Skal du have mælk i kaffen? Så er du et dårligt menneske

Forleden var jeg sammen med en veninde. Da jeg afbrød samtalen, for at sige jeg skulle have mælk, vrissede hun: “Hvordan kan du dog drikke mælk, når du siger du er feminist?”. Det var ikke første gang hun sagde noget i den stil til mig. Det var også den eneste grund til, at jeg overhovedet forstod hvad hun snakkede om.

For hvordan er det lige at de to ting har en pind at gøre med hinanden?

Feminisme handler om ligestilling mellem kønnene, at kvinder ikke skal ses ned på og gøres til sexobjekter og at kvinder skal have de samme muligheder, der i lang tid har været forbeholdt mænd. Vegansk kost handler om at man kun spiser plantebaseret kost. Der er selvfølgelig oftest en mere værdipræget årsag til dette. Den varierer bredt: det kan skyldes dyrevelfærd, sundhed, miljø og det CO2-aftryk man kan leve med at sætte på kloden.

Når min vegetar-veninde, som sjældent drikker almindelig mælk (ja, hun gør det faktisk selv indimellem!), bliver hidsig over at jeg drikker mælk, hvordan er det så, at hun har fået koblet det op på feminisme? Hvordan blev ens madvalg endnu dybere end “kun” miljøforhold eller dyrevelfærd?

God mod dyr – det er sådan jeg ser mig selv. Her i samvær med en fremmed hund.

Jeg synes folk går for højt op i deres mad. Ikke på den gode måde, hvor man køber god kvalitet og bruger tid på at kokkerere (I Danmark bruger vi en rekordlav procendel af vores indkomst på mad sammenlignet med andre lande). Men på den dårlige måde: folk er besatte af mad som en del af deres image. Det er noget man kan dyrke som en religion. Det presses ind i alle samtaler og presses ned i halsen på venner og bekendte, når man deler samtlige måltider online.

Det er som det er. Jeg ved ikke, hvordan vi skal ændre på det (for jeg synes ikke det er fedt, jeg synes det er dræbende kedsommeligt). Jeg troede dog vi som nation havde peaket. At vi ville på et tidspunkt snart ville gå retro, og begynde at chille i køkkenet og nyde maden uden at ITALESÆTTE den konstant.

Når mad bliver ens image

Men min venindes spørgsmål om hvordan jeg dog kan drikke mælk som feminist, får mig til at tænke på, om vi faktisk ikke har peaket endnu i forhold til at bruge mad som branding og som noget, der mest kun er til, for at fortælle hvem vi er. Jeg har skam googlet hvordan feminisme og veganisme skulle hænge sammen – det er noget med at mor-køerne savner deres børn og vi udnytter deres ko-kroppe og også noget med at hvis vi kvinder vil være lige med mænd, så skal vi behandle alle arter på lige fod med menneskearten. Jeg forstår godt argumenterne, teoretisk set. Men jeg synes også bare, at det er grotesk, at jeg ikke skulle kunne havde hele mit værdigrundlag – og der er feminist noget af det første jeg vil beskrive mig selv som – uden at være vegansk.

Den måde vi udnytter jordens resourcer er ikke holdbar. Det er vist ikke til debat (medmindre man ingen sjæl har og/eller arbejder for Monstanto). Men når jeg allerede har skåret voldsomt ned på kødindtag, spiser vegetarisk når muligheden er der og meget mere, så synes jeg faktisk allerede jeg gør hvad jeg kan. Hvis alt man gør, skal være 100% for at tælle med og for at være validt, så risikerer man at ekskludere mennesker, som gerne vil forbedre sig. Og det er ikke vejen frem. Derfor vil jeg blive ved med at kalde mig selv feminist OG indimellem putte mælk i kaffen.

 

Restaurant-anmeldelse: Restaurant Cofoco, Kbh V

Denne anmeldelse indeholder en metalsplint i min mad og en “gratis kop kaffe” som kompensation. Og med det på plads, kan vi starte fra begyndelsen.

