idag, nød jeg min kaffe udendørs ved deres små borde på grund af det dejlige vejr, men som regel sidder jeg indenfor. Der er så småt og hyggeligt. Risteriets indretning er virkelig fed og retroagtig, og det er jeg ret begejstret for.

Og hvis du ikke har smagt Risteriets kaffe, så har du den oplagte chance nu: Risteriet sponsorerer nemlig to poser økologiske kvali-bønner til min tusind-views-yay-konkurrence 🙂 Der er tale om to poser med økologiske, ecuadorianske bønner. Du kan læse mere om dem her.
That’s right, peeps, der er simpelthen gratis kvalitetskaffe lige ned i lommeforet, hvis du skynder dig til tasterne og skriver et digt eller rim om mad til mig herinde 🙂
Konkurrencens vinder kåres på søndag!

Hav en dejlig aften derude…

BilledeAargh, søde kopper. Kan. Godt. Styre. Købetrangen.

Sushi, perleplader og mit første blog jubilæum

Billede

Denne søndag har budt på perleplader, fisk, flag og fejring. Umiddelbart er forbindelsen mellem perleflag og perlefisk måske ikke tydelig for dig, men jeg lover at forklare i dette ganske særlige jubilæumsindlæg!

Jeg har brugt søndagen med mine veninder, B og P, og vi har hygget med perleplader og sushi. Masser af sushi! Jeg elsker sushi og jeg vil gerne indrømme: jeg laver ikke særlig meget mad derhjemme for tiden. Mange tror, at når man går på Suhrs, så laver man bare den vilde, imponerende aftensmad i privaten også – men der er sket det modsatte for mig. Jeg tænker, at det nok er ligesom at pædagoger måske heller ikke gider passe børn i deres fritid? Under alle omstændigheder: jeg havde sørget for sushi fra min lokale sushi-pusher, Sushi One, som er godt og megabilligt. (Helt seriøst, tjek det ud, hvis du bor i Nordvest, deres priser er meget rimelige – og når der er et downtown tilbud, sparer du 70% i forhold til sushipriserne i indre by!)

Billede

Perlefisken hilser på sine familiemedlemmer.

Efter en dejlig dag med kreative udfoldelser og lækker sushi i overvældende mængder, tjekkede jeg tilstandende herinde og så at bloggen lige præcis havde rundet tusind views! Det har jeg ventet på i et par dage, da jeg gerne vil lave en jubilæumskonkurrence – og nu skete det så 🙂

Så i anledning af det pæne runde tal afholder jeg nu min første konkurrence! Præmierne er stadig hemmelige, men jeg lover, at det bliver madrelateret og lækkert!

For at være med i konkurrencen, skal du skrive et rim eller digt om mad og sende det til mig. Formen er fri, så alle kan være med – det er bare om at skrive fra madhjertet 🙂 Du kan nemt sende dit bidrag som en kommentar herinde. Konkurrencen løber en uges tid, hvorefter jeg hårdt, men retfærdigt vælger det bedste bidrag og dermed vinderen. Præmierne offentliggøres i løbet af ugen, men de er knaldhamrende gode 😉

Tak fordi I har kigget forbi og tak for en rigtig god første måned!

Billede

Kærlighed til cupcakes hos Cravings, Kbh N

Billede

På vej hjem fra Suhrs idag blev jeg ramt af en akut trang til kage. Ikke mindst fordi jeg passerede den nuttede kagecafé/butik Cravings på Guldbergsgade (en af de hyggeligste gader for øvrigt!). Den har jeg længe sukket efter at besøge, men jeg kommer tilfældigvis altid uden for åbningstiden – men ikke idag! Så jeg skyndte mig at købe en sød cupcake, det var svært at vælge, men valget faldt på et cravemonster, stedets signaturkage – det er den der er på billedet oven over. En chokoladekage, toppet med fløjsblød chokoladefrosting, chokokrymmel og et ansigt af chokoladeknapper og hjemmelavet minicookie. Er den ikke totalt sød? Jeg kan ikke STÅ for kager med ansigter på! En af de bedste dage i mit liv, var da jeg fik adgang til Kajkager i lagkagestørrelse (og så snakker vi ikke om, at den kage i den størrelse i realiteten bliver for voldsom smagsmæssigt).

