Smushi – smørrebrød version 2.0

Billede

Når jeg tænker dansk madkultur, tænker jeg ofte på ting, som jeg ikke er stødt på andre steder. Et godt eksempel er smørrebrøddet, som har fået en renæssance de sidste par år – først hjulpet på vej af smørrebrødsstedet Aamans, og bagefter det nyeste skud på stammen: Smushi!

Smushi lyder som sushi, men tro ikke, at smørrebrøddet så indeholder ris og tang! Navnet handler bare om at smushi bruger æstetikken fra sushi, så man laver små fine madder med smukke detaljer – måske lidt ulig traditionel dansk mad, som tit er en dynge af kartofler og sovs.

Og lige præcis de æstetisk appetitlige smushier lavede jeg og de andre elever på Suhrs Madakademi (en højskole midt i København) lige inden påskeferien. Jeg har ikke været elev på skolen så længe og ærlig talt? Jeg gik sgu lidt i panik, da lærerne forklarede om smushi og delte opskrifter ud – ikke mindst fordi de ikke havde skrevet mængdeangivelser på, for vi skulle da lige udfordres lidt extra! Det lød megasvært, synes jeg, og jeg har aldrig lavet hjemmelavet karrysild eller skinkesalat derhjemme.

Jeg satte mig på skinkesalaten, som skulle bestå af en god skinke i tern, ærter og hjemmerørt mayo smagt til med citron og dijonsennep. Pynten, som jo er mindst lige så vigtig i smushiens verden, var blancherede asparges placeret i en løkke af en tynd skive agurk, og til slut toppet med tynde skiver rødløg og lidt karse (men man kan variere selv som man lyster – opskriften foreskrev egentlig spiselige blomster og ærteskud, men jeg brød ikke ligefrem sammen fordi de to ting manglede på toppen af madderne). Og selvom jeg var nervøs, forsvandt min panik lidt da jeg kom igang, for jeg besluttede at håndtere det lidt a la LEGO hvor jeg bare byggede højere og højere 🙂 Resultatet kan du se øverst. Ret blæret, ikke? Smushi er lig udstikkerforme, og derfor endte skinkesalaten som cirkler, kvardrater og hjerter.

Vi fik fremstillet måske ti slags frokost-smushier, plus nogle dessertsmushier (det kommer vi til!). Her kan du se et udvalg, forrest er det karrysild til venstre og hønsesalat til højre.

Billede

Smagsmæssigt er der nogle smushityper, der lægger sig totalt op ad klassisk smørrebrød – men jeg synes, alle smushierne var meeeeget flottere end klassisk højtbelagt smørrebrød. Der var kælet for hver en minimal detalje og det gjorde det bare meget lækrere at sætte tænderne i. Og så var der de udgaver, som bare smagte hundrede gange bedre, end jeg er vant til! Min absolutte favorit var denne gule fætter:

Billede

Den hjemmelavede karrysild, toppet med pocherede vagtelæg, var dagens vinder for mig. Den smagte virkelig fantastisk – jeg synes købe-karrysild er alt for stærk, men den her hjemmelavede var så lækker og afrundet i smagen. Haps!

Billede

Om eftermiddagen – da frokosten lige var sunket til bunds – gik vi ombord i kagesmushierne 🙂 Igen havde udstikkerformene været på overarbejde, og her kan du se et rundt og et firkantet forsøg. Alle kagerne er baseret på hjemmelavet lagkagebund og så toppet med forskellige lækre ting, men ting vi er vant til i det danske kagelandskab, såsom chokolademousse, hvid choko-creme, nougatcreme osv. Men iiihhh, hvor var de dog fine!

Kort sagt: det er virkelig en fornøjelse at sætte tænderne i hjemmelavet smørrebrød – specielt når det tager sig så smukt ud som smushi gør!

Café-anmeldelse: Riccos, Fiolstræde, Kbh K

Café-anmeldelse: Riccos, Fiolstræde

Øv, øv, tre gange øv – tredie gang blev bestemt ikke lykkens gang for mine caféanmeldelser. Fiaskoen stod Riccos på Fiolstræde for.
Riccos kaffebarer har mange københavnere en holdning til – af de negative høres bl.a. det vage bavl at, “det er blevet en kæde”. Det argument har jeg aldrig forstået, for det er da helt okay at gøre en succes til en kæde. I al fald hvis man kan opretholde det oprindeligt høje niveau, der gjorde én til en succes in the first place. Det synes jeg så desværre ikke er tilfældet for Riccos på Fiolstræde, en af de større Riccos.