Min dygtige veninde P er lige blevet kandidat – yay! – og havde inviteret mig til middag for at fejre det. Vi valgte at fejre på Restaurant Cofoco – nok mest fordi jeg har været der en gang før og bagefter havde ævlet løs om stedet i meget rosende vendinger.

Til dem, der ikke kender stedet, går det ud på at man vælger så mange små retter, som man føler for. Det var svært at vælge, men vi endte med:

1. Stenbiderrogn med kartofler og cremet rygeost, som er retten på øverste billede.

2. Håndskåret tatar af okseindelår (den tog vi begge, så vi fik fire retter hver).

3. Kyllingenuggets af Gråsten haner, sennepsmayo og grove fritter.

4. Svinebryst, solbær og rødbede – kunstfærdigt arrangeret, som man kan se på billedet her.

5. Oksebov med kartoffelmos, trøffel og chips (ja, du læser og ser rigtigt).

6. Banankage med chokolade-toffee creme og banan-olivenolie-is.

7. Passionsorbet med hvidt chokoladeskum og lakrids.

Det var en fortræffelig aften – og maden var rigtig fin overordnet set, men desværre blev alt det fine overskygget af en helt bestemt og virkelig bizar hændelse – en metalsplint i min tatar, som jeg fik i munden og nær havde slugt. Jeg havde begejstret spist næsten hele min tatar, som jeg synes var en lækker og frisk start, da det er en kold og ikke krydret ret – den er vel nærmest let, hvis man kan sige det om en ret, der indeholder oksekød..? Men da sidste bid tygges, mærker jeg noget hårdt – og ud spytter jeg et ubestemmeligt stykke metal!

Det var ret ubehageligt og tjeneren spurgte køkkenet, hvad det var, men ingen kunne svare på, hvor metallet kom fra. Tjeneren virkede ikke særlig oprørt da hun undskyldte. Jeg godtog dog undskyldningen, mest fordi jeg ikke ville ødelægge min venindes aften og måske fordi jeg var lidt (meget) paf?!

Resten af retterne ankom da også uden fremmedlegemer, så jeg nød resten af min mad, omend jeg var lidt forsigtig med at tygge! Mine højdepunkter var tataren (pre-metal) og mine nuggets: sprøde og saftige, præcis som lækker kylling skal være! Min veninde syntes stenbiderrognene med rygeostcremen var lækker – og det måtte jeg tage hendes ord for, da jeg selv hader rygeost. Min ragout var også god, men jeg havde lidt svært ved at smage den trøffel retten skulle indeholde. Og chipsene irriterede mig lidt.

Ved desserten var jeg ved at nå bristepunktet og jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg synes ikke, jeg kan give en fair bedømmelse af desserterne, for jeg var SÅ MÆT på daværende tidspunkt! Men begge to blev spist op, med hjælp fra P, så det tager vi som et gedigent kvalitetsstempel! Men olivenolie-banan-is er ikke noget jeg vil gentage. Det er sjovt nok at prøve, men lad os leave it at that. Men lige så freaky, som jeg synes den is var, ligeså delikat synes jeg passionsfrugtisen var; i det hele taget var den dessert rigtig lækker.

Restauranten selv anbefaler tre til fem retter – men som en pige med en sund appetit vil jeg dog mene, at det er tæt på umuligt at spise mere end fire retter derinde. Jeg var der i januar og blev dejlig mæt af tre retter, som jeg ikke engang kunne spise op. Denne gang fik jeg som sagt fire retter og ikke nok med at jeg levnede, jeg var ved at eksplodere i et par timer efter besøget!

Hvis Cofoco ikke havde lavet metal-brøleren, ville jeg naturligvis ikke tøve med at komme igen, men efter at have klaget for over en uge siden og ikke have fået andet svar, end at blive sendt videre blandt ansatte i kæden, må jeg nok sige at min tålmodighed er sluppet op. Pisseærgerligt Cofoco.