Nå, skulle jeg prøve at holde mig til dagens emne 🙂 Min cravemonster-cupcake var superlækker – den virkede helt klart friskbagt, og frosting og minicookien var uovertruffen. Til en pris på 24 kroner synes jeg, man bør støtte Cravings og Nørrebro-miljøet, fremfor Agnes Cupcakes!

Billede

Udvalget af kager på denne højhellige onsdag var fint, måske cirka otte varianter og så lidt cheesecake, minicupcakes, brownie og sådan. Du behøver ikke tage din kage med hjem, du kan også sætte dig ved et af cafeens to borde og hygge med kaffe, chai eller hvad du nu lyster – og naturligvis din kage til 😉

Og så en lille Nørrebro-opfordring: Cravings fylder et år i weekenden og hvis du er i nærheden er det jo en oplagt mulighed for at tjekke stedet ud:

Billede

Tak for lån af billeder til Cravings – jeg havde glemt mit kamera hjemme.

Sri Lanka, Sri lækkert!

Billede

Nu ser det endelig ud til at verdens længste vinter slipper – og jeg tror ikke, jeg var kommet igennem de mange forbistrede frostnætter, hvis jeg ikke havde varmet mig ved minderne om hot mad og hot vejr på Sri Lanka, som jeg besøgte i 2012. Der er så mange gode ting at sige om den smukke ø, men den mest relevante for denne blog, er – surprise – deres fantastiske madkultur! Madkulturen på mine feriedestinationer betyder så meget for mig og jeg tager gerne mad med i mine overvejelser, når jeg skal vælge feriested. Og  Sri Lanka overraskede utroligt positivt!

Hvorfor er det så fantastisk, det srilankanske køkken? Det er jo mega svært at forklare blot med ord og lidt billeder; duftene mangler, larmen, stemningen – men det skal ikke stoppe mig fra at gøre forsøget 😉 Sri Lanka har en særlig respekt for mad, som jeg sommetider savner herhjemme. I supermarkederne har vi vænnet os til at se en masse emballage og færdigretter, men det er totalt ukendt i det srilankanske køkken. Billede

Grønthandler i den sydlige badeby Unawatuna

De bruger masser af lækre råvarer, særligt grøntsager og så er de bestemt ikke bange for at krydre maden – indrømmet, lige præcis deres spicyness kan godt tage overhånd for min sarte mave 😉 Men jeg synes, det er så lækkert, at man pludselig tygger et helt hvidløg i sin mad på en restaurant – så ved man sgu da, at de bruger rigtige grøntsager og krydderier og ikke bare pulver 🙂

De krydderier jeg stødte oftest på var chili, ingefær og hvidløg. Men jeg fandt også en dag en rulle af kanel i min middag – og der er helt sikkert flere bunker af krydderier jeg slet ikke kunne genkende eller navngive i deres smagfulde retter.

Sri Lanka har nogle forskellige nationalretter og de har haft så mange kolonimagter, der har været inde og styre dem gennem tiderne, at deres mad har en stor og skøn diversitet. For overskuelighedens skyld vil jeg nu holde mig til mine personlige favoritter: “Roti” og “Rice & Curry”. Roti er en slags madpandekage, som man både kan fylde med “rigtig” mad og med søde sager – min rejsemakker og jeg fik en del Roti med banan, når vi ikke kunne klare mere chili og trængte til et måltid uden medfølgende hedetur 🙂 Rotien minder lidt om en chapati, men er tykkere og mere bastant, den har f.eks. ikke de der lidt tynde kanter og den knækker ikke bare sådan.

Rice & Curry er et utroligt bredt begreb på Sri Lanka, men består kort sagt af ris med en masse småretter til. Vi mødte et utal af variationer og der er nok en forskellig Rice & Curry for hver restaurant du besøger. Den på fotoet øverst, var superlækker, omend en af retterne simpelthen var umulig at indtage, da den var så A-F-S-I-N-D-I-G-T stærk! Fælles for R&C er, at du ofte vil møde en kødret, en linseret og derudover spisestedets egne varianter – man ender for det meste op med 5-6 retter. De er gode til at lave minimum et par retter, der er milde og altså spiselige for alle os sarte vesterlændinge.