Nå, men, jeg var der for et par dage siden for at eftermiddagshygge med en veninde, som gerne have villet derind, fordi den ser så hyggelig ud.
Jeg har været i andre Riccofilialer, men denne var ny for mig. Jeg synes som regel der har været fint i de andre Riccoer, måske bare lidt anonymt, men der plejer ikke at være en finger at sætte på servicen eller kaffen. Måske netop derfor blev jeg extra skuffet denne eftermiddag!
Det begyndte ellers så fint – en glad barista tog imod og han var så glad og smilende og jeg tænkte, “iih, det bliver godt det her” – så min skuffelse blev bare mangedoblet da forvirringen gik igang. Vi ventede psykopat-lang tid på at afgive bestilling (der stod en børnefamilie foran os. suk.) og dernæst glemte de min iskaffe i blenderen, så min veninde var færdig med sin chai, da jeg fik min kaffe. Forøvrigt måtte jeg selv ned at bede om den efter virkelig lang tid, og der fik jeg bare en vrissen undskyldning og intet andet. Det synes jeg er vildt dårlig service, når man bestiller en mellemdyr iskaffe til 38 kroner.
Måske er jeg en sur gammel kone, men sidst en café glemte min bestilling, undskyldte de til de var blå i hovedet og gav mig en gratis juice som kompensation.

Stemningen på denne to-plans-Riccos er otte gange mere hektisk end på de andre. Den er ret pæn og havde nogle fede billeder på væggen, så de har jo et fint udgangspunkt at arbejde med, men den er bare voldsomt underbemandet – i al fald da vi var der. Det resulterer i kaos, køer og glemte kaffer. Man kan sgu da ikke bemande en Riccos med måske 30 siddepladser med sølle to ansatte!

Om det så smagte godt? Jo, det smagte fint – chaien var afdæmpet og hyggelig, men heller ikke mindblowing. Min iskaffe var god – men det er vel ret svært at ødelægge is blendet med kaffe, eller hvad? Alt i alt er denne Riccos slet ikke besværet værd.

Er der nogen, der kan anbefale en Riccos, der fungerer? De har nemlig nogle gode, lange åbningstider, så det kunne være fedt at vide, hvor man kan gå hen, skulle man få trang til en cafétur efter kl. 21…

PS. Billedet er faktisk fra en tidligere Riccos-tur, hvor der blev kælet for chaien – det mig og min ven fik var simpelthen ikke foto-værdigt!

Hjemmelavet Bounty – lækkert og sindssygt nemt!

Hjemmelavet Bounty - lækkert og sindssygt nemt!

Er der noget som en god Bounty? Ja, der er! Der er hjemmelavede bountyer – de er nemme at lave, billige og fri for bizarre ingredienser.

De indeholder kun tre ting – og selv om jeg ikke er en fanatisk palæotype, der kun vil spise dit og dat og kun “rene” eller “naturlige” fødevarer, så synes jeg alligevel det er lækkert, at jeg ved præcis hvad der er i disse lækre choko-treats. (Og bagefter er det umuligt ikke at tænke over, hvorfor der er så meget mere end tre ingredienser i købe-Bountyer!)

Det er så skræmmende nemt at lave dine egne, yummy Bountyer:

1) Der skal handles. Du skal have en pose kokosmel, en dåse kondenseret mælk og mørk chokolade (circa 100 gram er fint). Chokoladen skal du skal smelte og overtrække med, så måske skal du lige gå udenom de allerbilligste skodchokolader 😉 Kondenseret mælk kan efterhånden fås alle steder, men der er større chance for at finde det i Irma end i Fakta. Jeg har hørt fra kondenseret-mælk-afhængige at Rema 1000 har den mest stabile lagerbeholdning 😉

2) Du blander kondenseret mælk og kokosmel i en skål. Jeg gør det på øje/føle-mål. Massen skal hænge sammen – du skal bare bruge fornuften og prøve dig frem til du rammer en bountyagtig konsistens, som kan rulles til kugler (det er min dovenskab der sætter ind her, det er nemmere at lave ens kugler, end at lave de der aflange fiduser).
Jeg kan ikke bruge hele dåsen af kondenseret mælk. Og så husk at gemme en smule kokosmel til at drysse på de færdige bountyer.

3) Smid kuglerne på køl.

4) Smelt chokolade. Lad chokoladen afkøle en anelse.

5) Overtræk kuglerne med den mørke chokolade. Jeg tog en teske til hjælp – prøv dig frem og se hvad der virker for dig. Drys med resten af dit kokosmel og sæt på køl igen.
NB: Her kan det være en idé at lægge dem på bagepapir. Jeg lavede i første forsøg den fejl at lægge dem direkte på tallerkener (faktisk kan man se det på billedet) og så tørrer de og sidder så fast på tallerkenen, så når man vil løfte dem, går de i stykker.