Perfekt pink vin: Beringer Sparkling Rosé

Okay, tordenvejr og voldsom regn skriger måske ikke på pink picnic vin MEN! På et tidspunkt kommer sommeren tilbage og så er der simpelthen ingen lækrere, blødere og mere festlig vin end denne her smukke sag. Jeg fik den sidste forår til Ps kandidatfest og har været besat af den siden. Jeg har aldrig fået så lækker en vin in. my. life. Nu er jeg også en slikmund, så fair warning; denne vin er ikke til dig, der mest nyder en knastør vin. Denne her rosé er ret sød, men den er slet ikke sød på en kvalm Asti måde, men mere på en frisk og frugtig måde. Jeg kunne snildt drikke en flaske alene 🙂

Vinen er ikke nem at skaffe i butikkerne, men fås sommetider i fx Superbest – ellers er det nemt at finde den online, når man ved hvad man går efter.

Du kan fx shoppe vinen online her

Cin cin og skål !

Foto: Vildmedvin.dk

Ismarathon part II: Iskold nydelse hos Ismageriet

Har I nydt weekenden og det gode vejr? Jeg har været ude og cykle – til Amager og Dyrehaven – og nød på begge destinationer en gigantisk is. Jeg synes jo næsten, at isspisning er min pligt, når vejret er godt! 😉

Søndag tog Maria mig med ud til Ismageriet, som jeg efterhånden har hørt så meget om, at det næsten var blevet en legende. ‘De må godt nok have noget vild is, siden så mange valfarter ud til midten-af-ingenting-Amager’ har jeg tænkt om Ismejeriet, så nu var det på tide med handling fremfor spekulationer. Ismageriet har en vildt hyggelig og retro-læks butik på Kongelundsvej, og det var meget nemt at finde, dels på grund af deres isbil, der holder ude foran, og dels på grund af menneskemylderet (som Maria endda forklarede mig, ikke var voldsomt denne søndag!). Men iihhh, jeg elsker altså deres stil: lys turkis, uniformer og klinker transporterede mig tilbage til 50’erne!

Jeg fik frk. ModeMedMere til at posere foran Ismageriets flotte isbil. Yndige, begge to, ikke?

Nuvel, vi var her jo ikke kun for at nyde det flotte retro look – nej, der skulle jo indtages is, gerne i upassende mængder! Maria havde lagt sig i selen ved at droppe frokosten – selv havde jeg mere filosofien at man lægger en bund med lidt kedelig frokost, for på den måde at ‘klargøre’ mavsen til en kæmpe portion dejlig is 😉 Vi valgte begge to kugler (du kan vælge mellem bæger og vaffel) til den meget almindelige pris af 29 kroner – en kugle koster en tyver. Maria tog kirsebær og Ismageriets ret specielle publikumsfavorit: hvid chokolade, lakrids og citron. Jeg fik en smagsprøve og kirsebærisen synes jeg var dejlig, mens den anden var alt for lakridset til min smag (jeg kan jo ikke så godt lide lakrids…). Synes det var en stærk salmiaksmag, der overdøvede alt andet, men som sagt er denne is en af deres all time klassikere og den har mange fans. Jeg synes til gengæld der var rigtig mange andre lækre smage i køledisken og det var næsten umuligt at skulle nøjes med to!

Som du kan ane her… maaaaange lækre varianter! Jeg endte med karamel-chokolade-jordnød, altså en slags Snickers is, og så nutella-kiks. Begge to smagte rigtig lækkert og teksturen var helt rigtig og cremet – ingen iskrystaller her. Nutella-kiks isen var dog ikke helt så mindeværdig som Snickers isen. Den var god, men det var ikke helt tydeligt for mig at det var Nutella, der skulle have inspireret den.