Det er nu langt fra altid, at du overhovedet får kød i din mad på Sri Lanka. Landet har religionsfrihed og det er f.eks. ikke en regel at man kører rent muslimsk “intet svin” eller hinduistisk “ingen ko” – men der er bare rigtig mange srilankanere, der er vegetarer, så derfor er de drøngode til at lave vegetarmad! Det er en længere afregning om kulturen at gå i detaljerne om deres vegetariske køkken, så jeg vil nøjes med at sige: det er fandenfløjtemig lækkert!

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til Sri Lanka igen, men når jeg kommer tilbage, skal jeg mæske mig i Roti, Rice & Curry og ikke mindst have det cooking course jeg – som en idiot – valgte fra sidste gang. Sri Lanka, I’ll be back!

Dessert-marathon på Suhrs med Markus Grigo

Billede

Undskyld ventetiden, først og fremmest! Det har været en vildt spændende uge – har glædet mig til at fortælle om den, men har først nu haft tid til at fikse min computer. Det er jo svært at blogge uden strøm 😉 Nu hvor jeg er på igen, er jeg glad for at kunne vise jer billederne fra sidste uge på Suhrs Madakademi – en uge der stod i dessertens tegn! Vi lavede kage og dessert i tre dejlige dage, anført af gæstelærer og dessertekspert Markus Grigo. Sidst på finaledagen blev alle kagerne fortæret af hundrede heldige gæster, som havde fået billet til et dessertorgie de forhåbentlig sent vil glemme 🙂 Det var tre fantastiske dage, og jeg elsker elsker elsker jo det søde køkken, så temaet var virkelig up my alley!

Billede

En kort gennemgang af hvad vi lavede: På det øverste billede er det en kokoskage med appelsincreme og jordbær på. Lige ovenover er det en chocolate mud cake. Nedenunder ses de smukkeste små vandbakkelser, også kaldet eclairs, fyldt med kagecreme og solbærmarmelade.Billede Jeg synes virkelig, de var gode – og pæne, ikke mindst, og det skal man ikke undervurdere. Det betyder jo faktisk meget, at den mad vi spiser, ser appetitlig ud. Derudover lavede vi chokolademousse med passionsfrugtssirup (jeg tror snart, jeg laver et sirupindlæg, for hjemmelavet sirup er nemt og lækkert!), hindbærmousse, karamelkurve med ananaskompot, kanelæblekage, lakridskage med estragon-lime-creme… og panne cotta med jordbærcoulis – her er den:Billede

Det var super lærerigt at have sådan en dessert-lover som Markus inde på skolen og jeg skal helt sikkert eksperimentere videre derhjemme med nogle af opskrifterne! En egentlig favorit er svær at vælge, for der var bare så meget godt. Men chokolademousse har altid stået mit hjerte nært og det har de tre dage bestemt ikke pillet ved 😉

Nåh, jeg skal til pandekage-fødselsdag (mit favorit-pandekage-tilbehør? NUTELLA!), så må hellere løbe. Jeg synes vi skal lukke med lidt fine billeder fra kagedagene 🙂

Billede

Masser af lime skulle der i lime-estragoncremen, der kom ovenpå en lakridskagebund.

Billede

Jeg kogte passionsfrugtsirup og skulle løbende smage til. Sikket hårdt arbejde 😉

Billede

Den færdige lakridskage, delikat pyntet med chokolade og ananaskirsebær.

Anmeldelse: Restaurant Cofoco, Kbh V

Billede

Min anden tur på Restaurant Cofoco blev en meget blandet fornøjelse med – heldigvis – flest opture, men også en enkelt bizar nedtur. Men for at begynde ved begyndelsen:

Min dygtige veninde P er lige blevet kandidat – yay! – og havde inviteret mig til middag for at fejre det. Vi valgte at fejre på Restaurant Cofoco – nok mest fordi jeg har været der en gang før og bagefter havde ævlet løs om stedet i meget rosende vendinger.