6) Efter et par timer er du klar til at gå ombord i et orgie af lækre, hjemmelavede bountyer! Det er bare meeega godt!

Café-anmeldelse: Fougaz, Torvehallerne

Billede

Igår var jeg i Torvehallerne og dandere den med min (eks-roommate) veninde A. Vi havde sat hele formiddagen af til at tulle rundt derinde og derfor havde vi også planlagt at få lidt morgenmad sammen først. Valget faldt på bageriet Fougaz, som ligger i hal 2 – dels fordi deres altid-lækre-smagsprøver, har sat sig fast i min bevidsthed, dels fordi der simpelthen er utroligt få steder, der havde åbent klokken ni i weekenden. (Hvad sker der for det? Det synes jeg er vildt mærkeligt – men den tager vi en anden gang.)

Vi havde egentlig ikke lyst til en gigantisk morgenmad og derfor var det nok rigtig fint, at vi endte hos Fougaz. Jeg synes nemlig deres udvalg var temmelig begrænset – det er ikke en café, men en bager, som så har valgt at peppe udvalget en anelse op, så du også kan få lidt tapas og sådan. Men vi var der jo altså klokken ni, og jeg havde mest bare lyst til en lille og lækker morgenmad. Fougaz oser af kvalitet over kvantitet og derfor nøjedes jeg med en youghurt med frugt og hjemmelavet musli – det smagte rigtig godt! Jeg kunne ikke smage noget tilsat sukker eller sirup, men der var dejlig sødme fra hindbærrene, der var proppet i youghurten og tilmed gav en smuk farve. Og så hev Fougaz et es ud af ærmet: de serverede min morgenmad med en lille mini chokolademuffin – det var en dejlig overraskelse!

Dertil fik jeg en cappuccino. Jeg hører til den slags kaffedrikker, der foragter sukker i kaffen, men har stærkt behov for mælk i. Nogen vil måske påstå, jeg i virkeligheden drikker mælk med kaffe i. Oh well – min cappuccino var i al fald både smuk og velsmagende lækker!

Billede

Min morgenmad stod mig i 60 kroner – 30 for maden, 30 for kaffen. Det ligger fint op ad det øvrige Københavns bageri og cafépriser, men til den pris synes jeg godt betjeningen kunne være mere venlig – den unge ekspedient virkede utroligt træt af at være der. Ikke uforskammet, bare tvær – ikke lige det man gerne vil stå op til. Derudover er der vildt koldt hos Fougaz, men det er nok ikke deres skyld så meget som noget generelt for Torvehallerne. Men hvis du beholder overtøjet på, er det helt hæderligt at indtage morgenmaden hos Fougaz!

Opdatering, august 2013: Det ser ud til at Fougaz er nedlagt og erstattet af en dyr juicebar (fordi dem manglede man virkelig flere af i indre by 😉 )

 

Projekt Popcake!

Billede

Der gik fuldstændig tylskørt i den i weekenden, hvor min veninde P og jeg havde planlagt, at vi skulle lave popcakes og hygge med perleplader. Perlepladerne har vi ikke haft gang i siden vi gik i klub i folkeskolen – og popcakes er jo et relativt nyt fænomen herhjemme, så det var vi begge totalt nybegyndere i. Kort sagt er en popcake en kage(rest) blandet med flødeost, rullet rund og pyntet på en kreativ måde, hvorefter den grovædes fra den pind, den sidder på (deraf navnet popcake – “popsicle” er slikkepind på engelsk).

Jeg tænkte, det måske var rart for nogen at se en popcakes tilblivelse – det er ikke sværere end man gør det til! Og så er det en milliard gange mere hyggeligt end man tror!

Min veninde P havde bagt en brownie, mens jeg var ude og købe perleplader – derudover havde hun købt ting, vi kunne pynte kagerne med. Når det kommer til udsmykning af popcakes kan man sgu gøre nærmest præcis hvad man vil, og vi havde lys og mørk chokolade, kokosmel, krymmel, bolscher osv. – som I kan se her. (NB: Sprutten i baggrunden har ikke noget at gøre med kagerne, hæhæ)

Billede

Når man først har en kage eller en kagerest som smager godt, går resten ganske nemt. Der er et par pligt-ting, man skal gøre, før man kommer til det sjove, nemlig at pynte sine popcakes.

1. Smuldr din kage godt.

2. Bland den med flødeost (for guds skyld ikke light! det skal jo smage af noget) – der findes sikkert mål, men vi gjorde det altså bare sådan på øjemål, indtil det var en god, solid masse. Stil på køl et par timer.

3. Tril til kugler og pas på de ikke bliver for store – det har noget at gøre med at dine pinde skal bære vægten af popcake, og jo større kugler, jo tungere og så risikerer du bare, at kagen falder af pinden!