Jeg synes størrelsen på isen var rigtig god, ikke for nærigt, men heller ikke et bjerg af is. Ismageriet har forresten en hel del siddepladser, hvilket er superfedt, da området er roligt og sparsomt trafikeret. Det er sgu lækkert at man kan sætte sig ned og nyde sin is i solen 🙂 Jeg skal helt sikkert tilbage, for hvordan kan jeg komme igennem sommeren uden at teste deres karamel-nougat eller deres hasselnød?

Der er mange der siger, at Ismageriet er det bedste is der findes i København og omegn. Jeg er stadig i tvivl, for jeg synes også virkelig at Bryggen 11 har noget yummy is og nogle vilde smagsvarianter – det har de to steder lidt tilfælles, de lidt funky, unikke slags is. Måske jeg bare kan have to favoritsteder 🙂

Se hvor nuttede Ismageriets bægre er!

 

Ice Queen og andre isbutikker på Frederiksberg

Hvis du kommer forbi Frederiksberg denne sommer, så gør dig selv den tjeneste at få en is i Smallegade kvarteret. Den huser både en Is A Bella, Ice Queen og den nye Bon Bon is (ikke som Bon Bon land, mere som i fransk fornemt slik). Is A Bella er altid en favorit for mig, men jeg har også testet de to andre isbutikker, for god ordens skyld. Hos Ice Queen fik jeg en gigantisk is med tre kugler til 35 kroner. Det var lige i overkanten og udgjorde næsten et helt måltid. På billedet kan man se den fine lyserøde jordbæris, som desværre smagte syntetisk og lidt af guf og den meget vellykkede After Eight is, som jeg virkelig kan anbefale! I bunden havde jeg en chokolademousse is, som også var rigtig lækker – men er du til stærk chokoladesmag, vil den nok ikke kunne tilfredsstille dig. Ice Queen har nogle stole udenfor, hvor man kan sidde og nyde sin is, hvilket er ret lækkert – og vel faktisk nødvendigt, da isene tit er så store at man ikke kan gå og spise samtidig 😉 Priserne er lidt høje, men standard for København og størrelsen taget i betragtning er det vel næsten rimeligt. Da jeg synes der var stor forskel på smagskvaliteten, vil jeg foreslå at du benytter dig af smagsprøver, som gives med gavmild hånd. Derudover kan du få kaffe og lidt andet godt hos Ice Queen, men eftersom stedet er populært blandt børnefamilier, ville jeg aldrig anbefale stedet som decideret kaffested. Hvis du ikke synes Ice Queen lyder som din kop te, ligger der en Is A Bella og en nyåbnet Bon Bon iscafe indenfor to minutter. Is A Bella er i min verden gennemtestet og min klare favorit i Danmark, måske med konkurrence fra Bryggen 11. Igår fik jeg så en is hos Bon Bon, da de laver deres egne vafler, og det er jo ikke så tit det sker – så det skulle prøves! Og joh vaflen var da lækker, men nu er det jo primært isen man går efter og til en pris på 34 kroner for to kugler, synes jeg ikke det er besværet værd. Servicen var god og du kan få masser af smagsprøver, men de viste mig faktisk mest, at mange af smagene savnede styrke – det hele blev lidt for anonymt. Jeg kunne faktisk ikke finde mere end to smage, jeg gad spise – det endte med jordbær og After Eight, så jeg kunne sammenligne direkte og aftereighten var ligeså god som hos Ice Queen, mens jordbærisen var bedre og med tydelige stykker af rigtig frugt i. Men når der kun var to smage jeg faktisk fandt interessante og prisen så desuden var rimelig steep, så tror jeg ikke det bliver en gentagelse hos Bon Bon.

Hvor er dit yndlings is sted i København?

Frilandskød er billigere end du tror!