Til dem, der ikke kender stedet, går det ud på at man vælger så mange små retter, som man føler for. Det var svært at vælge, men vi endte med:

1. Stenbiderrogn med kartofler og cremet rygeost, som er retten på øverste billede.

2. Håndskåret tatar af okseindelår (den tog vi begge, så vi fik fire retter hver).

3. Kyllingenuggets af Gråsten haner, sennepsmayo og grove fritter.

4. Svinebryst, solbær og rødbede – kunstfærdigt arrangeret, som man kan se på billedet her.

Billede

5. Oksebov med kartoffelmos, trøffel og chips (ja, du læser og ser rigtigt).

Billede

6. Banankage med chokolade-toffee creme og banan-olivenolie-is.

7. Passionsorbet med hvidt chokoladeskum og lakrids.

Billede

Det var en fortræffelig aften – og maden var rigtig fin overordnet set, men desværre blev alt det fine overskygget af en helt bestemt og virkelig bizar hændelse: en metalsplint i min tatar, som jeg fik i munden og nær havde slugt. Jeg havde begejstret spist næsten hele min tatar, som jeg synes var en lækker og frisk start, da det er en kold og ikke krydret ret; den er vel nærmest let, hvis man kan sige det om en ret, der indeholder oksekød..? Men da sidste bid tygges, mærker jeg noget hårdt – og ud spytter jeg et ubestemmeligt stykke metal!

Det var ret ubehageligt og tjeneren spurgte køkkenet, hvad det var, men ingen kunne svare på, hvor metallet kom fra. Tjeneren virkede ikke særlig oprørt da hun undskyldte. Jeg godtog dog undskyldningen, mest fordi jeg ikke ville ødelægge min venindes aften og måske fordi jeg var lidt (meget) paf?!

Resten af retterne ankom da også uden fremmedlegemer, så jeg nød resten af min mad, omend jeg var lidt forsigtig med at tygge! Mine højdepunkter var tataren (pre-metal) og mine nuggets: sprøde og saftige, præcis som lækker kylling skal være! Min veninde syntes stenbiderrognene med rygeostcremen var lækker – og det måtte jeg tage hendes ord for, da jeg selv hader rygeost. Min ragout var også god, men jeg havde lidt svært ved at smage den trøffel retten skulle indeholde. Og chipsene irriterede mig lidt.

Ved desserten var jeg ved at nå bristepunktet og jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg synes ikke, jeg kan give en fair bedømmelse af desserterne, for jeg var SÅ MÆT på daværende tidspunkt! Men begge to blev spist op, med hjælp fra P, så det tager vi som et gedigent kvalitetsstempel! Men olivenolie-banan-is er ikke noget jeg vil gentage. Det er sjovt nok at prøve, men lad os leave it at that. Men lige så freaky, som jeg synes den is var, ligeså delikat synes jeg passionsfrugtisen var; i det hele taget var passionsfrugtdesserten rigtig lækker.

Restauranten selv anbefaler tre til fem retter – men som en pige med en sund appetit vil jeg dog mene, at det er tæt på umuligt at spise mere end fire retter derinde. Jeg var der i januar og blev dejlig mæt af tre retter, som jeg ikke engang kunne spise op. Denne gang fik jeg som sagt fire retter og ikke nok med at jeg levnede, jeg var ved at eksplodere i et par timer efter besøget!

Hvis Cofoco ikke havde lavet metal-brøleren, ville jeg naturligvis ikke tøve med at komme igen, men efter at have klaget for over en uge siden og ikke have fået andet svar, end at blive sendt videre blandt ansatte i kæden, må jeg nok sige at min tålmodighed er sluppet op. Pisseærgerligt Cofoco.

OPDATERING: Jeg har nu hørt tilbage fra Cofoco, som har spurgt deres slagter hvor metallet kom fra. Der er stadig ingen der ved det, men jeg synes det var fint at de forsøgte. Derudover fik jeg en undskyldning, som virkede oprigtig, så jeg er alt i alt ikke så sur mere 😉

Mine yndlingscookies – med chokolade, farin og havsalt

Så er påsken slut… Jeg håber, I har nydt den ligeså meget som mig? Jeg har godt nok slet ikke “påsket” med gækkebreve og påskeæg, men mere bare nydt at have fri – ikke mindst fordi dagene har været fyldt med lækker mad, fest og søde venner! Alligevel er jeg ret glad for at ferien er slut for så kan jeg komme videre med mit madlavnings-højskoleophold og jeg er rigtig tændt på at lære mere! Elsker simpelthen at lære nye retter, men det er også godt at have nogle ting i baghovedet, som man ved, man allerede mestrer: og sådan en favorit fra “gamle dage” ville jeg lige dele med jer her til aften 🙂

Min bagefortid fornægter sig ikke – I får nemlig min bedste opskrift på chokoladecookies! De er så forbandet lækre 😉

Billede

Kvadratisk, praktisk, god 🙂

Der er en grund til deres måske ukonventionelle form; den får I nederst.