4. Vi blandede en tyk glasur, som vi brugte som lim mellem pind og kage. Altså, vi dyppede en pind i glasur og stak den i en kugle (bare lidt ind, ikke hele vejen igennem), og da alle kagekuglerne havde en pind i røven, røg de på køl igen!

5. Mens kagerne får lidt tid på køl, kan man slappe af og gøre sit pynt klar. Vi knuste bolscher og smeltede chokolade. Men det er jo her du skal være kreativ og bare gøre det du har lyst til 🙂

6. Du er klar til at pynte fuldstændig overdrevent!

Billede

Hjemme i vores popcake-laboratorium var parolen vidst at MORE IS MORE. Det var nærmest som om det galdt om at få mest pynt på, hvad billedet også demonstrerer. Jeg synes faktisk, vi var gode til at finde på nye kombier og der var ikke to ens popcakes.

I forhold til smagen, som jo er vigtigere end udseendet, synes jeg at det blev liiidt for sødt med den hvide chokolade. Der var det klart lækrere med mørk, lidt bitter chokolade – og så havde jeg virkelig en forkærlighed for kokosmelet!

Et helt gennemgående, klokkeklart råd er dog: SPIS DEM KOLDE! Vi lavede en rookie mistake, og begyndte at smovse løs lige efter fremstilling. Det var sgu en anelse vammelt med sådan en gang lun kage med stuelunken chokolade på – dagen efter spiste jeg mine rester og de smagte MEGET bedre efter en nat i køleskabet.

Men hold nu kæft, hvor var det dog hyggeligt at pynte. Jeg glæder mig til næste gang jeg skal lave popcakes 🙂

Café-anmeldelse: Plenum, Nørrebro

Café-anmeldelse: Plenum, Nørrebro

Ja ja – muligvis er brunch ikke hipt og in mere, men jeg ææælsker det stadig. Jeg elsker også Nørrebro, så derfor synes jeg, det er oplagt, at min første caféanmeldelse er om Nørrebrocafeen Plenums brunch!

Jeg har været på Plenum et utal af gange, for jeg boede engang tæt ved og det var bare det eneste sted, der altid havde noget appetitligt/åbent/plads. De kører sådan en hyggelig stil med citater på væggene og der er rigtig fine muligheder for at people-watche, hvis man sætter sig ved et af vinduerne, der vender ud mod altid-befolkede Sankt Hans Torv.

Jeg har altid syntes, at de med hensyn til maden havde et solidt niveau – jeg er i al fald aldrig gået derfra og tænkt “øv”. Denne formiddag blev jeg bestemt heller ikke skuffet. Jeg valgte ret hurtigt deres brunch, men for de, der synes at brunch kommer i for store mængder, kan jeg berolige jer med, at Plenum også har til den mindre sult: der var croissanter, youghurt og den slags småting man kunne hygge sig med. Det valgte min medbragte veninde, og I kan måske skimte hendes ydmyge, men lækre youghurt og frugt i baggrunden af billedet. Og ja, alt det andet er sådan set mit 🙂 Både mad og drikke.
Plenums brunch indeholder – som meget få bruncher jeg har fundet i København- både valgfri kaffe og juice og ingefærshot, og det synes jeg sgu er godt lavet til en pris på 125 kroner.

Jeg spiste faktisk hele min brunch. Kaffen var god, ingefærshottet gav et dejligt spark, som vækkede et b-menneske som jeg, og maden mættede dejligt. Plenum havde mange små tricks i ærmet. Fx er det forbandet rart, når man får frugt til sin brunch, som man kan smage er frisk – og ikke har ligget og døet en langsom død i et skummelt baglokale. Og så synes jeg også bare prisen er så meget mere fair end mange andre steder. Nu var jeg ikke giga fan af juicen, der var med brunchen, men jeg følte næsten den var “gratis” i og med at de 125 kroner inkluderer ALTING. (Generelt er jeg ikke fan af æblejuice, så jeg synes ikke, man skal fravælge Plenum på dén konto.)

Servicen var også ganske fin – jeg må indrømme, at jeg ser igennem dårlig service, hvis jeg får god mad, men det skal jo nævnes alligevel at tjenerne var søde og i godt humør denne weekend-formiddag. Jeg ventede selvfølgelig lidt på min brunch, men det er jo fint, når tiden går til at tjeneren skærer frugt og koger æg. Og det kunne jeg se ud i baglokalet/køkkenet at han gjorde 🙂

Min veninde har allerede foreslået en gentagelse – så vi kan vist kun konkludere, at Plenum gjorde alle maver tilfredse i denne her pissekolde marts måned!