Imorgen skal jeg have fredagslasagne, og i den forbindelse hentede jeg noget frilandsokse hos Guldbergslagteren på Nørrebro. Jeg var chokeret over hvor billigt det er. Vi snakker jo ikke øko, men FRILAND! Der hvor de søde muh-køer går rundt og chiller hele deres liv; og altså dermed en del bedre end øko forhold. Hvad tror I, jeg skulle slippe for 350 gram friskhakket kød? 43 kroner. Sølle 43 kroner. Hvis du køber 400 gram almindeligt oksekød i brugsen eller hvor du nu er, så svinder det så meget, at der nok reelt er mindre end 350 gram, og du har sikkert betalt cirka det samme. Dyrene? De har haft det en hel del dårligere end frilands-dyr har. Jeg går ikke og skaber mig når jeg er ude eller gæst, og fortæller ikke folk hvordan de skal handle ind – men med så favorable priser på frilandskød, vil jeg alligevel lige lave en bette opfordring til at man overvejer sine kød- og handelsvaner. God forlænget weekend til alle!

Pasta carbonara – Stop Spild af Mad style

Jeg var carbonarajomfru indtil denne weekend, hvor jeg til min egen overraskelse lavede en vellykket pasta carbonara for første gang. Og en superfed bonus var, at jeg opdagede at carbonara er en rigtig god Stop Spild af Mad ret; du kan sagtens justere på mange af ingredienserne, og derfor er det oplagt restemad. Jeg kastede mig faktisk også kun ud i den, da jeg blev opmærksom på, at jeg kun manglede parmesan. Her kommer en opskrift baseret på mine rester, men nedenunder opskriften vil jeg komme med alternativer til mine råvarer.

Pasta Carbonara – til 2

Ingredienser:

Et løg

Et fed hvidløg

150 gram bacon

30-40 gram parmesan

En slat minimælk (vil tro det var cirka 1 dl)

4 æggeblommer, svarer til 2 bægere

200 gram pasta

Godt med friskkværnet peber

Et nip revet muskatnød

Sådan gør du:

1. Snit løg og hvidløg fint. Skær bacon ud i små stykker, hvis den ikke allerede er sådan.

2. Sæt pasta over.

3. Steg løg, hvidløg og bacon i lidt olivenolie og masser af frisk peber. Tag det af varmen, hvis det bliver færdigt, før pastaen (det gjorde det med mig).

4. Riv parmesan ret fint. Bland æggeblommer, mælk og parmesan og revet muskatnød i en skål.

5. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra, og umiddelbart efter hældes ægge-oste massen direkte ned i gryden til den varme pasta. Rør rundt. Tilføj bacon-løg massen. Rør rundt indtil det hele har samlet sig og det ligner carbonara.

Så er der serveret! Kan det blive nemmere? Eller for den sags skyld hurtigere? Tror det ikke. I forhold til madspild lovede jeg at komme med alternative ingredienser til retten, så du slipper for at handle ind og istedet kan gå direkte i køkkenet 🙂 Nu brugte jeg æggeblommer, men der er mange der sværger til hele æg, og her kan du bytte om i forholdet 4 blommer til 2 æg. Jeg brugte mælk fordi det var det der var, og fordi jeg ofte ender med at have fløderester jeg ikke kan bruge – så i Stop Spild af Mads ånd forsøgte jeg at undgå det, ved at holde mig til mælk. Det smagte dejligt og ikke som en vandet lightudgave. Er du vegetar, kan du droppe baconen og lave retten med champignon – eller du kan selvfølgelig også som kødspiser tilføje svampene, hvis du er til det. En rest persille kan garnere retten flot, hvis du alligevel har det.