Indkøbsliste (ca 18 cookies):

130 gram mel

En stor teske bagepulver

En halv teske groft salt

140 gram smør

125 gram brun farin

Et æg

En teske vanilleekstrakt (kan undlades)

100 gram hakket 70% chokolade

110 gram sukker

Flagesalt

Nu er du klar til at lave disse himmelske treats!

1. Hak chokoladen og stil den væk. Rør mel sammen med bagepulver i en skål. Tilsæt groft salt.

2. I en anden skål pisker du smør, sukker og brun farin sammen. Det skal være let og luftigt.

3. Tilsæt vanille, hvis du har valgt at bruge det. Ellers tilsætter du bare ægget til smør-sukker-massen. Pisk.

4. Tilsæt melblandingen lidt ad gangen – rør løbende sammen så dejen bliver fin og lind. Smag evt på dejen – hvis den ikke smager godt på nuværende tidspunkt, er der noget heeelt galt.

5. Vend den hakkede chokolade i.

6. Dæk en bradepande med bagepapir. Lav kugler af dejen – golfboldstørrelse er perfekt. Placer dem på papiret. Nu til det lille pift, som gør disse cookies SÅ AFSINDIGT LÆKRE! Det salte. Jeg bruger lækker flagesalt fra Maldon og knuser det lidt mellem fingrene. Der skal et lille drys på hver golfbold. NB: Gå ikke amok. Det ER superlækkert med det salte og det søde sammen, men det er bedre, at der er lidt for lidt salt end for meget, så hvis du er i tvivl om der skal mere på en kage, så ville jeg sige “stop” 😉

7. Nu er du klar til at bage! Jeg kan kun køre 9 kugler ad gangen i min ovn, da jeg kun har plads til en bageplade. Det ser ud som om, der er god plads på pladen, men det er der ikke, kagerne splatter nemlig totalt ud når de får varme! Hvis du har plads i din ovn, burde der ikke være et problem i at køre to plader på en gang, men det har jeg ikke selv erfaring med.

8. Bag i et kvarters tid ved 175 grader. Mange ovne har totalt forskellig bagetid, så hold øje med dine kager! Mine er dejlig halvbagte, som jeg foretrækker, efter et kvarter, men hvis jeg ville have dem supersprøde, skulle de have lidt mere. Men hey, er der noget bedre end sådan en mushy-stadig-lidt-dejet-smeltet-chokolade-cookie!?

9. Det er jo her de kloge siger, at kager skal afkøle på en rist. Det gør mine kager langt fra altid og jeg kan seriøst ikke se problemet – jeg synes de bliver fine, uanset hvad de afkøler på!

10. Bed til at du har dej til overs (jeg har altid en del tilbage, fordi min ovn jo er så bette). Pak det klar til at komme i fryseren. Denne dej er den bedste snack at hive ud af fryseren! Jeg gemmer altid med intentionen om at bage resten, men ender altid med at spise restdejen med en ske direkte ud af fryseposen, som en slags is.

Jeg havde jo lovet en forklaring på mine kagers alternative udseende: Det der sker, hvis man vil have perfekt cirkulære cookies er (i min ovn i al fald), at hvis dejen får nok plads at flyde ud på, bliver dejen også tyndere og så bliver kagerne helt gennembagt. Det er jeg ikke så vild med, for jeg elsker når cookies har et lidt dejagtigt centrum – og det får jeg ved at sætte mine dejkugler så tæt ved hinanden, at kagerne ikke kan flyde helt ud, men bliver bremset af hinanden 🙂 Og det går altså som en leg lige at brække ens nybagte cookies fra hinanden, så man ikke skal spise en hel sammenhængende kæmpecookie, hæhæ.

God appetit!