Det er bare sådan en hyggelig ret, især til at sidde med i sofaen en fredag aften og se film. Mmm, jeg elsker seriøst carbs – forstår ikke dem, der har bandlyst pasta. Jeg ville få en depression, hvis jeg ikke kunne få et kulhydrat-fiks i al fald hveranden dag 🙂

Restaurant-anmeldelse: Grillen, Kbh N

For noget tid siden proklamerede jeg, at jeg havde fundet Københavns bedste burgerrestaurant og nu kommer anmeldelsen så endelig (det har været nogle solrige, blogfri uger): Grillen på Nørrebro! Har været to gange på den relativt nye burgerrestaurant og kan ikke vente med at komme tilbage, for de fire burgere, der er blevet serveret indtil nu (2 til mig, 2 til medspiser) har været virkelig godt tilberedt og med masser af god smag. Vi har smagt på vegetarburger, kyllingeburger, almindelig burger og en mexi burger (eller hvad skal man kalde sådan en fætter med guaca, salsa og deslige?) og jeg har lyst til mere!

Grillens koncept er, at du vælger burger, fries og dyppelse, meget klassisk og velkendt for den type mad – desuden har Grillen et twist, som går ud på, at du kan fravælge brød helt og aldeles, eller fjerne overbollen. Jeg benytter mig selv af sidste mulighed, da jeg ikke kan spise Grillens generøse portioner op og hader at se mad gå til spilde. Uden overbolle kan jeg NÆSTEN spise op og det er rigtig fedt. Og de helt carb-forskrækkede kan fravælge brød i burgeren fuldstændigt.

Udover små 10 typer burgere (nogle lyder mere appetitlige end andre… hvorfor ville man fx bestille en Mac&Cheese burger?), står valget mellem de tre slags fries: curly, chili og grove. Jeg har smagt curly og grove og vil anbefale de grove. De curly bliver for spidse for mig og river mig lidt i ganen. Me no like. De grove synes jeg til gengæld var gode og så skal jeg huske at nævne Grillens ganske fine dyppelser, der så vidt jeg husker tæller tre varianter, nemlig aioli, estragonmayo og chilimayo. Alle tre smagte dejligt, men min favorit er estragonvarianten.

Til en enhedspris på 89 kr for hele baduljen, kunne jeg ikke ønske mig mere. Og så serverer Grillen gratis isvand! Dét er sgu i orden – helt som det burde være, men da det jo desværre sjældent sker i Kbh, må jeg jo lige give Grillen den ekstra cadeau de fortjener for noget, der burde være en selvfølge. (Note: Ved besøget idag, 16.maj, kostede vandet så en femmer. Jeg er forvirret..)

Hovedrolleindehaverne, burgerne, har som sagt været rigtig saftige, lækre og gode hele vejen igennem. Jeg har før oplevet at noget basalt, som at stege bøffen korrekt, har voldt problemer på andre burgersteder, men på Grillen synes jeg det lykkes – med alle slags bøffer. Min bror fik en vellykket vegetarburger, hvor bøffen var en portobello svamp, og jeg selv har forsøgt mig med kylling og okse. Begge dele var godt stegt, især roser for den saftige, saftige kylling, som jo altså mister al charme når den er tørstegt. Oksen bad jeg om at få medium og det var, hvad jeg fik. Thumbs up.

Jeg synes også Grillen har nogle søde tjenere, som i stressede perioder, har hovedet lidt under armen, men det hele lykkes jo til sidst. Det vigtigste for mig er at få mad, god mad, indenfor en timelig tidsramme og det får jeg, omend der nogle gange er nogle tjenere, hvis ansigtsudtryk er rimelig lost.

Min eneste anke – jeg synes lige det hele blev lige vel optimistisk og det går jo ikke 😉 – er indretningen, som er MEGET mørk. Der er virkelig, virkelig mørkt. Det er måske stilen og helt bevidst, men pænt synes jeg ikke der var.

Inspirationen er helt klart hentet fra over there, men de har vel også lys i USA? Anyhow, det ændrer ikke på, at Grillen totalt overbevisende har overtaget førstepladsen som min yndlings burgerrestaurant i Kbh. Den bedste burger – burger i sig selv, uden tilbehør- er stadig Madklubbens, men jeg gider sgu ikke tage på Madklubben for at få en burger uden fries – så vil jeg hellere på Grillen og have alt hvad der hører sig til: milkshake (lavet på is og ganske fin smag), fries, hele svineriet.

Hvad er dit yndlingsted i København til burgere?

PS. Har lige opdaget at Grillen har indført frokost tilbud, hvor burger, fries og dyppelse fås for sølle 69 kr. Hvor heldig har jeg lov at være. Tilbuddet gælder alle hverdage fra klokken 12 -16.

Skru op for lyset, jeg vil gerne se hvad jeg spiser, Grillen!

Påskefornøjelser fra Konnerup Chokolade

For nogle dage siden fik jeg en vidunderlig påske-pakke af fynske Konnerup, som laver fantastisk chokolade med kvalitetsråvarer. Anledningen er naturligvis påskens komme, og helt ærligt – jeg aner ikke, hvorfor vi er begyndt at associere Påsken med chokolade, men jeg er ligeglad! Alle undskyldninger for chokolade, specielt på Konnerups niveau, tager jeg imod med åbne arme, eller en meget åben mund i dette tilfælde. Øverst kan du se hvilke påskeprodukter, jeg blev begavet med: 8 små ganasheæg, 4 store marcipanæg,  et fuglehus med choko-overtrukne mandler og en plade mælkechokolade af højeste kvalitet.

Det var nu ikke fryd og gammen til at begynde med, for jeg var helt tilstoppet og syg, da jeg modtog pakken og derfor stod al det lækre guf bare og stirrede på mig i flere dage (!), indtil jeg endelig blev rask og kunne begynde at dufte og smage på varerne. Og ååh, det var ventetiden værd.

Marcipanen i de store æg var helt tydelig af en god kvalitet – og af mandler, og ikke abrikoskerner som billig marcipan sommetider er. Og vi ved jo alle, hvordan gode råvarer smager af mere og derfor mætter mere, så et enkelt æg er rigeligt ad gangen – jeg tager i al fald hatten af for alle, der kan klare mere end et af disse! 😉 Derfor kan æsken med sine fire æg sagtens bruges som en slags petit fours til kaffen, hvis du fx har mor og far til middag. Og nu i påsketiden er det jo bare endnu mere passende at servere et lækkert påskeæg for sine gæster. Min favorit er den med mørk chokolade, da det giver den søde marcipan et godt og bittert modspil. Det synes jeg, marcipan har brug for, da det ellers godt kan overtage med al sin sødme.

De små ganasheæg var i den mere kuriøse smagsafdeling med spændende smagsnuancer og indtryk jeg ikke har forbundet med påskeæg før. Der var igen masser af smag og gods i chokoladeæggene, såvel store som små. Favoritten var dette lille lyse æg, som havde en fin, frugtig syrlighed, der afbalancerede den fede, hvide chokolade. Alle ganacheæggenes fyld var forresten blødt som smør og føltes smooth og lækkert på tungen.

Min mor er ikke solgt på hvid chokolades kvaliteter og synes derfor, det var for sødt, men altså, smag og behag og alt det der 🙂 Jeg synes altid, det er spændende, hvordan folk har forskellige præferencer. Min mor kunne bedst lide ganacheægget i mælkechokolade og mandlerne med choko-overtræk. De var også supergode med en brændt overflade under selve chokoladen (I ved, ligesom de der brændte mandler alle gadesælgerne laver), og det lille extra element gav et pift, som jeg var begejstret for. Min mor sagde ikke så meget om mandlerne; hun spiste bare alle dem, jeg havde hældt op i skålen, så jeg tror de var en succes 😉 Jeg sluttede en ganske fænomenal dag af med at smage på pladechokoladen, som var mælkechokolade på 40% med et hint af rose. Det havde en meget særlig smag – meget fin og distinkt – milevidt fra plade Marabou, man bare kører ned, fordi den ikke rigtig smager af så meget.

Kort sagt er Konnerups produkter fyldt med smag. Du skal og kan ikke spise særlig meget på en gang, fordi dine sanser bliver så stimuleret af de fyldige smage. Jeg har overvejet, hvor god en idé, de her slags æsker er til værtindegaver! Hvorfor give en blomst som bare rådner, når man kan give lækker chokolade for under en hund..? Hvis du er fristet, så tjek Konnerup her. De har også en webshop.

Nu er der kun at sige god påske til alle! Jeg jeg glæder mig helt utroligt meget; først skal jeg på landet og siden hen skal jeg se min far og faster. Take care og vi ses snart igen.

Vietnamesisk kaffe med kondenseret mælk

I erkendelsen af, at P og jeg muligvis aldrig får udvekslet vores Vietnam-billeder og jeg derfor ikke kan lave et indlæg, der fuldt beskriver vores kulinariske rejse, har jeg besluttet at begynde småt, for I skal ikke snydes for det fantastiske køkken jeg smagte, duftede, så og oplevede i Vietnam denne vinter. Mange af de ting vi fik var fantastiske, men inkluderede også råvarer vi aldrig vil kunne få herhjemme, såsom mantis shrimp, så jeg lægger ud med et aldeles tilgængeligt tip, som alligevel totalt opsummerer Vietnams forhold til kaffe: vietnamesisk kaffe med kondenseret mælk.

Opskriften er såre simpel: Du tager simpelthen bare noget stærk kaffe, og hælder oveni et glas, hvori du har hældt et par gavmilde centimeter kondenseret mælk i bunden. Vil du have iskaffe, fylder du godt op med isterninger. Rør godt rundt, og nyd din autentiske vietnamesiske kaffe.

Vietnameserne drikker både kaffen kold og varm, men vi drak den oftest kold. Det var simpelthen for varmt til andet. Men jeg smagte også kaffen varm og det smagte også glimrende. Uanset hvor du får den, om det er på et hotel eller en ydmyg gadebod, er fremgangsmåden stort set altid ens: kaffen er brygget på et vietnamesisk kaffebryggersæt, som vist ovenover. (Som Praktikanten forøvrigt var lidt bitter over, at jeg ikke havde taget med hjem til København. Jeg tror bare, jeg tænkte, at han havde nok i sine 45 forskellige espressokander…) Kaffebønnerne (kværnet) ligger i metalbeholderen og der hældes vand over- herefter drypper kaffen ned i glasset under, hvor man har sin kondenserede mælk. Når kaffen ikke drypper mere, er den klar. Mængden af kondenseret mælk varierede men på fotoet ovenover er der liiiige lovlig meget kondenseret mælk i, men jeg kunne virkelig godt lide det. Prøver du at spare på sukker i kosten, bør du nok halvere mængden.

Næsten alle kaffebønner fra Vietnam er af arten Robusta, der godt nok har en mindre god smag, men til gengæld en høj koncentration af koffein – så der er da lidt til Jer, der primært bruger kaffe som rusmiddel 😉 Men smagen af robustabønnen kan også blive helt fin i forskellige kaffeblandinger, primært dem, der er egnet til espresso.

I Danmark er vietnamesisk kaffe uforståeligt nok ikke særlig udbredt, men hvis du gerne vil opleve lidt af Indokinas stemning, så er District Tonkin lige skudt op på Frederiksberg. Det er en superfed vietnamesisk café og butik, som tilmed er nomineret til Årets Café af IByen. Tjek den her.

Hvilke lande har du besøgt, som havde anderledes og lækre kaffetraditioner?

Og et lille PS. Vil du have bedre kaffe, kaffeanmeldelser og mere af en sand kaffeekspert, så besøg Francisca og hendes nye kaffeblog Coffeeporn lige her!